Sidste sejltur mod Aigina. Der var lidt vind og turen er ikke lang, MEN vi skal køre 3 motortimer for at få noget diesel gennem filteret inden vi afleverer til Jan og Brita. Derfor motorsejlads. Ankring udenfor Aegina havn, hvor vi har aftalt at skifte imorgen. Straks efter ankeret er droppet, bades der
Forholdet mellem massefylden af Middelhavsvand og massefylden af en kvindekrop gør, at badning er fuldstændig uden anstrengelse for Mette…
Arbejdet genoptages. Skift af dieselfilter for at kontrollere mængden af snavs efter chock-behandlingen mod dieselpest. Skift af dieselfilter griser lidt – man skal have en bøtte under, der kan optage dieselspildet. Eneste løsning var at knubse det sidste is, for den bøtte fungerede perfekt til formålet. Filterskift, kontrol af snavs i gl. filter, der ikke var alarmerende. Efterfølgende skift af vandpumpe, der var utæt i pakningerne. Det betød den kørte kortvarigt med mellemrum – især irriterende om natten. Vask af båden udvendigt med havvand.
Efter badning måtte vi i land. Færge-billetter, afklaring af havneplads-muligheder, afklaring af vaskemuligheder (vi overleverer båden med vaskede håndklæder, sengelinned osv.). Kaffepause og derefter promenadetur.
Her kom vi forbi en bio på hovedgaden lidt syd for centrumVi var nysgerrige. Det så småt ud udefra og vi fik lov at kigge indenfor. Friluftsbio med café-borde.Bookning af bord til sidste aftenmåltid. Lady in Blue lige der ude i bugten.En times tid senere er vi klarGUF! Og man kommer ikke nærmere vandkanten, hvis man vil spise på land!Aftenbillede inden vi går til ro
31/7 kl. 12 i Aegina havn skal vi skifte med Jan T og Brita. Der gøres rent fra morgenstunden og pakkes. Det er ikke muligt at booke plads i havnen, så vi holder løbende øje med hvornår der går både ud. Havnen er propfyldt hver dag, så hvorfor skulle havnen etablere et bookingsystem? Omkring 11:30 går 2 både ud og kun 1 ind. Af sted! Vi snupper den ledige plads og ligger helt centralt i byen. Kort efter ankommer Jan T og Brita og lang instruktion blandet med hygge, breder sig. Vi har ikke set hinanden før, men snakken breder sig naturligt. Sådan er det oftest blandt sejlere. De sveder ikke bare – de perler af sved, og sådan er det de første par dage når man kommer fra DK til varmen inden i en havn. Vi forslår selvfølgelig de lægger sig ud for anker ved førstkommende lejlighed. Havnen er for snavset til at bade i, men lige udenfor bader man i et akvarium. Det er den letteste måde at få tempereret kroppen på. Vi får spist frokost sammen inden vi smutter over og tager flyvebåden til Athen. Turen hjem forløb relativt begivenhedsløst bortset fra at vi havde betalt for kufferter hos booking-agenten. Men de var ikke booket hos Norwegian. Altså måtte vi betale igen :-(. Vi har lige en høne at plukke med den agent!
I dag er badedag og arbejdsdag. De sidste tekniske forbedringer vi kan nå at udføre inden vi overlader båden Jan T & Brita, skal udføres i dag. Bådpusheren (ham med båddimser i Poros) kontaktes og vi får sikret os at det nye Gypsy er ankommet. Herefter gang i gummibåden og på handelen.
Man kan jo starte med at beskrive arbejdsforholdene – man behøver ikke arbejde sig til varmenDagens hovedopgave er at få denne fætter (ankerspillet) til at fungere optimalt. Ankeret bruges dagligt – enten til at ligge for svaj eller i havn, hvor man kaster ankeret ude i havnebassinet og så fortøjrer med hækken til molen.Kædehjulet (Gypsy, markeret med rødt) skal skiftes til en anden model.
Egentlig en simpel proces, da jeg efter lidt frustration konsulterede eksplosionstegningen og konstaterede at der var en skrue mere end jeg kunne se. Derfor kunne jeg ikke adskille selve spillet. Samlet igen OG testkørt. Der er en verden til forskel fra før. Nu kører spillet fuldstændig fejlfrit.
Når man ligger for anker skal hunden jo også luftes…Aftenens spisested – lidt væk fra det værste turistræs. Til gengæld var der så grækere på scotere lige omkring bordet.Egenvægten vedligeholdt!
Tidligt op, postkontoret åbnede kl 7:30 og nu skulle den TEPAI afgift betales. I aftes kom en politibil ned på havnen og parkede lige ud for vores båd. Åh åh, tænkte vi, men heldigvis var de mere interesserede i de ulovligt parkerede biler.
Tepai blev ordnet,
flere øl købt ind til lageret og så var det bare at vente på at de store yachter på hver side af os besluttede sig for at komme afsted. Vi havde nemlig en mistanke om at deres ankerkæder kunne ligge hen over vores og dermed ville vi få problemer med at få vores anker op. Vi spurgte flere gange: hvornår forventer I at tage afsted? Hver gang var svaret: Don’t know, sorry sir! Så vi tog byskoene på og gik en tur op i den smukke gamle bydel af Nafplion med den centrale Syntagma plads med marmorfliser i sirlige mønstre.
Fik også en snak og købt et par klude hos en tysk-græker, samt et kig ind i en af de mange ortodokse kirker. Uden at ville fornærme nogen, så ligner deres kirker mere et kaoslager propfyldt med kristne ikoner og symboler end det vi traditionelt forbinder med en kirke.
Alt ialt en særdeles velhavende by målt i græsk målestok
Måske gemmer denne fyr sin formue i bagagerummet. I hvert tilfælde er det ekstra sikret…
Tilbage ved Lady’en var de netop i gang med at kaste trosserne på den store Endless Summer og oligarka-båden var væk, så vi fik også hurtigt ankeret op og kurset sat mod syd.
En af de mange kirker med LANGT til kirkegængernePorto Heli by night
Planen var at sejle til Ermione, som Svend havde anbefalet ret varmt, men da vi nåede til Porto Heli gad Jan ikke sejle mere og vi lagde os ind i samme bugt som på turen opad. I det hele taget var skipper ret doven for han gad heller ikke tage ind til byen og spise. Så det blev noget sammen-bix fra køleskabet og en brik hvidvin. Så kaldte køjen!
Tirsdag 27/7
Havde svært ved at komme ud af fjerene i dag. Der var rigtig meget fest og ballade og motorlarm til langt ud på natten, vandtaxierne drønede forbi og lavede irriterende dønninger, så ankerkæden hoppede og dansede. Nå, men vi har jo ferie og intet rush, så pyt 😃
Ved middagstid fortsatte vi mod Ermione – på kryds (vigtig detalje ⛵️😂).
Havnen i Ermione var fyldt godt op, udenfor lå allerede et par håndfulde både på anker. Vi fandt en god plads ikke langt fra havnehullet og inden længe var vi helt som ventet omringet af både.
Fik badet og telefoneret, Jan fik lavet kerneårsagsanalyse på dieseltankmåleren, som har været lidt ustabil og upålidelig. Tror nok kerneårsagen er fundet og at udbedrende tiltag er implementeret, men tiden vil vise. Effektmåling i morgen 🧐🧐
I Ermione er der også plads til små både – se midten af billedet
Ermione er en lille fiskerby uden de store attraktioner, men rigtig hyggelig og god læ for de fleste vindretninger.
Kig mod byen
Det har været en varm dag, varmere end de foregående, men så er det fint at ligge for svaj så man kan bade jævnligt.
Vi fik handlet lidt fødevarer og senere inde og spise souvlaki og salat.
Natten blev rigtig TRÆLS. Dønninger ude fra det åbne vand væltede ind hele natten, så trods relativt vindstille vejr, rullede vi fra side til side og måtte lægge os på tværs i køjen for at ligge stille. Øv øv øv for en nat. Skal vi til Ermioni igen, skal vi ind og ligge i inderhavnen ved fiskebådene.
Onsdag 28/7
Op og afsted videre mod Poros, det var alligevel svært at få sovet.
Vinden lige imod og meget af den, så det blev motorsejlads. Kort før Poros var det imidlertid slut med motoren – den døde, helt og aldeles. Først var diagnosen: løbet tør for diesel. Frem med reservedunken med 5 liter diesel. Burde være nok til at humpe ind til Poros. Men motoren ville ikke starte og vi drev, så op med genuaen og fortsætte mod Poros for sejl. Vinden var dog lige på ved indsejlingen til det smalle stræde ved Poros og Jan turde ikke forsøge at gå igennem for sejl. Så ankeret ned lige ved indsejlingen. Vandtaxi sejlede op og tilbød hjælp, han kendte lige en han kunne ringe til!! Men ellers tak, klarer den selv. Tanken var stadig mangel på brændstof, så afsted med 2 reservedunke og få dem fyldt op. Tilbage med 30 liter diesel, som blev hældt på. Men stadig ingen tænding. Så måtte dr. Hansen konsulteres og en ny diagnose blev stillet: dieselpest. Slanger, rør, bøjninger og haner blev afmonteret – alle fyldt med slam☹️☹️
Denne stophane havde samme effekt både ved åben og lukket. INTET diesel igennem! Slanger blev afmonteret og slam trykket ud med ledning.Ligner kattelort, men er det ikke.Et udpluk af høsten
Alt blev renset og påmonteret igen, og så startede motoren. Hurra, vi fik hurtigt ankeret op og ud til ankerpladsen ved Poros, hvor vi ville tilbringe natten. Jan igen en tur ind med dinghyen til marineshoppen og kom tilbage med en masse indkøb, men ikke med den bestilte gipsy til ankerspillet 🥴 Fik til gengæld bekræftet at dieselpest er et velkendt problem på disse kanter.
