Aegina 30-31. juli 2021

Sidste sejltur mod Aigina. Der var lidt vind og turen er ikke lang, MEN vi skal køre 3 motortimer for at få noget diesel gennem filteret inden vi afleverer til Jan og Brita. Derfor motorsejlads. Ankring udenfor Aegina havn, hvor vi har aftalt at skifte imorgen. Straks efter ankeret er droppet, bades der

Forholdet mellem massefylden af Middelhavsvand og massefylden af en kvindekrop gør, at badning er fuldstændig uden anstrengelse for Mette…

Arbejdet genoptages. Skift af dieselfilter for at kontrollere mængden af snavs efter chock-behandlingen mod dieselpest. Skift af dieselfilter griser lidt – man skal have en bøtte under, der kan optage dieselspildet. Eneste løsning var at knubse det sidste is, for den bøtte fungerede perfekt til formålet. Filterskift, kontrol af snavs i gl. filter, der ikke var alarmerende. Efterfølgende skift af vandpumpe, der var utæt i pakningerne. Det betød den kørte kortvarigt med mellemrum – især irriterende om natten. Vask af båden udvendigt med havvand.

Efter badning måtte vi i land. Færge-billetter, afklaring af havneplads-muligheder, afklaring af vaskemuligheder (vi overleverer båden med vaskede håndklæder, sengelinned osv.). Kaffepause og derefter promenadetur.

Her kom vi forbi en bio på hovedgaden lidt syd for centrum
Vi var nysgerrige. Det så småt ud udefra og vi fik lov at kigge indenfor. Friluftsbio med café-borde.
Bookning af bord til sidste aftenmåltid. Lady in Blue lige der ude i bugten.
En times tid senere er vi klar
GUF! Og man kommer ikke nærmere vandkanten, hvis man vil spise på land!
Aftenbillede inden vi går til ro

31/7 kl. 12 i Aegina havn skal vi skifte med Jan T og Brita. Der gøres rent fra morgenstunden og pakkes. Det er ikke muligt at booke plads i havnen, så vi holder løbende øje med hvornår der går både ud. Havnen er propfyldt hver dag, så hvorfor skulle havnen etablere et bookingsystem? Omkring 11:30 går 2 både ud og kun 1 ind. Af sted! Vi snupper den ledige plads og ligger helt centralt i byen. Kort efter ankommer Jan T og Brita og lang instruktion blandet med hygge, breder sig. Vi har ikke set hinanden før, men snakken breder sig naturligt. Sådan er det oftest blandt sejlere. De sveder ikke bare – de perler af sved, og sådan er det de første par dage når man kommer fra DK til varmen inden i en havn. Vi forslår selvfølgelig de lægger sig ud for anker ved førstkommende lejlighed. Havnen er for snavset til at bade i, men lige udenfor bader man i et akvarium. Det er den letteste måde at få tempereret kroppen på. Vi får spist frokost sammen inden vi smutter over og tager flyvebåden til Athen. Turen hjem forløb relativt begivenhedsløst bortset fra at vi havde betalt for kufferter hos booking-agenten. Men de var ikke booket hos Norwegian. Altså måtte vi betale igen :-(. Vi har lige en høne at plukke med den agent!

Poros 29. juli 2021

I dag er badedag og arbejdsdag. De sidste tekniske forbedringer vi kan nå at udføre inden vi overlader båden Jan T & Brita, skal udføres i dag. Bådpusheren (ham med båddimser i Poros) kontaktes og vi får sikret os at det nye Gypsy er ankommet. Herefter gang i gummibåden og på handelen.

Man kan jo starte med at beskrive arbejdsforholdene – man behøver ikke arbejde sig til varmen
Dagens hovedopgave er at få denne fætter (ankerspillet) til at fungere optimalt. Ankeret bruges dagligt – enten til at ligge for svaj eller i havn, hvor man kaster ankeret ude i havnebassinet og så fortøjrer med hækken til molen.
Kædehjulet (Gypsy, markeret med rødt) skal skiftes til en anden model.

Egentlig en simpel proces, da jeg efter lidt frustration konsulterede eksplosionstegningen og konstaterede at der var en skrue mere end jeg kunne se. Derfor kunne jeg ikke adskille selve spillet. Samlet igen OG testkørt. Der er en verden til forskel fra før. Nu kører spillet fuldstændig fejlfrit.

