28/8/2017 Mou Bro->Frederiksværk

Afgang kl. 05:30. Der er over 90 mil hjem, og der er lette vindforhold. Drømmen var jo at krydse Nordsøen for vores nye Code-0 sejl, der bruges i meget lette vindforhold. Sådan gik det ikke! Nå, men nu var det Code-0 vejr og af sted gik det.

Ved Djursland faldt vinden – vi kom i læ af land, men da vi måtte vige for Anholt-færgen, kom der lidt mere vind og den spidsede, så nu foregik sejladsen for de almindelige sejl. Kort før Hundested mødte vi dette:

Et ‘badminton-net’ med 2 radarreflektorer. Måske en ny sportsgren vi endnu ikke har hørt om?

Vi kom til Frederiksværk i vindstille aften. Smukt vejr. Pladsen var ledig, da vi havde varslet havnefogeden om, at nu ville vi gerne have vores plads igen. Han havde vendt skiltet til rød.

3 måneder med en masse oplevelser er slut.

Danmark->Tyskland->Holland->Belgien->Frankrig->England->Irland->

Isle of Man->Nordirland->Scotland->Danmark.

23-27/8/2017

Lemvig->Mou Bro

På turen gennem Limfjorden viste vejr og Danmark sig fra sin bedste side. Vejret havde vi jo selv taget med – vi var jo sejlet på forsiden af en højttryksryg over Nordsøen. Den indhentede os om natten. Gåtur i et solskinnet Lemvig. Sejlads mod Glyngøre.

Og vi har ikke hørt andet end brok over det danske vejr mens vi har været væk…

Glyngøre, hvor vi overnattede første nat.

Dagen efter mod Rønbjerg, hvor Jesper kom om bord for at sejle med mod Nørresundby. 3 overnatninger i Nørresundby havn. Den ligger usædvanlig praktisk for busture på familiebesøg, da man bare lige skal op af trappen på Limfordsbroen. De nære vandomgivelser er dog lidt ulækre…

Her fik vi os i øvrigt en kop kaffe med ejerne af en motorbåd vi mødte et par gange i Holland. De bor i Aalborg, og var lige på visit i Nørresundby.

27/8 gik turen mod Mou Bro, da vi skulle på besøg i Egense. Vi har aldrig været i denne havn før, men rigtig fin og med simpel adgang fra Limfjorden.

20-22/08/2017 Peterhead->Lemvig

5 dage med at vente på det rigtige vejr er gået. Det ene lavtryk efter det andet er faret gennem Nordsøen. Vi har mens vi lå i Peterhead flere gange kigget op, og tænkt at nu var det dejligt sejlvejr. Vi havde planlagt turen til mellem 2½ og 3½ døgn. Dvs. vi skulle have acceptabelt sejlvejr i den periode, men startende med fornuftigt vejr i Peterhead, godt vejr midt i Nordsøen efter 30 timer og godt vejr i Thyborøn efter 60 timer. Og vejret har været særdeles ustabilt i denne periode. Hvordan skal man som sejler kunne forudsige vejret i 3 døgn, når meteorologerne ikke engang kan forudse 1 døgn?

Det kan vi heller ikke, men da en højtryksryg byggede op og skulle passere østover, måtte der være håb. Højtryk er relativt stabile. På forsiden af højtryksryggen er der nordvestlig vind – på bagsiden sydøstlig.

Vi skal sejle 100 grader, så sydøstlig vind er ikke spændende. Altså må vi af sted på forsiden, selv om det betyder vi ind imellem må sejle gennem områder, der 12 timer tidligere har haft væsentlig mere vind end når vi sejler igennem. Sidstnævnte er ikke specielt attraktivt, da høje bølger og ingen vind er noget rigtigt skidt! Samtidig kan vi se, at højtrykket i starten bevæger sig hurtigere end os, så vi VED, at vi får en del af turen med motor.

Inden vi gik, kom en båd ind fra Isle of Man. Dette er lidt ekstremt, men her ovre går de ikke meget op i bådenes udseende

Vi lå sammen med SYMI, en dansk båd (særdeles velholdt) fra Fredericia, der havde sejlet rundt om Island og lige som os, gået gennem den Caledoniske kanal. De havde luret samme sejlplan som os men gik af sted 6 timer før os. Det betød de gik i mere sø og mere vind end os. Som de sagde: Vi er blevet vugget rigtig meget på turen, så det betyder ikke noget.

Vi gik af havnen klokken 15 lokal tid. Her kalder man op til Harbour Control og beder om tilladelse til at gå ud. I England forlader man sig ikke på, at søfarende har øjne i hovedet og undlader at sejle ind i hinanden. Vi fik heldigvis tilladelse direkte (vi hørte om en anden sejlbåd, der måtte vente 1½ time). Af sted gik det. 1½ meter bølger og 8-9 m/s agten tværs. 8 knob. Humøret er højt!

Noget af det første man lige gør, er at trække en kurslinje mod målet i Thyborøn. Det er en lige fugleflugt, men vi sejler jo på en rund jord, og med 600 km til målet, kurver kurslinjen tydeligt :-).

