Mandag 26/7

Tidligt op, postkontoret åbnede kl 7:30 og nu skulle den TEPAI afgift betales. I aftes kom en politibil ned på havnen og parkede lige ud for vores båd. Åh åh, tænkte vi, men heldigvis var de mere interesserede i de ulovligt parkerede biler.

Tepai blev ordnet,

flere øl købt ind til lageret og så var det bare at vente på at de store yachter på hver side af os besluttede sig for at komme afsted. Vi havde nemlig en mistanke om at deres ankerkæder kunne ligge hen over vores og dermed ville vi få problemer med at få vores anker op. Vi spurgte flere gange: hvornår forventer I at tage afsted? Hver gang var svaret: Don’t know, sorry sir!  Så vi tog byskoene på og gik en tur op i den smukke gamle bydel af Nafplion med den centrale Syntagma plads med marmorfliser i sirlige mønstre.

Fik også en snak og købt et par klude hos en tysk-græker, samt et kig ind i en af de mange ortodokse kirker. Uden at ville fornærme nogen, så ligner deres kirker mere et kaoslager propfyldt med kristne ikoner og symboler end det vi traditionelt forbinder med en kirke.

Alt ialt en særdeles velhavende by målt i græsk målestok

Tilbage ved Lady’en var de netop i gang med at kaste trosserne på den store Endless Summer og oligarka-båden var væk, så vi fik også hurtigt ankeret op og kurset sat mod syd.

Planen var at sejle til Ermione, som Svend havde anbefalet ret varmt, men da vi nåede til Porto Heli gad Jan ikke sejle mere og vi lagde os ind i samme bugt som på turen opad. I det hele taget var skipper ret doven for han gad heller ikke tage ind til byen og spise. Så det blev noget sammen-bix fra køleskabet og en brik hvidvin. Så kaldte køjen!

Tirsdag 27/7

Havde svært ved at komme ud af fjerene i dag. Der var rigtig meget fest og ballade og motorlarm til langt ud på natten, vandtaxierne drønede forbi og lavede irriterende dønninger, så ankerkæden hoppede og dansede. Nå, men vi har jo ferie og intet rush, så pyt 😃

Ved middagstid fortsatte vi mod Ermione – på kryds (vigtig detalje ⛵️😂).

Havnen i Ermione var fyldt godt op, udenfor lå allerede et par håndfulde både på anker. Vi fandt en god plads ikke langt fra havnehullet og inden længe var vi helt som ventet omringet af både.

Fik badet og telefoneret, Jan fik lavet kerneårsagsanalyse på dieseltankmåleren, som har været lidt ustabil og upålidelig. Tror nok kerneårsagen er fundet og at udbedrende tiltag er implementeret, men tiden vil vise. Effektmåling i morgen 🧐🧐

Ermione er en lille fiskerby uden de store attraktioner, men rigtig hyggelig og god læ for de fleste vindretninger.

Det har været en varm dag, varmere end de foregående, men så er det fint at ligge for svaj så man kan bade jævnligt.

Vi fik handlet lidt fødevarer og senere inde og spise souvlaki og salat.

Natten blev rigtig TRÆLS. Dønninger ude fra det åbne vand væltede ind hele natten, så trods relativt vindstille vejr, rullede vi fra side til side og måtte lægge os på tværs i køjen for at ligge stille. Øv øv øv for en nat. Skal vi til Ermioni igen, skal vi ind og ligge i inderhavnen ved fiskebådene.

Onsdag 28/7

Op og afsted videre mod Poros, det var alligevel svært at få sovet.

Vinden lige imod og meget af den, så det blev motorsejlads. Kort før Poros var det imidlertid slut med motoren – den døde, helt og aldeles. Først var diagnosen: løbet tør for diesel. Frem med reservedunken med 5 liter diesel. Burde være nok til at humpe ind til Poros. Men motoren ville ikke starte og vi drev, så op med genuaen og fortsætte mod Poros for sejl. Vinden var dog lige på ved indsejlingen til det smalle stræde ved Poros og Jan turde ikke forsøge at gå igennem for sejl. Så ankeret ned lige ved indsejlingen. Vandtaxi sejlede op og tilbød hjælp, han kendte lige en han kunne ringe til!!  Men ellers tak, klarer den selv. Tanken var stadig mangel på brændstof, så afsted med 2 reservedunke og få dem fyldt op. Tilbage med 30 liter diesel, som blev hældt på. Men stadig ingen tænding. Så måtte dr. Hansen konsulteres og en ny diagnose blev stillet: dieselpest. Slanger, rør, bøjninger og haner blev afmonteret – alle fyldt med slam☹️☹️