Når man ligger for anker skal hunden jo også luftes…
Aftenens spisested – lidt væk fra det værste turistræs. Til gengæld var der så grækere på scotere lige omkring bordet.
Egenvægten vedligeholdt!

Nafplion – Poros 26-28. juli 2021

Mandag 26/7

Tidligt op, postkontoret åbnede kl 7:30 og nu skulle den TEPAI afgift betales. I aftes kom en politibil ned på havnen og parkede lige ud for vores båd. Åh åh, tænkte vi, men heldigvis var de mere interesserede i de ulovligt parkerede biler.

Tepai blev ordnet,

flere øl købt ind til lageret og så var det bare at vente på at de store yachter på hver side af os besluttede sig for at komme afsted. Vi havde nemlig en mistanke om at deres ankerkæder kunne ligge hen over vores og dermed ville vi få problemer med at få vores anker op. Vi spurgte flere gange: hvornår forventer I at tage afsted? Hver gang var svaret: Don’t know, sorry sir!  Så vi tog byskoene på og gik en tur op i den smukke gamle bydel af Nafplion med den centrale Syntagma plads med marmorfliser i sirlige mønstre.

Fik også en snak og købt et par klude hos en tysk-græker, samt et kig ind i en af de mange ortodokse kirker. Uden at ville fornærme nogen, så ligner deres kirker mere et kaoslager propfyldt med kristne ikoner og symboler end det vi traditionelt forbinder med en kirke.

Alt ialt en særdeles velhavende by målt i græsk målestok

Måske gemmer denne fyr sin formue i bagagerummet. I hvert tilfælde er det ekstra sikret…

Tilbage ved Lady’en var de netop i gang med at kaste trosserne på den store Endless Summer og oligarka-båden var væk, så vi fik også hurtigt ankeret op og kurset sat mod syd.

En af de mange kirker med LANGT til kirkegængerne
Porto Heli by night

Planen var at sejle til Ermione, som Svend havde anbefalet ret varmt, men da vi nåede til Porto Heli gad Jan ikke sejle mere og vi lagde os ind i samme bugt som på turen opad. I det hele taget var skipper ret doven for han gad heller ikke tage ind til byen og spise. Så det blev noget sammen-bix fra køleskabet og en brik hvidvin. Så kaldte køjen!

Tirsdag 27/7

Havde svært ved at komme ud af fjerene i dag. Der var rigtig meget fest og ballade og motorlarm til langt ud på natten, vandtaxierne drønede forbi og lavede irriterende dønninger, så ankerkæden hoppede og dansede. Nå, men vi har jo ferie og intet rush, så pyt 😃

Ved middagstid fortsatte vi mod Ermione – på kryds (vigtig detalje ⛵️😂).

Havnen i Ermione var fyldt godt op, udenfor lå allerede et par håndfulde både på anker. Vi fandt en god plads ikke langt fra havnehullet og inden længe var vi helt som ventet omringet af både.

Fik badet og telefoneret, Jan fik lavet kerneårsagsanalyse på dieseltankmåleren, som har været lidt ustabil og upålidelig. Tror nok kerneårsagen er fundet og at udbedrende tiltag er implementeret, men tiden vil vise. Effektmåling i morgen 🧐🧐

I Ermione er der også plads til små både – se midten af billedet

Ermione er en lille fiskerby uden de store attraktioner, men rigtig hyggelig og god læ for de fleste vindretninger.

Kig mod byen

Det har været en varm dag, varmere end de foregående, men så er det fint at ligge for svaj så man kan bade jævnligt.

Vi fik handlet lidt fødevarer og senere inde og spise souvlaki og salat.

Natten blev rigtig TRÆLS. Dønninger ude fra det åbne vand væltede ind hele natten, så trods relativt vindstille vejr, rullede vi fra side til side og måtte lægge os på tværs i køjen for at ligge stille. Øv øv øv for en nat. Skal vi til Ermioni igen, skal vi ind og ligge i inderhavnen ved fiskebådene.

Onsdag 28/7

Op og afsted videre mod Poros, det var alligevel svært at få sovet.