Efter en tiltrængt rengøring efter reparationsarbejdet, var det tid til en kold øl og et bad. Vi orkede ikke at tage ind på taverna, så det blev lidt hurtiglavet fra køleskabet.
For anker. Midt på aftenen forsvandt det meste el på landMen de fik dog styr på det igen.
Vi skal videre og efter lidt drøftelser frem og tilbage i forhold til vind og tidsplan blev det videre nordpå helt i toppen af Argosbugten til Nafplion. Forsøgte med sejlene på vejen derop, men vinden er utrolig ustabil fra næsten ingenting til 12-14 m/s. Men ellers fin tur. Den tyske båd, som har ‘forfulgt’ os (BaBu) stod af i Khäidhari mens vi fortsatte nordpå forbi hotel og strandområdet Toló og øen Toló, som var vældig smukt.
Vi nåede Nafplion hen på eftermiddagen. Havde i pilot’en set at der var mulighed for langskibstillægning, men det var det rene snyd. Så der var ingen vej udenom, vi måtte igang med anker og hækfortøjninger. Det blev en halsbrækkende øvelse for vinden stod hårdt ind på vores styrbordside og tricket med at få ankeret ned lige ud for kajpladsen og så bakke hårdt tilbage, blev først erkendt og turdet efter mange mislykkede forsøg. Tålmodige mennesker på danskerbåd og en fransk båd hjalp os med fortøjningerne. Efterfølgende gav Lars og Svend tips & tricks til de endnu uerfarne Middelhavssejlere over en øl i vores cockpit.
Udsigt fra kajpladsen op mod Palimidi fortet
Vandmanden kom forbi og åbnede dækslet til byens vandforsyning. Vi kørte stadig på tank 1, men nu tilgangen til refill var lige ved, udnyttede vi chancen til at få fyldt op. 12 euro forlangte den gode vandmand, franskmanden slog korsets tegn for brystet og betalte !! Åbenbart enhedspris, for de store rumænske både fik både tanket og vasket båden for samme pris.
Vandmanden.
Nafplion har i en kort periode i 1800-tallet været hovedstaden i Grækenland og byen har overraskende mange flotte pladser og et hav af butikker og restauranter. Mange mange turister valfarter hertil og der var et mylder af mennesker i byen om aftenen. Hestevogne a la Askepot og minitog gav rundture i byen.
Billig aftensmad, græsk salat og souvlaki med sværdfisk + vin for 20 euro.
Udsigten mod Palimidi-fortet i aftenmørket
Kæmpe lystyachter lagde til kaj side om side med de små sejlbåde, og her taler vi om lystyachter så store som færger!!
Søndag 25/7
Endnu en søndag men bestemt ikke endnu en hviledag!
Planen var at stå op, spise morgenmad og gå op ad trapperne til Palimidi fortet. Men mens vi indtog dagens første kop kaffe bemærkede Jan en båd som gjorde ‘noget mærkeligt’ med ankeret ude i havnebassinet. Flere både begyndte at interessere sig for hvad der foregik derude. Det viste sig at være et dansk par – Per og Pernille – på en chartret båd og båden havde mistet styringen på vej ud af havnen. De havde kastet ankeret for at forsøge at få styr på roret, men det var tydeligt at de drev ind mod kajen. Mange kloge skippere assisterede med mange gode råd til den nødlidende båd. En lang fortøjning blev kastet til et af de store skibe, som var i risiko for at blive kollideret. Det endte med at de to rumænske skippere (som i den grad havde attitude😉) hoppede ombord og fik sejlet danskerne ind. Godt arbejde !
Efter dramatikken var det tid til lidt mad, kombineret morgenmad og frokost, og derefter opstigning til Palimidi. På vejen hen til den store trappe mødte vi Svend og Lars, de sad og nød en stor fadøl som belønning for at have taget turen derop og tilbage igen.
Udstyret med halvanden liter vand hver, forcerede vi de 916 trappetrin op til billetlugen, betalte de 16 euro og fortsatte endnu ca 100 trin op til de øverste bastioner (8 ialt). Hårdt men overkommeligt med små pauser indlagt. Solen stod lige på men heldigvis også en rigtig frisk vind og udsigten der oppe fra var helt fantastisk. Imponerende bygningsværk opført i 1600-tallet.
Flot udsigt over havnedelen af byen2 Ladies i billedet. Lady in Blue er markeret med den gule ringByen med Athen-området langt ude i baggrunden. Som det ses har de (som vanligt) problemer med ukontrollabel brand. Flere helikoptere og fly fløj pendulfart og hentede vand lige udenfor havnen til slukningsarbejdet.
Turen nedad igen i ét stræk og de rystende ben måtte lige have et hvil og et par kopper kaffe i caféen ved foden af trappen (Kontrabasso).
Nu var chancen der for at få et billede af en af de mange cikader. Man ser dem ikke, men man hører dem hele tiden!
Lagde vejen forbi supermarkedet for at købe is – 2 store bøtter. Desværre kunne de ikke være i fryseren, så vi måtte æde den ene 😂😂😂
Den lille danskerkoloni samledes på Lady in Blue til et par runder øl og snak inden aftensmaden. Imens fløj helikoptere i fast rutefart mellem havnen og branden ovre ved Athen for at hente vand til slukningsarbejdet. På telefonen modtog vi evakueringsvarsler.
Sidst på aftenen kom mekanikere til Per og Pernilles båd og fiksede roret.
Faktisk er der lidt skyer på himlen, gør solen mindre brændende, men dog stadig varmt. Festflotillen er til gengæld tidligt oppe og afsted – sikkert til en ny festhavn.
Ved 14-tiden letter vi anker og lægger kursen nordpå i Argos-bugten. Der er fin vind, så sejlene bliver luftet. Men loggen gik i strejke lige udenfor Porto Heli, så ved ankomst til vores ankringssted Koilas er der kun logget 1 mil på de 3 timers sejlads. Nå, det må jo fikses, så Jan i baljen med snorkel og svømmefødder. Desværre er vandet ikke klart nok til at se hvad problemet er udefra, så loggen må op indefra. Det går også fint og den virker igen.
Kig ind mod byen
Sidst på eftermiddagen blæste det ret voldsomt op med nogle vældige pust og et bredt skydække henover bugten – ganske som varslet. Ankeret holder fint og egentlig dejligt med lidt luft og lidt lavere temperatur.
Aftenturen ind til tavernaerne giver våd røv på grund af det urolige vand, og Jan insisterer på at sejle længst muligt væk fra ‘hovedbyen’. Tager gåturen fra den ene ende til den anden, der er ikke overflod af åbne tavernaer men en fin stor legeplads. Her kommer grækerne for st spise og lade børnene lege. Vi ender på en fiske- taverna og spiser friturestegte rejer og grillet cod (med hoved og hale) blandt et større opbud af magre katte og killinger.
En af de lokale fiskerbåde. Man skulle næsten tro fiskeriet gik på tomme plastbøtter…
Vel tilbage på båden igen får vi lige et glas hvidvin at sove på.
Dette flotte scenarie må studeres lidt nærmere imorgen
Fredag 23/7
Motion og supply dag! Først gik turen op til Fangsthli hulerne (dem med lys i). Ind til bredden i dinghyen og derfra varm varm klatretur på skarpe og kantede sten opmærket med malede rød pile til indgangen til hulen.
Evolutionært mener vi vel vi har haft en heldigere udvikling end bjerggederne. Men lige nu ville de føre på point…
Spændende sted, arkæologer har excaveret dele af hulen og fundet spor af tidlig beboelse, sandsynligvis fåre- eller gedehyrder, samt skelettet af en yngre mand.
Grotten er på et tidspunkt delvist styrtet sammenRekonstruktion af udgravet bopladsUdgravning opdelt i tidsaldre i forhold til dybde.
Tilbage af samme strabadserende klatresti, pyhha hvor havde været godt at haft en flaske vand med…. Tilbage ved dinghyen, motoren svigtede og farmand fik motioneret overarmene med årene. Efter lidt higen og søgen efter manual til påhængsmotoren (uden held) havde motoren åbenbart fået sundet sig og startede fint igen. Men var den nu også stabil…? Der var stadig ret meget vind, op til 10 m/s i stødene og da vi var nødsaget til at handle både benzin, gas og madvarer, så vi besluttede at flytte os længere ind mod landsiden for det tilfælde at skulle ro igen. Men ingen problemer med motoren. Vi fik fossilt brændstof på påhængsmotoren og 2 flasker gas. Jan fik et overvintringstilbud på den nærtliggende shipyard.
Vi har aldrig set så mange katamaraner som i år. Op mod halvdelen af sejlbådene er flerskrogede. På denne yard fandt vi måske noget af forklaringen. Båd er dyr, men hvis man kan medregne budgettet for carport i vinterhalvåret, så går det måske lettere…Kig nøje på billedet og se alle masterne på land. Det er dem, der ikke når ud at sejle i år pga. Corona. Økonomien lider i Grækenland pga. Corona, men denne ShipYard scorer kassen
Derefter en tur ind til byen og en dejlig kop kaffe og is. Den store kirke med det blåtlysende kors på toppen var lukket, det samme var postkontoret og supermarkedet, så ingen tepai og kun de allermest nødvendige indkøb i minimarket.
Op af kirkemuren stod denne cykelcat…Det er svært at gengive på billeder, men om natten tændtes korset på toppen af kuplen i neonblåt… Sandelig en modernisering af den lokale kirke. Til gengæld bekendtgjorde et skilt på døren at man skulle være tækkeligt klædt for at komme ind (hvis den ikke lige var lukket). Kvinder er kun tækkelige med lange skørter – ingen bukser overhovedet! Man må håbe der overvejes andre moderniseringer end smagløse blå kors.