Alt blev renset og påmonteret igen, og så startede motoren. Hurra, vi fik hurtigt ankeret op og ud til ankerpladsen ved Poros, hvor vi ville tilbringe natten. Jan igen en tur ind med dinghyen til marineshoppen og kom tilbage med en masse indkøb, men ikke med den bestilte gipsy til ankerspillet 🥴 Fik til gengæld bekræftet at dieselpest er et velkendt problem på disse kanter.

Efter en tiltrængt rengøring efter reparationsarbejdet, var det tid til en kold øl og et bad. Vi orkede ikke at tage ind på taverna, så det blev lidt hurtiglavet fra køleskabet.

Lørdag 24/7

Vi skal videre og efter lidt drøftelser frem og tilbage i forhold til vind og tidsplan blev det videre nordpå helt i toppen af Argosbugten til Nafplion. Forsøgte med sejlene på vejen derop, men vinden er utrolig ustabil fra næsten ingenting til 12-14 m/s. Men ellers fin tur. Den tyske båd, som har ‘forfulgt’ os (BaBu) stod af i Khäidhari mens vi fortsatte nordpå forbi hotel og strandområdet Toló og øen Toló, som var vældig smukt.

Vi nåede Nafplion hen på eftermiddagen. Havde i pilot’en set at der var mulighed for langskibstillægning, men det var det rene snyd. Så der var ingen vej udenom, vi måtte igang med anker og hækfortøjninger. Det blev en halsbrækkende øvelse for vinden stod hårdt ind på vores styrbordside og tricket med at få ankeret ned lige ud for kajpladsen og så bakke hårdt tilbage, blev først erkendt og turdet efter mange mislykkede forsøg. Tålmodige mennesker på danskerbåd og en fransk båd hjalp os med fortøjningerne. Efterfølgende gav Lars og Svend tips & tricks til de endnu uerfarne Middelhavssejlere over en øl i vores cockpit.

Vandmanden kom forbi og åbnede dækslet til byens vandforsyning. Vi kørte stadig på tank 1, men nu tilgangen til refill var lige ved, udnyttede vi chancen til at få fyldt op. 12 euro forlangte den gode vandmand, franskmanden slog korsets tegn for brystet og betalte !! Åbenbart enhedspris, for de store rumænske både fik både tanket og vasket båden for samme pris.

Nafplion har i en kort periode i 1800-tallet været hovedstaden i Grækenland og byen har overraskende mange flotte pladser og et hav af butikker og restauranter. Mange mange turister valfarter hertil og der var et mylder af mennesker i byen om aftenen. Hestevogne a la Askepot og minitog gav rundture i byen.

Billig aftensmad, græsk salat og souvlaki med sværdfisk + vin for 20 euro.

Kæmpe lystyachter lagde til kaj side om side med de små sejlbåde, og her taler vi om lystyachter så store som færger!!

Søndag 25/7

Endnu en søndag men bestemt ikke endnu en hviledag!

Planen var at stå op, spise morgenmad og gå op ad trapperne til Palimidi fortet. Men mens vi indtog dagens første kop kaffe bemærkede Jan en båd som gjorde ‘noget mærkeligt’ med ankeret ude i havnebassinet. Flere både begyndte at interessere sig for hvad der foregik derude. Det viste sig at være et dansk par – Per og Pernille – på en chartret båd og båden havde mistet styringen på vej ud af havnen. De havde kastet ankeret for at forsøge at få styr på roret, men det var tydeligt at de drev ind mod kajen. Mange kloge skippere assisterede med mange gode råd til den nødlidende båd. En lang fortøjning blev kastet til et af de store skibe, som var i risiko for at blive kollideret. Det endte med at de to rumænske skippere (som i den grad havde attitude😉) hoppede ombord og fik sejlet danskerne ind. Godt arbejde !

Efter dramatikken var det tid til lidt mad, kombineret morgenmad og frokost, og derefter opstigning til Palimidi. På vejen hen til den store trappe mødte vi Svend og Lars, de sad og nød en stor fadøl som belønning for at have taget turen derop og tilbage igen.