Vinden lige imod og meget af den, så det blev motorsejlads. Kort før Poros var det imidlertid slut med motoren – den døde, helt og aldeles. Først var diagnosen: løbet tør for diesel. Frem med reservedunken med 5 liter diesel. Burde være nok til at humpe ind til Poros. Men motoren ville ikke starte og vi drev, så op med genuaen og fortsætte mod Poros for sejl. Vinden var dog lige på ved indsejlingen til det smalle stræde ved Poros og Jan turde ikke forsøge at gå igennem for sejl. Så ankeret ned lige ved indsejlingen. Vandtaxi sejlede op og tilbød hjælp, han kendte lige en han kunne ringe til!!  Men ellers tak, klarer den selv. Tanken var stadig mangel på brændstof, så afsted med 2 reservedunke og få dem fyldt op. Tilbage med 30 liter diesel, som blev hældt på. Men stadig ingen tænding. Så måtte dr. Hansen konsulteres og en ny diagnose blev stillet: dieselpest. Slanger, rør, bøjninger og haner blev afmonteret – alle fyldt med slam☹️☹️

Denne stophane havde samme effekt både ved åben og lukket. INTET diesel igennem! Slanger blev afmonteret og slam trykket ud med ledning.
Ligner kattelort, men er det ikke.
Et udpluk af høsten

Alt blev renset og påmonteret igen, og så startede motoren. Hurra, vi fik hurtigt ankeret op og ud til ankerpladsen ved Poros, hvor vi ville tilbringe natten. Jan igen en tur ind med dinghyen til marineshoppen og kom tilbage med en masse indkøb, men ikke med den bestilte gipsy til ankerspillet 🥴 Fik til gengæld bekræftet at dieselpest er et velkendt problem på disse kanter.

Efter en tiltrængt rengøring efter reparationsarbejdet, var det tid til en kold øl og et bad. Vi orkede ikke at tage ind på taverna, så det blev lidt hurtiglavet fra køleskabet.

For anker. Midt på aftenen forsvandt det meste el på land
Men de fik dog styr på det igen.

Nafplion 24-26. Juli 2021

Lørdag 24/7

Vi skal videre og efter lidt drøftelser frem og tilbage i forhold til vind og tidsplan blev det videre nordpå helt i toppen af Argosbugten til Nafplion. Forsøgte med sejlene på vejen derop, men vinden er utrolig ustabil fra næsten ingenting til 12-14 m/s. Men ellers fin tur. Den tyske båd, som har ‘forfulgt’ os (BaBu) stod af i Khäidhari mens vi fortsatte nordpå forbi hotel og strandområdet Toló og øen Toló, som var vældig smukt.

Vi nåede Nafplion hen på eftermiddagen. Havde i pilot’en set at der var mulighed for langskibstillægning, men det var det rene snyd. Så der var ingen vej udenom, vi måtte igang med anker og hækfortøjninger. Det blev en halsbrækkende øvelse for vinden stod hårdt ind på vores styrbordside og tricket med at få ankeret ned lige ud for kajpladsen og så bakke hårdt tilbage, blev først erkendt og turdet efter mange mislykkede forsøg. Tålmodige mennesker på danskerbåd og en fransk båd hjalp os med fortøjningerne. Efterfølgende gav Lars og Svend tips & tricks til de endnu uerfarne Middelhavssejlere over en øl i vores cockpit.

Udsigt fra kajpladsen op mod Palimidi fortet

Vandmanden kom forbi og åbnede dækslet til byens vandforsyning. Vi kørte stadig på tank 1, men nu tilgangen til refill var lige ved, udnyttede vi chancen til at få fyldt op. 12 euro forlangte den gode vandmand, franskmanden slog korsets tegn for brystet og betalte !! Åbenbart enhedspris, for de store rumænske både fik både tanket og vasket båden for samme pris.

Vandmanden.

Nafplion har i en kort periode i 1800-tallet været hovedstaden i Grækenland og byen har overraskende mange flotte pladser og et hav af butikker og restauranter. Mange mange turister valfarter hertil og der var et mylder af mennesker i byen om aftenen. Hestevogne a la Askepot og minitog gav rundture i byen.

Billig aftensmad, græsk salat og souvlaki med sværdfisk + vin for 20 euro.

Udsigten mod Palimidi-fortet i aftenmørket

Kæmpe lystyachter lagde til kaj side om side med de små sejlbåde, og her taler vi om lystyachter så store som færger!!

Søndag 25/7

Endnu en søndag men bestemt ikke endnu en hviledag!