Målet i dag er Port Heli. Vi har indtil nu kun sejlet for motor pga. meget lidt vind eller at vi alligevel skulle lade batteriet. Vi har endnu ikke haft landstrøm på. Solcellerne dækker ca. 12 af døgnets timer – resten skal komme andetsteds fra. Men i dag var der perfekt vind, så kludene kom i brug! 5-6 meter agten tværs.
Der er lidt problemer med Wesselfinder og visning af vores position. Det lader til man skal til at betale for at få løbende opdateringer :-(. Men her et par skærmdumps
Athen og et stykke mod SSVDetailbillede med bugten, hvori Porto Heli ligger
Vi besøgte ikke denne bugt pga. specielle forventninger eller noget vi SKULLE opleve, men mere for at få en konkret fornemmelse at stedet som ‘nødhavn’. Ind imellem får man her nede perioder med meget kraftig vind. De er varslet på forhånd, og dermed har man tid til at søge læ. I denne naturbugt kan der ligge 1000 både for anker og ride en storm af! God at kende til senere lejligheder.
Mette skriver:
Bemærk sigøjner-looket. Med store klemmer flytter vi tørklæder rundt når vi ligger for anker. På den måde fastholdes skygge i cock-pittet
En rigtig slapperdag. Jeg fik læst Kløvedals bog om den græske logbog færdig. Jan fik rodet med ankerkæde, den går ikke godt på spillet. Der blev søgt på nettet, beregnet, målt op (med kvadreret papir i mangel på målebånd), beregnet igen, fundet ekstra ankerkæde i kistebænken, nye overvejelser og beregninger, planlagt test med ekstrakæden osv.
Den græske sejleruge var også nået til Porto Heli. En hel flotille af store sejlbåde med masser af unge og feststemte mennesker ankom midt på dagen. Ankrede op LANGT fra os på en lang stribe og så startede umba-umba musikken og discolyset. Og imponerende nok fortsatte det non-stop til efter vi var gået til køjs 🥳
I løbet eftermiddagen trak nogle tunge mørke skyer henover og gav lidt skygge inden solen gik ned. Men skyerne gav hverken anledning til regn eller hårde vindpust, og månen lyste da også klart da vi lagde os på planken.
Gjorde os tidligt klar til landgang og fik trasket et par kilometer oppe i byen/havnen, handlet noget nyt hvidvin! og genbesøgte en italiensk restaurant. Fik en sludder med skipper på Longshot fra Struer, som p.t. sejlede alene.
Stille og rolig morgen. Vejrudsigten lovede ret frisk vejr, så vi dampede afsted fra Poros kl 9 og havde udset os Mandraki bugten på øen Hydra, da der ville være læ for den varslede sydlige hårde vind.
På vej sydover
Nåede Mandraki ved 12 tiden og der lå lige midt i bugten en anden dansk Bavaria – Confidence. Cirklede noget rundt inden vi fik kastet ankeret og fik ordentlig bid på de 10-15 meter. Fik noget mad og en badetur. Drøftede lidt om vi skulle tage gummibåden ind og gå en tur til Hydra by, men snart kom flere både ind og stoledansen begyndte. Fin underholdning i flere timer hvor ankre gik i og hevet op, gik i og hevet op. Men snart begyndte både at smide anker ude i midten af bugten for derefter at sejle eller svømme ind med lange liner til land. Flere lagde anker over vores kæde og til sidst måtte vi også hive op og forsøge samme øvelse. Frem med en 100 meter rulle med tovværk som aldrig havde været i brug, Jan i gummibåden (UDEN motor) og forsøge at sejle tovet ind. Imens forsøgte Mette at holde båden på ret køl og samtidig fire tovet til Jan. Jan nåede i land og fik fastgjort tovet. I mellemtiden kom parret fra Confidence i gummibåden og manden spurgte høfligt om der var styr på det! Naahh, ikke rigtigt. Han hjalp med at få bakket rundt og tottet tovværket op. Ankeret holdt heldigvis og vi fik lagt fornuftigt ind på linje med de mange andre både – side-by-side. Efterfølgende fik vi skåret tovværket op i 2×50 meter og lagt endnu en snor i land. Styr på det!!
Så ligger vi der!
Og så var det tid til kold rosé. Halvanden liter forsvandt hurtigt, nerverne blev dulmet (men vinden tog også et par glas 🥴).
Den fredelige ankerplads er blevet et farvestrålende cirkus. Maria’s orangefarvede water taxi samler passagerer op ‘lige ved døren’
Flere både kom ind – med diverse problemer! En båd med en erfaren skipper men helt grønne unge gaster ville ind på vores bagbordsside, men vinden drev dem over i os og Jan fik på sin sædvanlige håndfaste måde dirigeret fendere på begge både i position. Med dem på plads og de fleste andre bådes besætninger på taverna, blev der ro på. Skipper kokkererede med hvad der nu var i køleskabet, og efter en aftensvømmetur var det godnat. Snart efter begyndte vandtaxierne fra Hydra by at drøne ind mellem bådene og sætte folk af. Ansats til fest på den store catamaran, men der blev hurtigt ro igen. Rolig nat.
Tirsdag 20/7:
Efter morgensvømmeturen gik vi de 1 1/2 km over til Hydra by, som er næsten diesel og benzinfri. I stedet slider æsler stadig med at flytte alt fra madvarer til byggematerialer og kufferter for turisterne.
Når mennesket tager på tur køber det båd eller campingvogn. Æsler nøjes med nogle brædder og et par bjælker…
Travl havn med både store og lidt mindre lystbåde, færger, vandtaxier og en flåde af lokale fiskerbåde. Smuk by med forsvarsværk, museum og kloster. Leonard Cohen har et hus i byen, men det opsøgte vi ikke. Gik lidt rundt i de smalle gader/gyder. Mange hoteller/ pensionater, fin vedligeholdsstandard.
Fandt en cafe og spiste morgenmad, handlede lidt madvarer og traskede tilbage ved middagstid.
Et kig tilbage over Hydra by på vej hjem
på vej tilbage fik vi et smukt billede over ankrings-bugten. Vi ligger på den modsatte sideGrækerne forsømmer ingen lejlighed til at bygge en kirke. Her i bunden af vores ankrings-bugt.
Slap hurtigt fortøjningerne og afsted videre sydpå – sejlene blev sat ( med meget møje og besvær, twist i storsejlet ved indrulning). Rigtig god vind, 6-7 knob, skønt at sejle rigtigt (og miljøvenligt)
Man skal aldrig sætte vækkeur på ferie, med mindre der er en meget god grund! I Middelhavet i sommertiden er der i den grad varmt, og temperaturen i båden aftager relativt sent på aftenen. Derfor ingen vækkeur om morgenen – det klarer solen! Vi sov trygt indtil en insisterende stemme vedblev ‘Captain on Lady in Blue – Captain on Lady in Blue’. En venlig græker gjorde opmærksom på vi havde et problem med vores fortøjning. Hækken på båden var gledet ind mod betonmolen og stod nu kun beskyttet af en stor rund fender som placeres hvor afstanden mellem båd og mole er mindst. Ingen skader, men fenderen er der alene som beskyttelse mod skader – ikke som en del af fortøjningen. Vores anker holdt os altså ikke væk fra molen længere. Så i løbet af 5 minutter var vi klar til afgang! Vi har efterfølgende overvejet årsagen flere gange og kommet frem til at vi må have haft for meget kæde ude, der ikke har været strammet godt nok op ved tillægningen.
Turen gik mod Poros, der er et mekka for både i hele området. Kæmpe kajområde, masser af ankrings-plads og tilmed en lille bådudstyrs-butik. Vi skulle bruge nogle stumper, så ankeret blev lagt.
Kig fra båden mod byen.
aften spiste vi på White Cat. 200 meter ind i gummibåden og fortøjre til restaurantens bro
Krøllerne i baggrunden er ikke en del af frisuren, men et muligt menuemne…Kig ind mod byen fra bordet på White CatOg spisning tager præcis så lang tid, at man kan nyde det smukke lys fra byenFordøjelse af mad skaber kropsvarme. Ned i baljen. Det sker nok 10 gange om dagen.Både er fyldt med vedligeholdelsesopgaver. Et par pakninger til toiletterne (2 om bord) trængte i den grad til udskiftning. Denne pakning sikrer at det man har trukket ud i toilettet ikke løber tilbage igen. Gammel og ny….På tur i Poros by. Her er ikke meget plads i gaderne!Kig ud mod de opankrede bådeOg kig over strædet mod GalatasHer er vi tæt på toppen i Poros ø. En varm tur, der gav ‘græker-arme’, men der er vel accepteret her nede…Så kan man jo tage en anden ‘gade’ nedad igen.
Inden vi forlod Aegina hovedby, måtte vi lige en tur ind i gummibåden for at proviantere.
Dagens sejlads er ikke verdens længste! Men længden af sejladsen er ikke målet alene, og jeg havde sammen med Søren sat en række markeringer af steder de havde kunnet lide. Perdika var en af dem, så her landede vi efter et times sejlads. Vi regnede med at ligge for anker, men besluttede at havnen alligevel var for lille til dette, så det blev første tillægning med hækken ind og anker i bassinet. Lykkedes i 2. forsøg med venlig hjælp fra en hollænder. I første forsøg blev ankerkæden lagt for langt ude og dermed for kort.
Udsigten fra båden op til den lille havneby
Aftensmad = Taverna (spisested). Vi var ikke specielt sultne, så aftalen var en græsk salat og en hovedret til deling. Det burde være overkommeligt og billigt i Grækenland, men Mette insisterede på fisk og uden ben. Hun blev hentet med i køkkenet, og god indkøber i restauranter er hun ikke! Det blev til Grillet Red Snapper, der skulle serveres uden hoved og det traditionelle skelet som fisk ellers er bygget op over. Det blev til dyr (men velsmagende) plukfisk bredt ud på et kæmpefad! Her er det dog den velordnede græske salat.