Udstyret med halvanden liter vand hver, forcerede vi de 916 trappetrin op til billetlugen, betalte de 16 euro og fortsatte endnu ca 100 trin op til de øverste bastioner (8 ialt). Hårdt men overkommeligt med små pauser indlagt. Solen stod lige på men heldigvis også en rigtig frisk vind og udsigten der oppe fra var helt fantastisk. Imponerende bygningsværk opført i 1600-tallet.

Turen nedad igen i ét stræk og de rystende ben måtte lige have et hvil og et par kopper kaffe i caféen ved foden af trappen (Kontrabasso).

Lagde vejen forbi supermarkedet for at købe is – 2 store bøtter. Desværre kunne de ikke være i fryseren, så vi måtte æde den ene 😂😂😂

Den lille danskerkoloni samledes på Lady in Blue til et par runder øl og snak inden aftensmaden. Imens fløj helikoptere i fast rutefart mellem havnen og branden ovre ved Athen for at hente vand til slukningsarbejdet. På telefonen modtog vi evakueringsvarsler.

Sidst på aftenen kom mekanikere til Per og Pernilles båd og fiksede roret.

Langsom start på dagen, vi er dovne…

Faktisk er der lidt skyer på himlen, gør solen mindre brændende, men dog stadig varmt. Festflotillen er til gengæld tidligt oppe og afsted – sikkert til en ny festhavn.

Ved 14-tiden letter vi anker og lægger kursen nordpå i Argos-bugten. Der er fin vind, så sejlene bliver luftet. Men loggen gik i strejke lige udenfor Porto Heli, så ved ankomst til vores ankringssted Koilas er der kun logget 1 mil på de 3 timers sejlads. Nå, det må jo fikses, så Jan i baljen med snorkel og svømmefødder. Desværre er vandet ikke klart nok til at se hvad problemet er udefra, så loggen må op indefra. Det går også fint og den virker igen.

Sidst på eftermiddagen blæste det ret voldsomt op med nogle vældige pust og et bredt skydække henover bugten – ganske som varslet. Ankeret holder fint og egentlig dejligt med lidt luft og lidt lavere temperatur.

Aftenturen ind til tavernaerne giver våd røv på grund af det urolige vand, og Jan insisterer på at sejle længst muligt væk fra ‘hovedbyen’. Tager gåturen fra den ene ende til den anden, der er ikke overflod af åbne tavernaer men en fin stor legeplads. Her kommer grækerne for st spise og lade børnene lege. Vi ender på en fiske- taverna og spiser friturestegte rejer og grillet cod (med hoved og hale) blandt et større opbud af magre katte og killinger.

Vel tilbage på båden igen får vi lige et glas hvidvin at sove på.

Fredag 23/7

Motion og supply dag! Først gik turen op til Fangsthli hulerne (dem med lys i). Ind til bredden i dinghyen og derfra varm varm klatretur på skarpe og kantede sten opmærket med malede rød pile til indgangen til hulen.

Spændende sted, arkæologer har excaveret dele af hulen og fundet spor af tidlig beboelse, sandsynligvis fåre- eller gedehyrder, samt skelettet af en yngre mand.

Tilbage af samme strabadserende klatresti, pyhha hvor havde været godt at haft en flaske vand med…. Tilbage ved dinghyen, motoren svigtede og farmand fik motioneret overarmene med årene. Efter lidt higen og søgen efter manual til påhængsmotoren (uden held) havde motoren åbenbart fået sundet sig og startede fint igen. Men var den nu også stabil…? Der var stadig ret meget vind, op til 10 m/s i stødene og da vi var nødsaget til at handle både benzin, gas og madvarer, så vi besluttede at flytte os længere ind mod landsiden for det tilfælde at skulle ro igen. Men ingen problemer med motoren. Vi fik fossilt brændstof på påhængsmotoren og 2 flasker gas. Jan fik et overvintringstilbud på den nærtliggende shipyard.

Derefter en tur ind til byen og en dejlig kop kaffe og is. Den store kirke med det blåtlysende kors på toppen var lukket, det samme var postkontoret og supermarkedet, så ingen tepai og kun de allermest nødvendige indkøb i minimarket.