Planen var at stå op, spise morgenmad og gå op ad trapperne til Palimidi fortet. Men mens vi indtog dagens første kop kaffe bemærkede Jan en båd som gjorde ‘noget mærkeligt’ med ankeret ude i havnebassinet. Flere både begyndte at interessere sig for hvad der foregik derude. Det viste sig at være et dansk par – Per og Pernille – på en chartret båd og båden havde mistet styringen på vej ud af havnen. De havde kastet ankeret for at forsøge at få styr på roret, men det var tydeligt at de drev ind mod kajen. Mange kloge skippere assisterede med mange gode råd til den nødlidende båd. En lang fortøjning blev kastet til et af de store skibe, som var i risiko for at blive kollideret. Det endte med at de to rumænske skippere (som i den grad havde attitude😉) hoppede ombord og fik sejlet danskerne ind. Godt arbejde !

Efter dramatikken var det tid til lidt mad, kombineret morgenmad og frokost, og derefter opstigning til Palimidi. På vejen hen til den store trappe mødte vi Svend og Lars, de sad og nød en stor fadøl som belønning for at have taget turen derop og tilbage igen.

Udstyret med halvanden liter vand hver, forcerede vi de 916 trappetrin op til billetlugen, betalte de 16 euro og fortsatte endnu ca 100 trin op til de øverste bastioner (8 ialt). Hårdt men overkommeligt med små pauser indlagt. Solen stod lige på men heldigvis også en rigtig frisk vind og udsigten der oppe fra var helt fantastisk. Imponerende bygningsværk opført i 1600-tallet.

Flot udsigt over havnedelen af byen
2 Ladies i billedet. Lady in Blue er markeret med den gule ring
Byen med Athen-området langt ude i baggrunden. Som det ses har de (som vanligt) problemer med ukontrollabel brand. Flere helikoptere og fly fløj pendulfart og hentede vand lige udenfor havnen til slukningsarbejdet.

Turen nedad igen i ét stræk og de rystende ben måtte lige have et hvil og et par kopper kaffe i caféen ved foden af trappen (Kontrabasso).

Nu var chancen der for at få et billede af en af de mange cikader. Man ser dem ikke, men man hører dem hele tiden!

Lagde vejen forbi supermarkedet for at købe is – 2 store bøtter. Desværre kunne de ikke være i fryseren, så vi måtte æde den ene 😂😂😂

Den lille danskerkoloni samledes på Lady in Blue til et par runder øl og snak inden aftensmaden. Imens fløj helikoptere i fast rutefart mellem havnen og branden ovre ved Athen for at hente vand til slukningsarbejdet. På telefonen modtog vi evakueringsvarsler.

Sidst på aftenen kom mekanikere til Per og Pernilles båd og fiksede roret.

Koilas 22-24 juli 2021

Langsom start på dagen, vi er dovne…

Faktisk er der lidt skyer på himlen, gør solen mindre brændende, men dog stadig varmt. Festflotillen er til gengæld tidligt oppe og afsted – sikkert til en ny festhavn.

Ved 14-tiden letter vi anker og lægger kursen nordpå i Argos-bugten. Der er fin vind, så sejlene bliver luftet. Men loggen gik i strejke lige udenfor Porto Heli, så ved ankomst til vores ankringssted Koilas er der kun logget 1 mil på de 3 timers sejlads. Nå, det må jo fikses, så Jan i baljen med snorkel og svømmefødder. Desværre er vandet ikke klart nok til at se hvad problemet er udefra, så loggen må op indefra. Det går også fint og den virker igen.

Kig ind mod byen

Sidst på eftermiddagen blæste det ret voldsomt op med nogle vældige pust og et bredt skydække henover bugten – ganske som varslet. Ankeret holder fint og egentlig dejligt med lidt luft og lidt lavere temperatur.

Aftenturen ind til tavernaerne giver våd røv på grund af det urolige vand, og Jan insisterer på at sejle længst muligt væk fra ‘hovedbyen’. Tager gåturen fra den ene ende til den anden, der er ikke overflod af åbne tavernaer men en fin stor legeplads. Her kommer grækerne for st spise og lade børnene lege. Vi ender på en fiske- taverna og spiser friturestegte rejer og grillet cod (med hoved og hale) blandt et større opbud af magre katte og killinger.

En af de lokale fiskerbåde. Man skulle næsten tro fiskeriet gik på tomme plastbøtter…

Vel tilbage på båden igen får vi lige et glas hvidvin at sove på.

Dette flotte scenarie må studeres lidt nærmere imorgen

Fredag 23/7

Motion og supply dag! Først gik turen op til Fangsthli hulerne (dem med lys i). Ind til bredden i dinghyen og derfra varm varm klatretur på skarpe og kantede sten opmærket med malede rød pile til indgangen til hulen.