Vagtplanen er lidt flydende bortset fra nattevagterne. Skipper SKAL tage al mørkesejlads (7-8 timer). Altså betyder det, at det er vigtigt at denne periode bruges til søvn af skipperkonen, så der kan skiftes vagt ved daggry. Første solnedgang – her for sejl med støtte af motor.

I løbet af natten faldt vinden til 2 m/s agten ind. Det betød at det nye storsejl måtte ned, da bølger gav krængning skiftevis 25 grader til den ene side og så den anden. Alt væltede rundt i båden gennem natten, men heldigvis sov Mette nogenlunde stabilt, som en sjælden gang havde taget sig en søsygepille. Allerede tidligt på natten dukkede der et rødt skær op i horisonten. Det var flammerne fra det nærmeste britiske boretårn. Kursen går lige gennem oliefelterne, så der er lidt zigzag, men generelt er der masser af plads. Der ligger støtteskibe omkring tårnene, der kalder op, hvis de kommer i tvivl om vi holder os på tilstrækkelig afstand. Det skete tidligt på morgenen, hvor vi længe havde ligget på samme kurs mod et boretårn. De ville lige sikre sig, at vi ikke lå og sov, men så snart vi svarede, mistede de interessen. Og det var i god tid de reagerede…

En af de platforme vi senere sejlede forbi

Når man bliver døsig, er det vigtigt at sove mens vi begge er på dæk. Men sove på dæk kræver en del tøj – varmt er det ikke!

Senere på dagen kom vi igen på forsiden af højtryksryggen. Vinden var tilbage og motoren blev standset. I alt har vi nok haft den i gang i 15 timer, men ikke for fuld skrue mens sejlene var oppe. Vi havde på forhånd vedtaget at 6 knob var minimumsfarten.

Vi måtte jo også gennem norsk farvand. Lidt underligt at sejle fra England til Danmark, og så skulle omkring norsk farvand, men det blev jo vedtaget af en Hækkerup engang i festligt lag…

2. solnedgang

2. nat var der gang i gaden. Op til 12 m/s agten tværs. Bølger over 2 meter og ofte loggede vi over 10 knob ned af bølgerne. Det er selvfølgelig ikke sejlads på et stuegulv, men med tryk i sejlene var rullene ikke så voldsomme som natten før. Og fremad gik det!

Mette sov igen fornuftigt i løbet af natten, mens skipper selv med en dyne pakket omkring, ikke kunne holde varmen. Så da det blev lyst var det godt at få byttet og komme nedenunder og få et par timer på øjet!

Lige over middag fik vi land i sigte og bølgerne var nu reduceret væsentligt. Pragtfuldt sejlvejr, men ikke til bikini.

Indsejling i Thyborøn 15:15 lokal tid. Det gør man jo bare i DK – ikke noget med at få tilladelse over radioen først. Vi mødte selvfølgelig et par andre fartøjer, men dem sejler vi jo udenom. Helt anderledes end i UK, hvor trafikerede områder administreres som en lufthavn.

I Thyborøn har de købt en mølle på tilbud. Der var kun råd til 2 vinger…

Ude på søen stod én ting klart, vi skulle have fast grund under fødderne ved førstkommende lejlighed, dvs. i Thyborøn. Men grænser flyttes og opstemt af den nu relativt flade sø og det dejlige vejr, fortsatte vi til Lemvig. Her har vi aldrig været, og vejret stod på ‘Smukt’.

Fremme efter 330 mil og 47 timer med indtagelse af meget vand og ikke ret meget andet. Men med lidt lydbog undervejs blev det ikke rigtig kedeligt.

19/08/2017 Sightseeing i Aberdeen

I dag var vejret bedre, så på bussen fra morgenstunden mod Scotlands 3. største by Aberdeen. Aberdeen kaldes også ‘den grå by’. Det skyldes at stort set alt er bygget i gråt granit. I skarpt solskin kan de små krystaller glimte lidt, men det er også det vildeste spræl byen kan byde på rent visuelt. Sådan ser næsten hele byen ud:

.

Men byen er travl, og livet leves som alle andre steder. Unge bliver gift, og så skal der jo mænd i nederdel til!

Hver gang der ankom en ny gæst til festlighederne, fik sækkepiben en ordentlig tur.

Vi besøgte det lokale Christiania, kaldet Fittie. Ikke med hash og kriminalitet, men en gammel lille enklave med 56 fiskehuse fra starten af 18 hundrede-tallet, har nogle mennesker med lidt flere penge forelsket sig i. De har skabt et helt lille bilfrit samfund, hvor der er plads til det skæve og sjove. Rigtig hyggeligt!

Området ligger ude på nordre molehoved. Lige udenfor er Nordsøen, og her tager man kystsikring alvorligt

Skulle der komme et par bølgesprøjt ind over betonkanten, må tagrenden på huset bagved tage det sidste!