Målet i dag er Port Heli. Vi har indtil nu kun sejlet for motor pga. meget lidt vind eller at vi alligevel skulle lade batteriet. Vi har endnu ikke haft landstrøm på. Solcellerne dækker ca. 12 af døgnets timer – resten skal komme andetsteds fra. Men i dag var der perfekt vind, så kludene kom i brug! 5-6 meter agten tværs.

Der er lidt problemer med Wesselfinder og visning af vores position. Det lader til man skal til at betale for at få løbende opdateringer :-(. Men her et par skærmdumps

Vi besøgte ikke denne bugt pga. specielle forventninger eller noget vi SKULLE opleve, men mere for at få en konkret fornemmelse at stedet som ‘nødhavn’. Ind imellem får man her nede perioder med meget kraftig vind. De er varslet på forhånd, og dermed har man tid til at søge læ. I denne naturbugt kan der ligge 1000 både for anker og ride en storm af! God at kende til senere lejligheder.

Mette skriver:

En rigtig slapperdag. Jeg fik læst Kløvedals bog om den græske logbog færdig. Jan fik rodet med ankerkæde, den går ikke godt på spillet. Der blev søgt på nettet, beregnet, målt op (med kvadreret papir i mangel på målebånd), beregnet igen, fundet ekstra ankerkæde i kistebænken, nye overvejelser og beregninger, planlagt test med ekstrakæden osv.

Den græske sejleruge var også nået til Porto Heli. En hel flotille af store sejlbåde med masser af unge og feststemte mennesker ankom midt på dagen. Ankrede op LANGT fra os på en lang stribe og så startede umba-umba musikken og discolyset. Og imponerende nok fortsatte det non-stop til efter vi var gået til køjs 🥳

I løbet eftermiddagen trak nogle tunge mørke skyer henover og gav lidt skygge inden solen gik ned. Men skyerne gav hverken anledning til regn eller hårde vindpust, og månen lyste da også klart da vi lagde os på planken.

Gjorde os tidligt klar til landgang og fik trasket et par kilometer oppe i byen/havnen, handlet noget nyt hvidvin! og genbesøgte en italiensk restaurant. Fik en sludder med skipper på Longshot fra Struer, som p.t. sejlede alene.

Mandag 19/7

Stille og rolig morgen. Vejrudsigten lovede ret frisk vejr, så vi dampede afsted fra Poros kl 9 og havde udset os Mandraki bugten på øen Hydra, da der ville være læ for den varslede sydlige hårde vind. 

Nåede Mandraki ved 12 tiden og der lå lige midt i bugten en anden dansk Bavaria – Confidence. Cirklede noget rundt inden vi fik kastet ankeret og fik ordentlig bid på de 10-15 meter. Fik noget mad og en badetur. Drøftede lidt om vi skulle tage gummibåden ind og gå en tur til Hydra by, men snart kom flere både ind og stoledansen begyndte. Fin underholdning i flere timer hvor ankre gik i og hevet op, gik i og hevet op. Men snart begyndte både at smide anker ude i midten af bugten for derefter at sejle eller svømme ind med lange liner til land. Flere lagde anker over vores kæde og til sidst måtte vi også hive op og forsøge samme øvelse. Frem med en 100 meter rulle med tovværk som aldrig havde været i brug, Jan i gummibåden (UDEN motor) og forsøge at sejle tovet ind. Imens forsøgte Mette at holde båden på ret køl og samtidig fire tovet til Jan. Jan nåede i land og fik fastgjort tovet. I mellemtiden kom parret fra Confidence i gummibåden og manden spurgte høfligt om der var styr på det! Naahh, ikke rigtigt. Han hjalp med at få bakket rundt og tottet tovværket op. Ankeret holdt heldigvis og vi fik lagt fornuftigt ind på linje med de mange andre både – side-by-side. Efterfølgende fik vi skåret tovværket op i 2×50 meter og lagt endnu en snor i land. Styr på det!!

Og så var det tid til kold rosé. Halvanden liter forsvandt hurtigt, nerverne blev dulmet (men vinden tog også et par glas 🥴).