Evolutionært mener vi vel vi har haft en heldigere udvikling end bjerggederne. Men lige nu ville de føre på point…

Spændende sted, arkæologer har excaveret dele af hulen og fundet spor af tidlig beboelse, sandsynligvis fåre- eller gedehyrder, samt skelettet af en yngre mand.

Grotten er på et tidspunkt delvist styrtet sammen
Rekonstruktion af udgravet boplads
Udgravning opdelt i tidsaldre i forhold til dybde.

Tilbage af samme strabadserende klatresti, pyhha hvor havde været godt at haft en flaske vand med…. Tilbage ved dinghyen, motoren svigtede og farmand fik motioneret overarmene med årene. Efter lidt higen og søgen efter manual til påhængsmotoren (uden held) havde motoren åbenbart fået sundet sig og startede fint igen. Men var den nu også stabil…? Der var stadig ret meget vind, op til 10 m/s i stødene og da vi var nødsaget til at handle både benzin, gas og madvarer, så vi besluttede at flytte os længere ind mod landsiden for det tilfælde at skulle ro igen. Men ingen problemer med motoren. Vi fik fossilt brændstof på påhængsmotoren og 2 flasker gas. Jan fik et overvintringstilbud på den nærtliggende shipyard.

Vi har aldrig set så mange katamaraner som i år. Op mod halvdelen af sejlbådene er flerskrogede. På denne yard fandt vi måske noget af forklaringen. Båd er dyr, men hvis man kan medregne budgettet for carport i vinterhalvåret, så går det måske lettere…
Kig nøje på billedet og se alle masterne på land. Det er dem, der ikke når ud at sejle i år pga. Corona. Økonomien lider i Grækenland pga. Corona, men denne ShipYard scorer kassen

Derefter en tur ind til byen og en dejlig kop kaffe og is. Den store kirke med det blåtlysende kors på toppen var lukket, det samme var postkontoret og supermarkedet, så ingen tepai og kun de allermest nødvendige indkøb i minimarket.

Op af kirkemuren stod denne cykelcat…
Det er svært at gengive på billeder, men om natten tændtes korset på toppen af kuplen i neonblåt… Sandelig en modernisering af den lokale kirke. Til gengæld bekendtgjorde et skilt på døren at man skulle være tækkeligt klædt for at komme ind (hvis den ikke lige var lukket). Kvinder er kun tækkelige med lange skørter – ingen bukser overhovedet! Man må håbe der overvejes andre moderniseringer end smagløse blå kors.

Porto Heli 20-22 juli

Målet i dag er Port Heli. Vi har indtil nu kun sejlet for motor pga. meget lidt vind eller at vi alligevel skulle lade batteriet. Vi har endnu ikke haft landstrøm på. Solcellerne dækker ca. 12 af døgnets timer – resten skal komme andetsteds fra. Men i dag var der perfekt vind, så kludene kom i brug! 5-6 meter agten tværs.

Der er lidt problemer med Wesselfinder og visning af vores position. Det lader til man skal til at betale for at få løbende opdateringer :-(. Men her et par skærmdumps

Athen og et stykke mod SSV
Detailbillede med bugten, hvori Porto Heli ligger

Vi besøgte ikke denne bugt pga. specielle forventninger eller noget vi SKULLE opleve, men mere for at få en konkret fornemmelse at stedet som ‘nødhavn’. Ind imellem får man her nede perioder med meget kraftig vind. De er varslet på forhånd, og dermed har man tid til at søge læ. I denne naturbugt kan der ligge 1000 både for anker og ride en storm af! God at kende til senere lejligheder.

Mette skriver:

Bemærk sigøjner-looket. Med store klemmer flytter vi tørklæder rundt når vi ligger for anker. På den måde fastholdes skygge i cock-pittet

En rigtig slapperdag. Jeg fik læst Kløvedals bog om den græske logbog færdig. Jan fik rodet med ankerkæde, den går ikke godt på spillet. Der blev søgt på nettet, beregnet, målt op (med kvadreret papir i mangel på målebånd), beregnet igen, fundet ekstra ankerkæde i kistebænken, nye overvejelser og beregninger, planlagt test med ekstrakæden osv.