Mens vi ventede på den stakkels fisk, gled en imponerende sejlbåd forbi i horisonten (til højre i billedet) for motor men god fart. 5 sallinghorn!
Tilbage med fyldte maver med hyggeligt blik over havnen.
Der er tid at forlade Athen. Søren og Lise er taget mod lufthavnen, og vi skal ud på vandet – væk fra den værste varme. Check ud fra havnekontoret, lidt proviantering, MEGET drikkevand på flaske og så af sted mod Aegina, en ø sydvest for Athen. Vi har været her tidligere, da vi hentede Tack, men øen tåler endnu et besøg.
Der skal bades med jævne mellemrum for at holde hoved og krop på et acceptabelt temperaturniveau. Her endnu en ‘Lady in Blue’ 🙂
Sidst var vi heldige at få plads i havnen, men denne gang var der helt fyldt op. Altså var et ud i nærområdet og finde en ankerplads, hvilket heldigvis ikke var svært. Syd for havnen er der et kæmpeområde med lavt vand.
Og så snart ankeret er på plads, skal kroppen nedkøles.
Her ligger vi i solnedgangen på vej på Taverna i gummibåden. Og vi er absolut ikke de eneste, der ikke var plads til i havnen.
Efter mad, vin og turen tilbage i gummibåden, er det tid at fordøje første dag inden vi går til ro.
Vi er nu officielt blevet medejere af Lady in Blue – en Bavaria 43 C fra 2009. Søren og Lise har tidligere været eneejere, men har valgt at dele båden op i andele, så de også får tid til andet end ‘båd i Middelhavet’. Vi er nu i alt 5 medejere med forskellige andelsstørrelser.
Vi ankom til Athen onsdag den 14-7-2021 omkring middagstid og efter en times taxitur til Zea Marina i Piræus påmønstrede vi Lady’en, hvor dagen gik med snak, gennemgang af båden og spisning meget sent på dagen, som man jo gør her nede.
Lady in Blue i Athen
Og lige et par billeder udefra, der er fra dagen efter.
Egentlig havde vi tænk at vi som overskriften siger, ville sejle rundt om Godland. Men Godland er temmelig lang – ca. 80 mil. På det bredeste sted er den 30 mil. Vi tog til Fårö – Bergmanns ø. Den er absolut et besøg værd. Her oppe skulle vi vælge om vi skulle tage den ned langs østkysten af Godtland. Samtaler med andre, der havde besøgt en masse steder på Godtland, gjorde at vi begyndte at tænke en biltur på øen. Og billeje viste sig at være næsten umulig, hvis man ikke var i Visby. Derfor vendte vi tilbage til Visby og lejede bil fra havnekontoret. Ikke nogen guldkaret, men 400 svenske inkl. forsikring var overkommeligt. Gotland er et besøg værd. Visby er en pragtfuld by. Historisk, hyggelig og velholdt.
Øland har vi besøgt før, men på ‘midten’. På denne tur besøgte vi sydspidsen og nordspidsen. Meget forskellige, men 2 af de dage vi husker som nogle af de rigtigt gode.
Den svenske skærgård har vi besøgt på både øst- og vest-siden, men begge er så store, at man aldrig bliver træt af dem. Sejl 1 mil og se noget helt andet. Vi fik ligget for anker nogle smukke steder og fik også en dag på klippe.
Utklippan og Christiansø har vi passeret før, men aldrig fået besøgt. Det nåede vi denne gang. Specielle miljøer. Christiansø har vi været på med turbåd 2 gange tidligere, men man oplever en anderledes afslappet atmosfære, når den sidste turbåd er taget af sted.
Vejrmæssigt har turen været speciel. Sommeren 2018 vil blive husket for varmen, tørken og de gule farver overalt. Vi har haft meget lidt vind og vind fra utraditionelle hjørner. Generelt har vi ikke været specielt heldige med vindretningerne rundt på turen, og vi har da også brugt ca. en tank diesel (180 l).
Der tales meget om at der er gået inflation i havnepriserne i Sverige på vestkysten. Det er ikke tilfældet på Østsiden. Visby var den dyreste med 300SEK. Det eneste, der kan undre er, at det tager op til 55 SEK for landstrøm oveni. Det betyder at i de fleste havne så er det kun mellem 10-20 procent, der køber el. Når man så komme til en havn, hvor el er inkluderet, så er der kamp om elstanderne. Når vi ankommer til en havn efter en hel sejldag, bruger vi ca. 4 Kw til ladning og varmt badevand. Tvivlsom forretningsoptimering i Sverige, hvor en pris på 25SEK måske havde øget andelen af el-kunder til 80 procent. Vi havde en ‘kuffert’-solcelle med. Vi var oppe på at være uden landstrøm i 8 dage, men denne sommer har også været særdeles venlig mod solceller. Det ses også på hjemmefronten, hvor vi 3 måneder i træk har produceret mere end 1 Mw om måneden.
Alt har fungeret perfekt bortset fra vores Raymarine A98 plotter, der IGEN er stået af. Vi sejler HELT uden papirkort, og er derfor afhængige af plotter. Vi har selvfølgelig masser af backup, og det har ikke ændret på sejladsen overhovedet, men nu skal vi igen have en ny på garantien (den blev også skiftet sidste år). Denne model med ren touch har de ikke været heldige med hos Raymarine!!
Op og af sted fra morgenstunden. Sejl pakket ud i absolut nulvind. Det affødte et par muntre kommentarer fra nabonåden – en Nauticat. En Nauticat har godt nok sejl, men det er normalt ikke dem, der slides mest på. Der skal meget vind til at flytte sådan en. De mente ikke sejl ville blive relevante i dag, men vejrudsigten lovede lidt vind fra Gilleleje.
Kronborg om bagbord. Normalt betyder et hjemad for os.
Fladt vand. Ingen vind, men før Hornbæk kom der krusninger på vandet og fra lige efter Hornbæk gik vi for sejl. Ikke mere end 4-5 knob, men på helt fladt vand. Turen gav lidt sjov med en svensk båd, der også gik for sejl. Vi hentede den langsomt, og kom på siden af den, hvor vi lå side om side et par timer. De valgte en strategi med at slå hver gang vinden skraldede, mens vi pinte den på 25 grader i korte perioder, og gik 30-31 grader i meget lange perioder. De var lidt kortere end os, men havde en stor genua, der gav mere fremdrift end vores fok. Omkring Rågeleje øgede vinden en smule, og svensken blev mindre og mindre agterude 🙂
Midt i dette drama bevarede skipperinden den stoiske ro. Skide være om svensken skulle overhale os – bare der er styr på maskerne…
Ved Hundested var det blevet rigtigt sejlvejr, og hastigheden lå nu konstant over 7 knob. Tilbage i Frederiksværk var vores plads optaget, men der var masser af andre ledige pladser.
Vi har åbenbart også mink i Frederiksværk Havn. Skidt for fuglene, men måske godt mod rotter. Men en invasiv art er det.
En varm sommer kan altid blive lidt varmere! Opholdet i Malmø var varmt og temperaturen inden vi tørnede ind 23:12:
Ikke en vind rørte sig, og luftfugtigheden var høj udenfor. Midt på natten vågnede jeg helt desperat efter afkøling. Da vi sejlede rundt i Middelhavet, købte vi et par 12V blæsere. På jagt, men de blev ikke lokaliseret. Til gengæld startede jeg fyret – kun på blæserfunktion og det hjalp lidt. Alligevel var temperaturen høj til morgen:
Det affødte så regnbyge 2 på den månedlange tur, så vi kom lidt sent af sted mod Råå:
En kedelig sejlads, hvoraf det meste foregik for motor med vinden mest ret imod og op til 1,5 knob modstrøm.
Råå ligger i den sydlige ende af Helsingborg, og er en af Øresunds største havne med 1100 både. Heraf følger lange broer…
Besøg i den lokale udstyrsbutik, og senere ud at spise på den lokale restaurant på havnen. I morgen går det hjemad.
I dag skulle bruges på sightseeing. Cyklerne op på broen. Ud langs vandet mod centrum. Det bragte os gennem handikap-badning, nudistbadning og senere badning for mennesker uden handicap og med tøj på. Det er et populært område, og ikke mindst i denne varme. Ind til Stora Torv, ind på cafe og få lidt kaffe og morgenmad. Så den store gadevandring, hvor man ‘lige stikker hovedet ind’ i en masse butikker. Og i et par stykker måtte læderet op af lommen for at man kunne trække hovedet ud igen…
Varmen var efterhånden uudholdelig inde i byen, så vi valgte at cykle ud til det seneste store shoppingcenter i Malmø.
Undervejs mødte vi igen dette sælsomme syn i juli – løvfald:
Emporia – 220 butikker, men det hele airconditioneret…
Vækket kl. 7 af en række arbejdere, der skulle reparere den mole vi lå på. Dykker i vandet til at inspicere/reparere. Vi gjorde os hurtigt klar. Ingen vind, så de første par timer ville blive for motor. I den slags situationer er der ingen grund til at spise, drikke kaffe og alt det før afgang. Det bliver der masser af tid til undervejs.
Vi rundede SØ-pynten af Sverige, og fik en smule vind til hjælp. Motoromdrejningerne blev sat ned, da sejlene nu også trak lidt. Lidt efter fik vi sat Code’n. Motor slukket og mellem 4 og 6 knob på svage vinde.
10-1 til Bornholmerfærgen 40 knob til motorfætteren og 4 til os…
Undervejs kom der lige et par dryp. De små prikker måtte foreviges.
Mettes prik er større. Hun gik i bad med en bi på Christiansø. Det kunne de ikke enes om. Bien måtte lade livet, men den fik dog lige markeret, at man skal holde sig fra dem.