Flere både kom ind – med diverse problemer! En båd med en erfaren skipper men helt grønne unge gaster ville ind på vores bagbordsside, men vinden drev dem over i os og Jan fik på sin sædvanlige håndfaste måde dirigeret fendere på begge både i position. Med dem på plads og de fleste andre bådes besætninger på taverna, blev der ro på. Skipper kokkererede med hvad der nu var i køleskabet, og efter en aftensvømmetur var det godnat. Snart efter begyndte vandtaxierne fra Hydra by at drøne ind mellem bådene og sætte folk af. Ansats til fest på den store catamaran, men der blev hurtigt ro igen. Rolig nat. 

Tirsdag 20/7:

Efter morgensvømmeturen gik vi de 1 1/2 km over til Hydra by, som er næsten diesel og benzinfri. I stedet slider æsler stadig med at flytte alt fra madvarer til byggematerialer og kufferter for turisterne.

Travl havn med både store og lidt mindre lystbåde, færger, vandtaxier og en flåde af lokale fiskerbåde. Smuk by med forsvarsværk, museum og kloster. Leonard Cohen har et hus i byen, men det opsøgte vi ikke. Gik lidt rundt i de smalle gader/gyder. Mange hoteller/ pensionater, fin vedligeholdsstandard. 

Fandt en cafe og spiste morgenmad, handlede lidt madvarer og traskede tilbage ved middagstid.

Slap hurtigt fortøjningerne og afsted videre sydpå – sejlene blev sat ( med meget møje og besvær, twist i storsejlet ved indrulning). Rigtig god vind, 6-7 knob, skønt at sejle rigtigt (og miljøvenligt) 

Man skal aldrig sætte vækkeur på ferie, med mindre der er en meget god grund! I Middelhavet i sommertiden er der i den grad varmt, og temperaturen i båden aftager relativt sent på aftenen. Derfor ingen vækkeur om morgenen – det klarer solen! Vi sov trygt indtil en insisterende stemme vedblev ‘Captain on Lady in Blue – Captain on Lady in Blue’. En venlig græker gjorde opmærksom på vi havde et problem med vores fortøjning. Hækken på båden var gledet ind mod betonmolen og stod nu kun beskyttet af en stor rund fender som placeres hvor afstanden mellem båd og mole er mindst. Ingen skader, men fenderen er der alene som beskyttelse mod skader – ikke som en del af fortøjningen. Vores anker holdt os altså ikke væk fra molen længere. Så i løbet af 5 minutter var vi klar til afgang!
Vi har efterfølgende overvejet årsagen flere gange og kommet frem til at vi må have haft for meget kæde ude, der ikke har været strammet godt nok op ved tillægningen.

Turen gik mod Poros, der er et mekka for både i hele området. Kæmpe kajområde, masser af ankrings-plads og tilmed en lille bådudstyrs-butik. Vi skulle bruge nogle stumper, så ankeret blev lagt.

1. aften spiste vi på White Cat. 200 meter ind i gummibåden og fortøjre til restaurantens bro

Inden vi forlod Aegina hovedby, måtte vi lige en tur ind i gummibåden for at proviantere.

Dagens sejlads er ikke verdens længste! Men længden af sejladsen er ikke målet alene, og jeg havde sammen med Søren sat en række markeringer af steder de havde kunnet lide. Perdika var en af dem, så her landede vi efter et times sejlads. Vi regnede med at ligge for anker, men besluttede at havnen alligevel var for lille til dette, så det blev første tillægning med hækken ind og anker i bassinet. Lykkedes i 2. forsøg med venlig hjælp fra en hollænder. I første forsøg blev ankerkæden lagt for langt ude og dermed for kort.

Udsigten fra båden op til den lille havneby

Aftensmad = Taverna (spisested). Vi var ikke specielt sultne, så aftalen var en græsk salat og en hovedret til deling. Det burde være overkommeligt og billigt i Grækenland, men Mette insisterede på fisk og uden ben. Hun blev hentet med i køkkenet, og god indkøber i restauranter er hun ikke! Det blev til Grillet Red Snapper, der skulle serveres uden hoved og det traditionelle skelet som fisk ellers er bygget op over. Det blev til dyr (men velsmagende) plukfisk bredt ud på et kæmpefad! Her er det dog den velordnede græske salat.

Mens vi ventede på den stakkels fisk, gled en imponerende sejlbåd forbi i horisonten (til højre i billedet) for motor men god fart. 5 sallinghorn!

Tilbage med fyldte maver med hyggeligt blik over havnen.