Den græske sejleruge var også nået til Porto Heli. En hel flotille af store sejlbåde med masser af unge og feststemte mennesker ankom midt på dagen. Ankrede op LANGT fra os på en lang stribe og så startede umba-umba musikken og discolyset. Og imponerende nok fortsatte det non-stop til efter vi var gået til køjs 🥳

I løbet eftermiddagen trak nogle tunge mørke skyer henover og gav lidt skygge inden solen gik ned. Men skyerne gav hverken anledning til regn eller hårde vindpust, og månen lyste da også klart da vi lagde os på planken.

Gjorde os tidligt klar til landgang og fik trasket et par kilometer oppe i byen/havnen, handlet noget nyt hvidvin! og genbesøgte en italiensk restaurant. Fik en sludder med skipper på Longshot fra Struer, som p.t. sejlede alene.

Port Heli lige før vi gik til ro

Mandraki-bugten på Hydra 19-20 juli

Mandag 19/7

Stille og rolig morgen. Vejrudsigten lovede ret frisk vejr, så vi dampede afsted fra Poros kl 9 og havde udset os Mandraki bugten på øen Hydra, da der ville være læ for den varslede sydlige hårde vind. 

På vej sydover

Nåede Mandraki ved 12 tiden og der lå lige midt i bugten en anden dansk Bavaria – Confidence. Cirklede noget rundt inden vi fik kastet ankeret og fik ordentlig bid på de 10-15 meter. Fik noget mad og en badetur. Drøftede lidt om vi skulle tage gummibåden ind og gå en tur til Hydra by, men snart kom flere både ind og stoledansen begyndte. Fin underholdning i flere timer hvor ankre gik i og hevet op, gik i og hevet op. Men snart begyndte både at smide anker ude i midten af bugten for derefter at sejle eller svømme ind med lange liner til land. Flere lagde anker over vores kæde og til sidst måtte vi også hive op og forsøge samme øvelse. Frem med en 100 meter rulle med tovværk som aldrig havde været i brug, Jan i gummibåden (UDEN motor) og forsøge at sejle tovet ind. Imens forsøgte Mette at holde båden på ret køl og samtidig fire tovet til Jan. Jan nåede i land og fik fastgjort tovet. I mellemtiden kom parret fra Confidence i gummibåden og manden spurgte høfligt om der var styr på det! Naahh, ikke rigtigt. Han hjalp med at få bakket rundt og tottet tovværket op. Ankeret holdt heldigvis og vi fik lagt fornuftigt ind på linje med de mange andre både – side-by-side. Efterfølgende fik vi skåret tovværket op i 2×50 meter og lagt endnu en snor i land. Styr på det!!

Så ligger vi der!

Og så var det tid til kold rosé. Halvanden liter forsvandt hurtigt, nerverne blev dulmet (men vinden tog også et par glas 🥴).

Den fredelige ankerplads er blevet et farvestrålende cirkus. Maria’s orangefarvede water taxi samler passagerer op ‘lige ved døren’

Flere både kom ind – med diverse problemer! En båd med en erfaren skipper men helt grønne unge gaster ville ind på vores bagbordsside, men vinden drev dem over i os og Jan fik på sin sædvanlige håndfaste måde dirigeret fendere på begge både i position. Med dem på plads og de fleste andre bådes besætninger på taverna, blev der ro på. Skipper kokkererede med hvad der nu var i køleskabet, og efter en aftensvømmetur var det godnat. Snart efter begyndte vandtaxierne fra Hydra by at drøne ind mellem bådene og sætte folk af. Ansats til fest på den store catamaran, men der blev hurtigt ro igen. Rolig nat. 

Tirsdag 20/7:

Efter morgensvømmeturen gik vi de 1 1/2 km over til Hydra by, som er næsten diesel og benzinfri. I stedet slider æsler stadig med at flytte alt fra madvarer til byggematerialer og kufferter for turisterne.

Når mennesket tager på tur køber det båd eller campingvogn. Æsler nøjes med nogle brædder og et par bjælker…

Travl havn med både store og lidt mindre lystbåde, færger, vandtaxier og en flåde af lokale fiskerbåde. Smuk by med forsvarsværk, museum og kloster. Leonard Cohen har et hus i byen, men det opsøgte vi ikke. Gik lidt rundt i de smalle gader/gyder. Mange hoteller/ pensionater, fin vedligeholdsstandard. 

Fandt en cafe og spiste morgenmad, handlede lidt madvarer og traskede tilbage ved middagstid.