Vi måtte igennem Falsterbo-kanalen igen. Ankomst omkring 17, hvor de selvfølgelig ikke åbner. Altså skulle vi vente en time og tillægning ved et af de store beton-pullerter skulle gennemføres. Der står 3 på række. Første og sidste var optaget, så den midterste skulle være vores. Der er imidlertid kun en kæmpe krog på toppen. Det var Mettes ansvar at kravle op og fikse det. Da de 2 på pullert 3 hørte dette, blev vi omgående inviteret til at ligge udenpå dem. Dansker og nordmand. Flinke sejlerkollegaer.
Vi kiggede vindprognoser, og besluttede at gå fra Gudhjem ved 12-tiden. Fra ved 13-tiden skulle vinden dreje i sydvest. Det burde give mulighed for at ramme f.eks. Kåseberga på sydvestpynten af Sverige. Ved 11-tiden fik vi lige et kort besøg af Nadja, Kim og deres børn. De er også på Bornholm. Ca kl. 12 afgang fra Gudhjem
På vej op ad Bornholms østkyst, blev vindprognoserne checket endnu engang. Du var de ændret 20 grader, så Kåseberga er ikke længere sandsynlig. Pynten passeret. Tack lagt på højeste mulige kurs mod vinden, 1. reb sat. Vind på 8+ m/s. Og vi kunne ikke engang holde Skillinge op i starten. Turen endte dog i Skillinge da vinden drejede lidt mod syd inde under kysten. Ren overnatning – Skillinge besøgte vi også på turen op.
Vi er blevet kontaktet af Gitte og Eivind fra Gi’vind. De har også en Dehler 41DS og er særdeles aktive i vores klub for denne dejlige bådtype. De er på ferie på Bornholm, og vi blev enige om at mødes i Gudhjem. Det blev derfor en kort sejlads fra Christiansø til Gudhjem. I øvrigt er de østlige havne på Bornholm ikke særligt behagelige i østlige vinde. Derfor kan man også lukke dem af med en sluseport, når dønningerne bliver for slemme. Aftenen før var Gudhjem lukket af, men dog ikke i dag. Men man ruller og hugger i havnen. Oveni dette er det udlagt ankertrosser – normalt et udmærket system, hvor man samler tovværket op ved kajkanten og løfter det langs båden ned til hækken, hvor man strammer op og fæstner det til hækklampen. Problemet med vores hækfortøjning var, at den viste sig at være kæde hele vejen og så i øvrigt for kort til vores båd. Det tog over ½ time at få fortøjret fornuftigt med forbindelse til nabobåden.
Senere ankom Gitte og Eivind og vi fik sludret og aftalt aftensmad sammen. Men inden da var det vist tid til at nyde ‘solen over Gudhjem’ på røgeriet.
Udsigten fra båden til 2 af de vigtige skibe for Christiansø. Postbåden Peter, der bringer alle varer til og fra øen, og Ertholm, der bringer en masse turister til øen.
Vejrudsigten var perfekt. 8 m/s agten tværs mod Christiansø. Vi har været på dette dejlige sted et par gange, men aldrig i egen båd. Nu var chancen der. Vi havde i løbet af aftenen fået et ordentlig skrummel af en finsk båd udenpå, men de var adviseret, så 06:30 var de på dæk, og vi kunne slippe ud. Fin sejlads, anduvning omkring 12:30. Christiansø er et meget besøgt sted i godt vejr. Normalt mange både, og det kræver lidt koordinering, som havnemesteren tager sig af. Vi kom midlertidig til at ligge 4. båd udenpå 3 andre indtil postbåden havde været der.
Efter postbåden var afsejlet omkring 15:30, kunne vi komme til at ligge udenpå som nummer 2.
Til grillaften med de lokale. 1. gang ude at spise har Mette kommenteret… Der falder fred over stedet, når den sidste turistbåd har hentet de sidste dagsturister.
Christiansø kvindefodboldhold havde i øvrigt fået nyt spillertøj. Det gamle blev bortauktioneret. Gæstgiveriet havde vundet auktionen og servitricerne var i fodboldtøj – begrænset klædeligt…
Og derefter en tur rundt på øerne i den nu mere behagelige temperatur.
Det lokale stadion, hvor kvinderne kan træne deres fodboldfærdigheder.
Mette på Danmarks østligste punkt – bortset fra skæret i baggrunden
Christiansø er jo gammel militærforlægning. Mure hele vejen rundt og kanoner i massevis
De gamle indkvarteringsbygninger
Den lokale svømmehal. Der var vi flere gange. Fantastisk vand, vippe og solskin.
Et kig fra Frederiksø mod Christiansø i aftensolen.
Afgang fra Bergkvara på fladt vandt. Dagens mål er Utklippan, som vi er sejlet forbi nogle gange og længe haft som et ønske at besøge.
Det kan inspirere til sælsomme aktiviteter…
Det med bådvask har været strengt forbudt i havnene vi har været i på det seneste. Især ude på øerne er vandbeholdningerne presset.Vi havde Utklippan som mål. Utklippan består af 2 øer uden faste beboere. De ligger ca 15 km syd for Karlskrona. Førhen administreredes øerne af Krysserklubben, men nu har en privatperson lejet arealet, og scorer selv havneafgiften. 5 måneder på Utklippan som havnefoged og 7 måneder på Mallorca. Fin retrætepost.
Der kommer en båd fra fastlandet 3 gange om ugen, og man kan leje simple værelser, hvis man vil holde en miniferie ude midt i vandet. Vand medbringer man selv. El kan fås. Vi fik også en kop kaffe med et stykke bradepande kage til. En kvinde har slået sig ned i sommerperioden, og ernærer sig ved at servicere sejlere med simple fornødenheder.
Øerne har åbenbart været en del af forsvaret af Karlskrona.
Der er et rigt dyreliv i vandet. Sæler og…
Men den øde placering til trods, kan man godt opføre sig civiliseret.
På vej sydpå. Det bliver en dag for motor. Svag vind ret fra syd, og også lige noget arbejde, der skal fikses. Vi har på denne ferie brugt motor mere end vi normalt gør. Højtryk skaber stille vejr, måske med lokale landtræk i varmen. Nå, men efter nogle timer passerede vi Kalmar. Der har de en diesel-station, der næsten er som at køre omkring en motorvejstank. Lille smut ind i havnen, tanke og ud igen.
På vejen passerede vi dette sælsomme flyvesejl, som jeg ikke har set før:
Ved ikke lige hvad den blå underlæbe er til for…
Målet for dagens sejlads er Bergkvara. En ret åben ankerplads, hvor der dog burde være bølgelæ. Meget snirklet indsejling mellem sten og rev, men stoler man på plotterkortet, kan en 5-årig sejle ind. Så langt ind som muligt og i læ af vores egen lille øde ø – her i en lille fotoserie som natten faldt på:
Det med lidt vind om natten kan ikke overvurderes. Det tager den værste varme i båden, og sikrer at den rige insektflora ikke tager overhånd om bord.
Se tilsvarende solnedgange:
Vi fik i øvrigt besøg af en lokal ‘havnefoged’. En dansker, der siden 1980 har været bosat i området og har sommerhus lige ud til dette vand. Det er kun den anden danske båd han har set ankre her i alle de år, så han ville lige ud og hilse på.
Vi skulle lige omkring supermarkedet. Og så var det naturligt at besøge det lokale museum. Kunstneren i Oskarshamn for ca. 100 år siden var Axel Petterson, også kaldet ‘Döderhultarn’ efter den egn han voksede op på. Et vanskeligt barn, der ligesom Emil fra Lønneberg, skar træfigurer.
Vi kom lige 5 minutter inden åbningstid, og kunne glæde os over det eneste grønne græs i miles omkreds (plactic forstås)
Axel Petterson i elletræ: figurerne er typisk 25-30 cm høje og skildrer det simple liv på landet i starten af 1900-tallet
Begravelsen
Skak med bittesmå drejede brikker Hos fotografen Bryllup Bondebal Session
I dag kendes Oskarshamn nok mere på det nærtliggende A-kraftværk (Simpevarp).
Således kulturelt beriget, gik turen sydpå.
Vel fremme i Ryggås på en ankerplads, kunne man få dagens G&T – helt økologisk. Isterningerne produceret via solen fra panelet i baggrunden 🙂
Mad og vin, og så er der kun tilbage at nyde udsigten, når myggene ikke er for nærgående.
Vi har besluttet at starte turen sydover. Der er ca 330 sm hjem, og der er masser af muligheder for at se nyt på vejen, hvis vi får god tid. Morgenbilledet er af lidt teknisk karakter. Vi er nu på 8. dag uden landstrøm. Vi har selvfølgelig også sejlet noget for motor, men største strømkilde er et brugt og lidt klodset 100w solpanel, som jeg købte af Ulrik på vores hjemmebro. Denne sommer kommer solpaneler virkelig til sin ret. Største strømsluger om bord er instrumenter og især køleskabet. På dette morgenbillede ligger spændingen på 13,1. Køleskabet kører med kompressoren, og alligevel lader vi med 2A. I sol er det fantastisk, men i normalsommer var den ikke gået… Jeg betalte 600 for panelet, og det er tjent ind igen. Forstår ikke rigtig de svenske havnes prispolitik. Vi har været oppe på at skulle betale 55 SEK for at putte ledningen i. I Svanemøllen, København betaler man efter forbrug. Efter 60 mil for sejl, gæster om aftenen og bad om morgenen, betalte vi 10 kr. for 4 kW. Den svenske prispolitik medfører at maks 20% køber strøm i de dyre havne.
