Tobermory

30/7/2017 Crinan->Tobermory

Nu havde skipper fået kanalkuller. Vi skulle på åbent vand og have luft i sejlene! Vejrudsigten var bestemt ikke af de bedste mht. nedbør. Det gik faktisk ikke engang under skotsk tørvejr (<=5 mm regn). Der var meldt rigtigt regnvejr – derfor blev der lagt en sejlplan med 4 mulige destinationer med Tobermory som den fjerneste (små 50 mil). Fat i slusevagten, så vi kunne komme med første slusning mod havet (det er ikke specielt tidligt – de møder 08:30). Det var ikke noget problem at komme ned som de første – af sted med os.

Regnvejr blev det. 6 m/s fra syd og lidt rullesø fra starten. For hver rul, løb der 1/2 liter vand ud af lazypacken. Så meget vand snuppede storsejlet… Undervejs blev cockpittet vasket – helt uden man behøvede vand til vask og efterfølgende skylning/spuling. Sigt på et par hundrede meter, men de er vant til den slags vejr på disse kanter. Både på vandet var der masser af – mange af dem førte lanterner for et blive en smule mere synlige. Mette smuttede nedenunder med en bog – der er ingen speciel grund til at 2 bliver våde. Vi passerede hurtigt vores første mål på listen over mulig overnatning, det var et ankersted. Men i sådan et vejr ville vi alligevel bare komme til at opholde os i båden, så hvorfor ikke flytte nogle mil i stedet. Mål 2, Oban – byen hvor vi skal samle Thilde og Søren op på søndag, dukkede op som regnen lagde sig. Så var der varm cacao

…mens arbejdshandsken får lov at tørre lidt. En skade på højre ringfinger under en uplanlagt nedskridning på en skrænt, forfølger mig stadig. Nu er 2 fingre tapet sammen på denne handske og det beskytter lidt 🙂

Nu lå Sound of Mull direkte i vestlig retning. 6-7 m/s fra syd og modstrøm på vejen, men hvem kan stå for en jævn halvvind efter 3 dage i kanal? Det blev en flot tur med et par byger undervejs.

Lige ankomsten til Tobermory, fik vi bevis for at vi er kommet til højlandet. Landskabet rækker over regnbuerne…

Samme fænomen med selfie-stangen…

Tobermory (700 indbyggere) er hovedbyen på øen Mull, De indre Hebrider, er beskyttet mod alle vindretninger, og har både ponton og bøjepladser. Der er imidlertid også mulighed for at ankre i bugten, så det valgte vi. Egentlig kan det godt være svært at se formålet med at betale for at ligge på en bøje. Det er vand og el vi har brug for.

Denne nat var 4. uden forbindelse til disse 2 ressourcer, da det heller ikke rigtigt var muligt i kanalen. Batterierne vil kunne levere til endnu 3-4 dage. Vand vil blive en mangelvare om et par dage – det daglige bad trækker på ressourcerne. Havvandet er 13,7. Det trækker ikke med bad udenbords… Men smuk udsigt fra vores ankerplads. 20 meter ned til ankeret…