Et kig tilbage over Hydra by på vej hjem

på vej tilbage fik vi et smukt billede over ankrings-bugten. Vi ligger på den modsatte side
Grækerne forsømmer ingen lejlighed til at bygge en kirke. Her i bunden af vores ankrings-bugt.

Slap hurtigt fortøjningerne og afsted videre sydpå – sejlene blev sat ( med meget møje og besvær, twist i storsejlet ved indrulning). Rigtig god vind, 6-7 knob, skønt at sejle rigtigt (og miljøvenligt) 

Perdika til Poros 17-19 juli 2021

Man skal aldrig sætte vækkeur på ferie, med mindre der er en meget god grund! I Middelhavet i sommertiden er der i den grad varmt, og temperaturen i båden aftager relativt sent på aftenen. Derfor ingen vækkeur om morgenen – det klarer solen! Vi sov trygt indtil en insisterende stemme vedblev ‘Captain on Lady in Blue – Captain on Lady in Blue’. En venlig græker gjorde opmærksom på vi havde et problem med vores fortøjning. Hækken på båden var gledet ind mod betonmolen og stod nu kun beskyttet af en stor rund fender som placeres hvor afstanden mellem båd og mole er mindst. Ingen skader, men fenderen er der alene som beskyttelse mod skader – ikke som en del af fortøjningen. Vores anker holdt os altså ikke væk fra molen længere. Så i løbet af 5 minutter var vi klar til afgang!
Vi har efterfølgende overvejet årsagen flere gange og kommet frem til at vi må have haft for meget kæde ude, der ikke har været strammet godt nok op ved tillægningen.

Turen gik mod Poros, der er et mekka for både i hele området. Kæmpe kajområde, masser af ankrings-plads og tilmed en lille bådudstyrs-butik. Vi skulle bruge nogle stumper, så ankeret blev lagt.

Kig fra båden mod byen.
  1. aften spiste vi på White Cat. 200 meter ind i gummibåden og fortøjre til restaurantens bro
Krøllerne i baggrunden er ikke en del af frisuren, men et muligt menuemne…
Kig ind mod byen fra bordet på White Cat
Og spisning tager præcis så lang tid, at man kan nyde det smukke lys fra byen
Fordøjelse af mad skaber kropsvarme. Ned i baljen. Det sker nok 10 gange om dagen.
Både er fyldt med vedligeholdelsesopgaver. Et par pakninger til toiletterne (2 om bord) trængte i den grad til udskiftning. Denne pakning sikrer at det man har trukket ud i toilettet ikke løber tilbage igen. Gammel og ny….
På tur i Poros by. Her er ikke meget plads i gaderne!
Kig ud mod de opankrede både
Og kig over strædet mod Galatas
Her er vi tæt på toppen i Poros ø. En varm tur, der gav ‘græker-arme’, men der er vel accepteret her nede…
Så kan man jo tage en anden ‘gade’ nedad igen.

Aegina hovedby til byen Perdika, Aegina 16. juli 2021

Inden vi forlod Aegina hovedby, måtte vi lige en tur ind i gummibåden for at proviantere.

Dagens sejlads er ikke verdens længste! Men længden af sejladsen er ikke målet alene, og jeg havde sammen med Søren sat en række markeringer af steder de havde kunnet lide. Perdika var en af dem, så her landede vi efter et times sejlads. Vi regnede med at ligge for anker, men besluttede at havnen alligevel var for lille til dette, så det blev første tillægning med hækken ind og anker i bassinet. Lykkedes i 2. forsøg med venlig hjælp fra en hollænder. I første forsøg blev ankerkæden lagt for langt ude og dermed for kort.

Udsigten fra båden op til den lille havneby

Aftensmad = Taverna (spisested). Vi var ikke specielt sultne, så aftalen var en græsk salat og en hovedret til deling. Det burde være overkommeligt og billigt i Grækenland, men Mette insisterede på fisk og uden ben. Hun blev hentet med i køkkenet, og god indkøber i restauranter er hun ikke! Det blev til Grillet Red Snapper, der skulle serveres uden hoved og det traditionelle skelet som fisk ellers er bygget op over. Det blev til dyr (men velsmagende) plukfisk bredt ud på et kæmpefad! Her er det dog den velordnede græske salat.

Mens vi ventede på den stakkels fisk, gled en imponerende sejlbåd forbi i horisonten (til højre i billedet) for motor men god fart. 5 sallinghorn!