En blandet sejldag med blanding af motor og sejl på kryds ud gennem Skærgården til Oskarshamn. Oskarshamn har i øvrigt strøm inkluderet i havneafgiften, så her var der kamp om strømstikkene. Bekræfter blot ovenstående betragtninger.
En afslappende morgen for svaj. Først en svømmetur, derefter serverede Skipperkonen pandekager til morgenmad 🙂
2 mål for dagen. Gummibådssejlads og klippetillægning. Først en lille ekskursion i gummibåden for motor. Den har vi ikke slidt meget på, så vi måtte ud og kigge på lokalområdet. I nabovigen gik et par store både – det så oplagt ud for vores debut med Tack på klippe. En sejlads på ½ sm…
Det med klippetillægning er ret banalt, når man har indøvet alle rutinerne. Vi har ligget en del på klipper med Noatun, men aldrig med Tack. I går monterede jeg ankerrulle – 50 meter gjord på rulle, så vi ikke skal tænke på, om skidtet går i kink 5 meter fra klippen. Vi har ikke det optimale hækanker, et Fortress uden kæde, så man skal nok være lidt forsigtig med at trække i det fra starten. Til gengæld har vi anskaffet 2×10 kg bly, der kan fires ned langs ankerlinen for at skabe samme effekt som kæde. På den måde håndteres et letvægtsanker uden en masse kilo kæde under til- og fralægning og tilføjer så vægten senere.
Stille vejr, alt forløb planmæssigt. Hooked.
På ø-vandring. Øen er ca. 200×500 meter, så vi taler om en overskuelig vandretur.
På turen mødte vi dette. Svensker, der har fået kötbullar eller elg? Det sidste er nok svaret. De kan jo svømme de bæster, og der var rigtig meget lav på øen. I forsommeren har vi haft en elg rendende rundt i en lokal rundkørsel mellem Hillerød og Helsinge. Ingen meldinger om, hvilken afkørsel den valgte…
Som det ses nedenunder, masser af mosser at æde for en elg, men tørt som også en del af fyrretræerne.
Nedenstående er en dokumentation af, at samme opvækstbetingelser ikke altid giver samme resultat!
Men den udgåede fyr er ikke alene.
Billeder fra landsiden.
En aftensvømmetur og derefter laks med Hollandaise. 🙂
Det var Gotland for denne gang. Vi har talt med andre sejlere, der har været her flere gange. De siger at en stor del af østkysten er badestrande uden så meget andet at se. Enhver havn er ny, og i princippet værd at se, men selv om vi sejler resten af vores liv, når vi alligevel ikke gennem denne verdens havne og ankerpladser. Vi valgte at rykke mod vest til fastlandet. Her er der et slaraffenland af ankerpladser, og vi bliver mindre vejrafhængige.
Vi er tilbage på Vesselfinder med position. Vores position sendes fra vores båd til alle, der er indenfor VHF rækkevidde. Nogle foretagsomme har så lavet landbaserede lyttestationer, så vi alle på internettet kan se, hvor alle skibe befinder sig. De landbaserede modtagestationer dækker dog ikke 100 %. Og der er åbenbart ingen lyttestation på Gotland – Derfor kunne man ikke følge vores bevægelser derovre. Vi oplevede det samme i Scotland.
Vi kom afsted før 8 i dag, vækket af naboen, som også gik tidligt. Først på bidevind i gammel sø (skipper måtte på piller!), så lidt for motor mens vinden drejede fra NØ til syd. Til slut perfekt sejlvejr til dagens ankerplads ved Västervik efter endnu en lang og varm sejldag.
Det er efterhånden blevet kutyme at fikse en G&T ved ankomst i stedet for den klassiske anduvningsøl…
Nye isterninger sættes over til i morgen, når bakken tømmes til dagens drink 🙂
Vi er nu tilbage i civilisationen. Lickershamn var bestemt ikke godt forsynet med 3-dækning. Ankomst til Visby. Bad undervejs, så vi hurtigst muligt kunne komme på sightseeing. Havnekontoret udlejer biler efter et koncept lignende ‘lej et lig’. Lig er nok overdrevet, men ny var denne Toyota Previa ikke. Til gengæld var prisen kun 400 svenske blikpenge inkl. forsikring. Af sted mod sydodden af Gotland. Flot landskab.
Gotland er som de fleste andre øer kendt for kunsthåndværk. Keramikværksteder er der masser af, og de måtte besøges….
Det første var ikke det store kunstnummer. Men et sjov indslag kunne de levere. Keramikerens mand var Citroen fan. Gik og rodede med en gammel slæde da vi kom – ses på billedet, hvor den står og gaber.
På døren til keramikværkstedet sad dette skilt:
Ingen grund til at ærgre sig over mistede rabatmuligheder, der var ikke noget der fristede.
Nå, men Gotland er stort, og der er MANGE keramikværksteder. Vi tog en rundtur blandt 4 andre værksteder og et indkøb blev det selvfølgelig til.
I øvrigt har tørken startet efteråret tidligt i år. Især birken er ramt, og vi mødte nogen, der ikke bare var gule, men visne…
På vej mod østkysten for at bade kom vi gennem et lokalt forfriskende skybrud. Fint at sidde inde i bilen lige nu.
Der er sand på østsiden. Vi skulle bade. Men den strand vi havde valgt var fyldt med sten når man kom ud i vandet. Ikke den store badefornøjelse. Tilbage til Visby. Aflevere ‘liget’. Bunkre vand. I morgen går vi mod fastlandet.
De seneste dage har været hektiske, så vi havde brug for en slapper-/badedag. Lickershamn blev valgt fordi den er på vej tilbage til Visby, og fordi der er bademuligheder. Vi vil gerne leje bil og køre rundt på Gotland, og det viser sig at Visby er det eneste sted man kan få fat i en bil. Turen mod Lickershamn foregik i let til jævn vind, og det meste plat læns, men vi havde ikke travlt, så det blev en 21 mil sejldag. Efter fortøjning var det frokost og badetid. Vi er tilfældigvis landet lige ved siden af Jungfrun – en af de mere kendte Raukaer. 27 meter høj, og majestætisk på kanten af en klippe.
Jungfrun (i baggrunden :-)) og endnu længere tilbage kig mod havnen
Fra lidt andre vinkler
Og placeret mellem åbne fyrretræer med kig mod vandet. Malerisk!
Da det blev solnedgang, måtte den lige fotograferes igen. Her taget fra havnen
Og vi endte med en aftentur op til hende igen.
Solnedgang fra klinten
Og et kig ned langs bådene da vi kom tilbage. Idyllisk.
Fårö er jo egentlig ikke Gotland, men ligger lige nord for Gotland. Den har en særlig natur og er derfor et besøg værd. Igen er der nogle kedelige hensyn mht. vind, så op kl. 06:00 og af havn kl. 06:15
Visby fra søsiden.
Kl. godt 12 middag ankom vi til Lauterhorn, en havn fyldt til bristepunktet. Allerede på dette tidspunkt lå flere både for svaj udenfor havnen. Men sådan er den åbenbart og en venlig sjæl vinkede os ind og anviste en plads som 3. båd udenpå, så al udsejling indefra blev spærret… På det nederste billede er det vores blå båd i midten. I næste række ligger der 6 både udenpå hinanden.
Cyklerne på kaj og så skulle vi ud at studere raukaer, som er karakteristiske for området her. Det er koral-fossile kalkformationer, som er formet af vind og vejr over flere tusinde år. Engang var der (ligesom nu!) subtropisk klima på disse kanter. Nogle af raukaerne er temmelig høje og står som skulpturer i vandkanten
Videre gik det til et gammelt fiskerleje, der stadig anvendes.
Rugbrødsmotoren tankes ved samme lejlighed
Staldbygninger er ofte tækket med siv (ikke tækkerør). Her på øen bruger de ret lange rygtræer…
Igennem nogle helt fantastisk, men tørre og gule landskaber.
Undervejs mødte vi mange ‘färiste’, og de virker åbenbart. Der var ikke et fæ i miles omkreds 😉
Undervejs i vores søgning efter en is kom vi forbi Fårö-museet og Ingmar Bergman Centeret. Ingen billeder herfra, men Ingmar boede en stor del af sit liv her på øen og er begravet på øens kirkegård.
Isen blev en almindelig fabriksis købt på dette center. Det er småt med forretninger på øen – der er kun ca. 500 fastboende (men 300.000 turister årligt).
Vi cyklede lidt på fornemmelsen og solen. Vi skulle hjemad og kørte godt nok i den rigtige retning. Men vi måtte efter mange kilometer erfare, at vejnettet er stjerneformet, og vi kom ud af det forkerte ben. Altså måtte vi 6 km. tilbage igen. Og det er jo pr. definition skippers skyld, så lidt stram mine og ikke mange ord på vejen tilbage. Det har dog haft en terapeutisk virkning på smerterne i foden. De er nu rykket 80 cm op. Mette har nu mega ondt i r….. i stedet!
Tilbage i havnen til en kold G&T og et hårdt tiltrængt bad.
Mettes fod havde ikke godt af de toppede brosten i går, så nu skulle der cykles. Visby er imidlertid temmelig kuperet, så det blev meget med at slæbe cyklerne opad og så rulle i rasende fart nedad.
Man mener jo man kender sin kone nogenlunde efter snart 30 års ægteskab, men i dag oplevede jeg alligevel noget nyt. Vi pløjede en hel gade med gallerier, garn, keramik og andet HELT UUNDVÆRLIGT igennem UDEN der kom noget i tasken. Så har man oplevet det også!
Visby er smuk, og ligger smukt. Den er utroligt velholdt og hyggelig.
Fyldt med danskerrelevant historie og velbevarede ruiner, her Skt. Per og Skt. Hans.
Dette kloster/kirke (Skt. Catharina) er meget passende luftigt indrettet til det gode vejr.