Tilbage med fyldte maver med hyggeligt blik over havnen.

Opsummering Godtland rundt.

04-08-2018

Egentlig havde vi tænk at vi som overskriften siger, ville sejle rundt om Godland. Men Godland er temmelig lang – ca. 80 mil. På det bredeste sted er den 30 mil. Vi tog til Fårö – Bergmanns ø. Den er absolut et besøg værd. Her oppe skulle vi vælge om vi skulle tage den ned langs østkysten af Godtland. Samtaler med andre, der havde besøgt en masse steder på Godtland, gjorde at vi begyndte at tænke en biltur på øen. Og billeje viste sig at være næsten umulig, hvis man ikke var i Visby. Derfor vendte vi tilbage til Visby og lejede bil fra havnekontoret. Ikke nogen guldkaret, men 400 svenske inkl. forsikring var overkommeligt. Gotland er et besøg værd. Visby er en pragtfuld by. Historisk, hyggelig og velholdt.

Øland har vi besøgt før, men på ‘midten’. På denne tur besøgte vi sydspidsen og nordspidsen. Meget forskellige, men 2 af de dage vi husker som nogle af de rigtigt gode.

Den svenske skærgård har vi besøgt på både øst- og vest-siden, men begge er så store, at man aldrig bliver træt af dem. Sejl 1 mil og se noget helt andet. Vi fik ligget for anker nogle smukke steder og fik også en dag på klippe.

Utklippan og Christiansø har vi passeret før, men aldrig fået besøgt. Det nåede vi denne gang. Specielle miljøer. Christiansø har vi været på med turbåd 2 gange tidligere, men man oplever en anderledes afslappet atmosfære, når den sidste turbåd er taget af sted.

Vejrmæssigt har turen været speciel. Sommeren 2018 vil blive husket for varmen, tørken og de gule farver overalt. Vi har haft meget lidt vind og vind fra utraditionelle hjørner. Generelt har vi ikke været specielt heldige med vindretningerne rundt på turen, og vi har da også brugt ca. en tank diesel (180 l).

Der tales meget om at der er gået inflation i havnepriserne i Sverige på vestkysten. Det er ikke tilfældet på Østsiden. Visby var den dyreste med 300SEK. Det eneste, der kan undre er, at det tager op til 55 SEK for landstrøm oveni. Det betyder at i de fleste havne så er det kun mellem 10-20 procent, der køber el. Når man så komme til en havn, hvor el er inkluderet, så er der kamp om elstanderne. Når vi ankommer til en havn efter en hel sejldag, bruger vi ca. 4 Kw til ladning og varmt badevand. Tvivlsom forretningsoptimering i Sverige, hvor en pris på 25SEK måske havde øget andelen af el-kunder til 80 procent. Vi havde en ‘kuffert’-solcelle med. Vi var oppe på at være uden landstrøm i 8 dage, men denne sommer har også været særdeles venlig mod solceller. Det ses også på hjemmefronten, hvor vi 3 måneder i træk har produceret mere end 1 Mw om måneden.

Alt har fungeret perfekt bortset fra vores Raymarine A98 plotter, der IGEN er stået af. Vi sejler HELT uden papirkort, og er derfor afhængige af plotter. Vi har selvfølgelig masser af backup, og det har ikke ændret på sejladsen overhovedet, men nu skal vi igen have en ny på garantien (den blev også skiftet sidste år). Denne model med ren touch har de ikke været heldige med hos Raymarine!!

 

Malmø sightseeing

31-7-2018

I dag skulle bruges på sightseeing. Cyklerne op på broen. Ud langs vandet mod centrum. Det bragte os gennem handikap-badning, nudistbadning og senere badning for mennesker uden handicap og med tøj på. Det er et populært område, og ikke mindst i denne varme. Ind til Stora Torv, ind på cafe og få lidt kaffe og morgenmad. Så den store gadevandring, hvor man ‘lige stikker hovedet ind’ i en masse butikker. Og i et par stykker måtte læderet op af lommen for at man kunne trække hovedet ud igen…

Varmen var efterhånden uudholdelig inde i byen, så vi valgte at cykle ud til det seneste store shoppingcenter i Malmø.

Undervejs mødte vi igen dette sælsomme syn i juli – løvfald:

Emporia – 220 butikker, men det hele airconditioneret…

Tilbage til endnu en smuk solnedgang