Frokost, hvor et marked blev frekventeret – også uden indkøb
Vi skulle have provianteret i dag. Madindkøb og bunkret vand, da tankene var ved at være tomme. Altså omkring Coop inden vi kørte tilbage til båden.
Efter at have lagt det indkøbte på køl, måtte vi lige op at checke larmen ud. Det er Stockholmsuge med masser af musik og gang i gaden. Unge fyre på store både med enorme højtaleranlæg og drinks på soldækket! Dette var også en grund til vi valgte at blive placeret i fiskerihavnen. Her er festlighederne lidt på afstand. På det selvudnævnte ‘Europas bedste strandklub’ (Kallis) fyrede kendte DJs den af med mega mange watt, trykluft og fyrværkeri fra kl. 16. Politi og sygeplejeske klar! På magisk vis stoppede det hele som lovet af havnefogeden kl 22 🙂
Forbi den indre havn og alle forstærkerne…
Og ind i isbutikken vi bare er gået forbi for mange gange. 300 forskellige smage at vælge mellem!!!
Mens vi var på sightseeing kom denne motorbåd i havn. Godt 60 meter. Byggepris 55 mill. USD. 12 passagerer (+ 16 crew). Hvis man sejler til tanken siger ‘bare fyld op’, koster det 2,7 mill SEK. (185.000 liter)………………
Dyrt at have båd. MEGA dyrt at have sin egen færge!
5:30… Uret ringer, og skipper skal op, mens Mette bare vender sig om på den anden side. Det er dog i overensstemmelse med aftalen. Ingen grund til at 2 står op så tidligt. Anker op. Stævnen ud af vigen
Motorsejlads i blik stille. Det er også efter planen. Senere tiltager vinden først fra en brugbar NNV-retning , og går derefter i et ubehageligt NØ-hjørne. Når vi starter nu, får vi glæde af vinden sidst på turen inden den bliver ret imod. Nogle kopper kaffe og nogle timer senere har vi sat sejl. Pludselig ser vi på afstand noget i vandet. Svært at afgøre i kikkerten hvad det er. Rundt med båden. Mette har bådshagen klar. Vi passerer 1. gang på læ side – altså i den retning vinden bærer lugten…fy for pyffer! Det afgøres hurtigt, at dette absolut ikke er spiseligt! Sæler smager ret ringe, og denne er nok værre end ringe.
Den sidste del mod Visby går rigtig godt med en fart på 8 knob for sejl.
Og da nu lejligheden bød sig, lagde vi til ved siden af en søsterbåd fra Finland. Den er godt nok hvid, meeen…
Visby er også gammel danmarkshistorie. 1361 angreb Kong Valdemar Atterdag. Han fik 3 ton guld og sølv for at skåne Visby, men skibet der skulle sejle rovet hjem gik ned 🙁 Men Gotland var under dansk overherredømme frem til 1645.
Visby er omgivet af en ca. 3,5 km ringmur til forsvar af byen.
En domkirke har de også, enormt flot vedligeholdt.
Og folkemødet Almedalsveckan er netop afholdt i Visby. Inspirationskilden til vores version på Bornholm.
Desværre havde Mettes fod ikke godt af alle de toppede brosten. Måske bliver det cyklen i morgen.
Vi skulle jo nordpå. 1-2 m/s fra nord og 1 knobs modstrøm, så sejlene blev i posen hele dagen. I Kalmar drejede vi lige forbi tanken og fik fyldt op, så er vi klar til en varm dag med motorbrum.
Målet er nordspidsen af Øland for at gå mod Gotland i morgen. De næste dage melder om Nordøstenvind, så hvis vi ikke kommer af sted i morgen, skal der krydses i 8 m/s hele vejen til Gotland. Nordspidsen byder enten på havnen Byxelkrok eller naturhavnen Grankullaviken. vi mangler egentlig vand, men stille vejr, naturhavn og seværdigheden Troldeskoven, der ligger klods op af Grankullaviken vandt over brusebadet. Og godt for det! Straks efter anduvning kom gummibåden i vandet og vi roede mod Troldeskoven. Det er primært en fyrreskov. Relativt åben og med krogede træer, der har givet den navnet. Stierne er særdeles brugervenlige
Der er stier får gående – også dem med dårlige fødder…
!
Der er stenmelsstier for dem med barnevogne…
Der er stier for dem med kørestol. Tilmeld med vigeplads for hver 50 meter. Gad vide hvor tit der er så mange kørestole på nordspidsen af Øland…
– så kunne man vel med rimelighed forvente kanaler til dem med gummibåde, men så vildt gik det alligevel ikke for sig… Vi måtte trave de 5 km.
Skoven har fået navnet efter de uhyggelige krogede trræer.
Men der var også hyggelige steder 🙂
Skipperen på den skude havde tydeligvis ikke søkortplotter. Og på stranden sidder voksne og børn og stabler sten
Tilbage i gummibåden til Tack
Der nydes mørbrad med øl om bord efter vi havde badet i havet, nu hvor vandet er rationeret.
Smuk solnedgang med 27 grader til solen forsvandt
En eftermiddag/aften, der huskes for det gode et stykke tid.
Sove længe, dvs. 08:00. I dag skulle vi tage en rolig morgen og siden på cyklerne over Stora Alvaret til Eketorp. Først Stora Alvaret. Det er et slettelandskab, hvor der kun er træer og småbuske. Undergrunden er limsten (kalksten) med et meget tyndt lag jord. Store træer kan simpelthen ikke få fodfæste. Det er optaget på UNESCO’s liste over verdensarv. Området er beboet og dyrket gennem 5000 år.
Et typisk kig ud over landskabet
I et kalkbrud får man fornemmelsen af, hvor tæt på jordoverfladen kalkstenen ligger. Det er i øvrigt denne kalksten Eketorp er bygget af.
I øvrigt skinner solen med samme intensitet som der hjemme. Øland er stedet i Sverige med flest solskinstimer. Alt er tørt og gult – selv køerne er blevet bleget i solen 😉
Og også på den anden side af vejen, hvor tyren er henvist til at kigge længselsfuldt over asfalten…
Det er i høj grad husdyr, der har været med til at skabe hedelandskabet i Store Alvaret.
Beboelse i 5000 år. Eketorp er en fæstning bygget/ombygget 3 gange. Oprindeligt bygget ca. år 300 som fæstning. I år 400-700 ombygget til større fæstning og landsby. Blev forladt i vikingetiden, men blev igen ombygget/opbygget i år 1000, og var her i brug til ca. 1300. Og hvem skulle man så passe på? Der var selvfølgelig forskellige grupperinger, men ind imellem kom nogle børster fra de baltiske lande på røvetogter, og så var der jo danskerne, der jævnligt kom på andet end hyggebesøg.
Eketorp i delvis genopførsel ca. 1960 til i dag:
Hjem for 6-8 personer:
Her levede ca. 160 mennesker med deres dyr. For at bevare lidt miljø, var der også husdyr (får og grise), der løb frit rundt på pladsen. I Sverige prioriterer man dyrevelfærden højt. Pool til grisene – vi andre måtte stege i solen, så man kunne sælge læskedrikke ved udgangen.
En rigtig fin tur. Vi sejler jo rundt i Danmarkshistorie. I morgen passerer vi Kalmar, hvor Margrete den I i 1387 med Kalmarunionen, blev regent for Danmark, store dele af Sverige+Norge, noget af Finland samt Island. Det var en kvinde med ben i næsen!
Vi sluttede dagen med at snuppe en bid af vejen mod nordspidsen af Øland.
En lang dag på kontoret. 14 timer på vandet, men for en gangs skyld bedre end forventet, eller lovet i prognosen, der ikke lovede sejlvejr med sejl. Morgenmad, frokost og aftensmad på vandet. Vi startede ca. 6:30 for motor, og havde egentlig regnet med det skulle være sådan det meste af dagen. Men efter ½ time kunne vi holde 4 m/s op på bidevind, stort set uden sø, så det gav omkring 6 knob. Så blev det til en halvvind/agten tværs på 4 m/s. Farten faldt til omkring 4 knob og vi sate code-zero’en. Omgående lå vi konstant over 7 og toppede på 8,3…
Da vi nærmede os Utklippan (ø syd for Karlskrona), løb vi ind i en regnbyge og ingen vind. Vi har aldrig været på Utklippan, der blot er en lille ø uden de store faciliteter, men fint beskyttet for alle vindretninger. Men vi skulle længere i dag – måske når vi den på hjemturen. Utklippan:
Motor igen.
Kursen blev sat mod sydspidsen af Øland. Vi håber at få set meget af Øland og Gotland på denne tur. Der kom igen vind, så vi gik en pæn del af vejen for sejl. Solnedgang i Grönhögen.
I alt 14 timer og 90 mil. I morgen skal vi sejle kortere!
Uret ringede kl. 06:00. Ikke engang svalerne var stået op…
Vi var nød til at flytte nogle mil i dag, da Hanö-bugten skal forceres fredag. Og vinden har ikke været med os. Det blev en tur for motor/sejl på krydsvind og på den sidste del af turen var der også en del sø. Det blev også en dag, hvor Jan måtte arbejde en del undervejs (på PC’en altså). Det medførte kvalme efter to timer i dønninger med hovedet begravet i skærmen 🙁
Stort flot træskib undervejs. De havde klogelig valgt at sejle den anden vej med vinden i ryggen.
Lidt trætte ankommet til Skillinge, der er en hyggelig lille fiskerby. Op til fiskehandlen og købe fisk til sen frokost og aftensmad.
Lidt arbejde, lidt afslapning, og så er det jo hurtigt aftensmadstid. Men inden da måtte vi lige afvise et nysgerrigt kræ, der gerne ville om bord. Mette afviser på det bestemteste at få den slags kæledyr om læ!
Det var aftensmaden vi kom fra. Friske spætter, asparges og nye kartofler. Rasp er ikke lige en del af køkkenbeholdningen så disse udsøgte spætter er paneret i knuste Sports-knækbrød. Giver lidt mere bid og sikkert sport for maven.
Og så kan man sidde og nyde aftenfreden, solnedgangen og den kølende luft inden man skal ned og berette om dagen.
I morgen er det på den igen fra kl. 06:00. Alt vel om bord, og Mettes fod er i bedring 🙂
Sove længe, tage den med ro. Det er ferie. Klagshamn er fredelig – ingen disko til langt ud på natten.
– men godt vejr er der!
Af sted på en østenvind på fladt vand. Vi skal gennem Falsterbo Kanal. De åbner ifølge havnelodsen broen hver hele time, og vi rammer ifølge plotteren broen mellem 11:58 og 12:02… På et tidspunkt går farten lidt ned og motoren får lige lov at hjælpe lidt, så vi ikke skal vente en ekstra time. Ankomst 11:56. Direkte til broen. Vente – vente, der sker ikke en disse! Alle de andre cirkulerende både undrer sig også. Frem med kikkerten for at læse de små rulletekster på broen. Hver time undtaget når der er mange både (svensk logik)…. I højsæsonen åbnes kun hver anden/tredje time, så vi skal alligevel vente til kl. 13. Og så har der så også samlet sig rigtig mange både!
På den anden side af kanalen gik vi først lidt for motor i svag vind, men så steg vinden fra øst. 8 m/s på kryds og modstrøm.
Mette og den hævede fod blev flyttet til luv. Nu kan den tykke fod gøre lidt nytte som kontravægt…
Ankomst til Gislövsläge. Normalt farer Mette rundt på dækket under anduvning, men nu blev rollerne byttet om. Lærerigt, og det gik rigtig fint :-).
Op ved nitiden – der var noget søvn, der skulle indhentes. Her var ingen vind og ingen mastekran med raslende dele…
Men… Mette fik problemer med højre fod i aftes, og søvn hjalp ikke ligefrem på sagen :-(. Nogle valg skulle træffes. Der er ikke meget sjov ved at komme til Gotland uden at kunne gå, og det ville også være skørt at tage til Sverige, hvis den er behandlingskrævende. Derfor 1813 og til Gentofte Sygehus, der heldigvis kun dømte forstuvning.
Det blev hurtigt vedtaget at fortsætte mod Gotland med fokus på sejlads de kommende dage. På vej mod Sverige opdagede vi en af fordelene ved dette gamle land…
– de har faktisk skyer der ovre! Og senere oplevede vi det utrolige – vanddråber fra oven!
Pletterne på træværket er vand – ikke madrester! Den famøse fod får en slapper.
Og efter anduvning fik vi faktisk op mod ½ mm rigtig regn 🙂
Vi gik af Kulhuse (Jægerspris) Havn ca. kl. 08:00. Gårsdagens næsten vindstille vejr var forvandlet til 8-10 m/s fra vest. Hele natten underholdt mastekranen, der fysisk befandt sig omkring 2 meter fra sengekanten. Skramlen af kæder og wirer, så lidt træt til trods for den anstændige tid at begive sig af sted på. Så snart vi kom ud i renden mod Hundested, var det op med sejlene, og af sted gik det. På Nordkysten op til 12 m/s i pustene, og også lidt sø, men det er aldrig det store problem med det hele agten for tværs. Vi loggede maks. 10,8 ned af en bølge. Rundt om Gilleleje, bølger aftagende og ligeså vinden. Nu var for lidt vind pudselig problemet, men det gik til Helsingør, hvor vi fik foran tværs mod Rungsted.
Kronborg om styrbord.
I Rungsted skulle vi gøre et kort pitstop, da Rolf har en bog om Gotland vi skal have med. Anduvning på pælene bag Rolfs båd, og bogen overleveret i pose via bådshage. Af sted igen mod Svanemøllen, hvor vi fik besøg af Sissel, Mathilde, Torben og Christian til indtagelse af leveret fastfood.
Vores favoritplads i Svanemøllen. Tæt på havnekontoret, og til at finde for ankommende gæster.
– Men… Der er lige noget gammelt Danmark vi skal rundt om først. Vi har ikke været ude af fjorden i 2018, men har allerede haft 17 overnatninger. De er primært opstået ved at anvende Tack som arbejdsplads, altså arbejde og bo i båden. Vejret har været helt fantastisk og allerede i Kristi Himmelfartsferien blev der badet! En enkelt dag var der 41 grader på ‘kontoret’, så der måtte bades hver halve time…
Det med at komme af sted i mere end nogle dage er lidt af en logistikopgave. Det er utroligt så meget bagage, der skal flyttes hjemmefra ned i Tack. Selv om alt er forberedt, går der altid ½ dag fra man tager hjemmefra til man er klar til at kaste fortøjningerne. Som vanligt fik vi Jens til at køre med til havnen, så bilen ikke står i havnen i en måned. Derfor er det vigtigt at få flyttet Tack ud af havnen, så turen er i gang. I år blev første havn den absolut nærmeste – Kulhuse. Vi har sejlet forbi mindst 100 gange, men aldrig været der. Den er lille og har kun 1 egentlig plads, hvor vi kan ligge, nemlig ved mastekranen. Men den var ledig og badevandet ved Kulhuse er særdeles fint, så aften-badning blev det også til.
Da vi planlagde turen, forventede vi at turen ville være på 2500 sømil. Det var baseret på en grovplan, der primært tjente til at sikre, at vi til enhver tid havde en fornemmelse af, hvor langt vi burde være nået. Grovplanen fungerede rigtig godt. Detailplaner lægges undervejs, når vejr og vind kendes. Grovplanen var baseret på sejladser på ca. 50 mil hver anden dag. Det ville give mulighed for at opleve en fuld dag ved hvert stop. Vi havde besluttet, at der på turen ville være så meget at se, at vi skulle acceptere at sejle forbi planlagte seværdigheder, hvis der var godt sejlvejr. Så ville vi bare se noget andet hvor vi nu kom hen i stedet.
Lidt statistik:
97 dage undervejs
DOG 2491 mil. LOG 2312 mil. Totalt har vi haft mere medstrøm end modstrøm.
Havnepenge: DKK 18.726. Kanalafgifter. Kanaler 3.381. Fra Belgien og videre er havnepriser over DK-niveau.
Diesel 663 liter, DKK 5241. Mere for motor end normalt. Kanaler giver sig selv. Men tidevand lægger også bånd på rejsehastighed. Hvis man fedter med for lidt vind, kommer man ikke bare et par timer senere frem, hvis man så får tidevandet imod. Så bliver det hurtigt 5-6 timer senere. Derfor kom motoren på, hvis minimumshastigheden på 6 knob ikke kunne holdes.
?+ pints of Guinness
9 x 200 g Nescafe Gold
Besøgte lande:
Tyskland: Vi har været i Nordtyskland i båd tidligere. Kielerkanalen er en uproblematisk transport. De Frisiske øer og Helgoland var spændende besøg.
Holland: Selvfølgelig motorsejlads i kanalerne på ‘Stande Mast Route’. Men en fantastisk tur. Sejlads tværs gennem Amsterdam om natten. Sluser og 50+ broer åbnet – helt gratis bortset fra i alt 15 Euro. Billig eller gratis overnatning på turen. Er du motorbådsejer er dette et slaraffenland.
Belgien: Kun besøgt Ostende. Lækker strand. Belgien har bebygget stort set hele deres strandlinje.
Frankrig: Kun besøgt Dunkerque i 3 dage. Lejede bil. Havde egentlig planlagt mere i Frankrig, men vi var på dette tidspunkt lidt bagefter vores grovplan pga. blæst fra vest. Pludselig vendte vinden i østlig retning og vi gik direkte til Brighton.
England: De klassiske kridtklinter på vej til Brighton. Indenom Isle of Wight. Vest for Isle of Wight er der fantastisk. Mange af havnebyerne ligger i flodmundinger. Man kan sejle op i floderne. Vi kunne have brugt 3 måneder alene på England.
Irland: Hyggelige mennesker. Fantastisk øl. Lejede bil og kørte ud til vestkysten. Tager næsten ligeså lang tid som at sejle – deres veje er rædsomme. Besøg i Dublin
Isle of Man: Fantastisk ø. Selvstændighed under UK. Alternativt skattesystem!
Nordirland: Belfast var en oplevelse. De stadig ikke glemte spændinger mellem katolikker og protestanter (loyalister).
Scotland: Smukt, køligt, vådt. Men her kunne man også bruge 3 måneder alene. Fantastisk natur. Meget sejlads er beskyttet som i Skærgården i Sverige.
Nordsøen: Vi havde respekt på forhånd. En uge planlagt til at finde det rigtige vejrvindue, vi brugte 5 dage. Hele turen forløb som planlagt. Knap 2 døgn. Og 330 SM på åbent vand er ikke længere en forhindring.
Afgang kl. 05:30. Der er over 90 mil hjem, og der er lette vindforhold. Drømmen var jo at krydse Nordsøen for vores nye Code-0 sejl, der bruges i meget lette vindforhold. Sådan gik det ikke! Nå, men nu var det Code-0 vejr og af sted gik det.
Ved Djursland faldt vinden – vi kom i læ af land, men da vi måtte vige for Anholt-færgen, kom der lidt mere vind og den spidsede, så nu foregik sejladsen for de almindelige sejl. Kort før Hundested mødte vi dette:
Et ‘badminton-net’ med 2 radarreflektorer. Måske en ny sportsgren vi endnu ikke har hørt om?
Vi kom til Frederiksværk i vindstille aften. Smukt vejr. Pladsen var ledig, da vi havde varslet havnefogeden om, at nu ville vi gerne have vores plads igen. Han havde vendt skiltet til rød.