Efter alternative boformer besøgte vi søfartsmuseet. Her falder interessen især på olieindustrien – de gamle hjuldampere har vi set mange andre steder. Aberdeen har faktisk verdens største helikopterlufthavn, der hver dag fragter over 1000 medarbejdere til og fra boreplatformene. Denne model viser de juletræer vi skal sejle forbi om lidt

Og når noget skal laves under vandets overflade, kan man nu bruge robotter, men ofte skal der menneskehånd til. Udstyret anvendt i ’80-erne ned til 350 meters dybde!!!!

Nyere model, der kun går til godt 300 meter. Til gengæld er der kun normalt tryk indeni konservesdåsen. Altså kan man hives direkte på land efter endt arbejde uden af eksplodere. Men man skal ikke lide af klaustrofobi.

Herefter var vi på galleri for uopdagede unge kunstnere. Hurtigt overstået. Tomt lokale med 2 værker. Enten er de alle blevet opdaget, eller også er de blevet for gamle…

Shopping center. Gik egentlig bedre end frygtet. Først frokost, så ½ times resultatløs shopping inden skipper kunne flygte ind til en frisør for at få tæmmet 2 måneders vildmandshår. Efter en hurtig klipning havde skipperkonen heldigvis fundet sig en klud, så denne del af turen blev også en succes.

Med bussen tilbage til havnen i Peterhead, der her er fotograferet på turen tilbage. Den ligger ikke specielt malerisk, men den fungerer.

Aftenen blev afsluttet med en G&T på SYMI fra Fredericia, der har været på Island og Færøerne. Hyggeligt!

15-18/08/2017 Peterhead i venteposition

Vi har jo oplevet meget i hæsblæsende tempo i 2½ måned. Nu er vi så anbragt i venteposition på ubestemt tid – vejret bestemmer vores afrejsetidspunkt. Det svære spørgsmål:

Hvordan forudser man vejret i 3 døgn, når meteorologerne ikke kan forudse 1 døgn?

3 døgn er tiden vi skal bruge til Thyborøn – forhåbentlig ikke helt, men med lidt margin. Lavtrykkene farer ned gennem Nordsøen. Kulingvarsler og hård sø, så vi bliver her til det bliver bedre. Der var i vores hovedplan sat en uge af til at vente på godt vejr, så planen skrider først efter den 24/8. Det gode vejr skal jo følge vores sejlads, så det skal være godt omkring Peterhead i starten, derefter godt midt på Nordsøen i næste døgn og til slut godt ved den danske vestkyst i et døgn. Vores 2 naboer (briter på den ene side, hollændere på den anden) på broen her ville være gået mod syd i dag, men regn, hård sø og kuling gør, at de også ligger der endnu.

I mellemtiden har vi foretaget noget forberedelse, og vi kan nu gå med 4 timers varsel (indkøb af mad). Vi har tanket så meget diesel, at det kom ud af udluftningsstudsen når vi rullede lidt (fikset med tape over hullet indtil vi tager af sted :-)). Desuden har vi 65 liter i dunke, så vi kan bakke til Thyborøn for motor, hvis det bliver nødvendigt. Vi har trukket liner på dæk til livliner. Vi har vasket tøj, checket motorolie, lavet planer for vagter og nødprocedurer.

Desuden har vi nydt et par dage i stilhed med te, lydbog, strikning, vin osv. Vejret har pga. lavtrykkene været meget svingende med MEGET regn i dag, men solskin i går. Vi ville have været i Aberdeen i dag, men regnen stoppede os.

I stedet besøgte vi det lokale fængsel (som nu er museum!), der ligger 500 meter fra Tack. Den korte afstand er begrundet i, at man i sin tid havde brug for anlægsarbejdere til havnen, da de store moler skulle bygges. Altså byggede man et fængsel på havnen – overkommelig opgave, og så havde man gratis arbejdskraft til sliddet med alle stenene i havnen. Praktisk… Fængslet blev først lukket ultimo 2013.

Cellerne i gammel tid:

Samme celler i brug i 2013. Natpotten er nu udskiftet med et campingtoilet. I denne celle sov fangerne, spiste alle deres måltider og forrettede deres nødtørft. Bad i fælles baderum. Tømning af lokumsspand 2 gange i døgnet (selvbetjening forstås).

Var man en brokkerøv, eller på anden måde fortjente en tænkepause blev man dømt til ophold i denne lydtætte betonkasse, der kun havde en madras.

Var man selvmordstruet, blev man anbragt i en grøn celle med kun en madras. Det skulle nok få de positive tanker tilbage i fangen…

Administration

En ‘berømt’ fange var Johnny Ramensky. Indbrudstyv og en ørn til låse. Blev kaldt ‘Gentle’ Johnny fordi han leverede det stjålne tilbage. Men han landede her og flyttede sten. Stak samlet af 5 gange, men blev hver gang genfanget. Han kunne også fikse låsene i fængslet. Under krigen kunne England godt bruge ham. Som hemmelig agent bag fjendens linjer til indbrud i fjendens arkiver og ambassader. Dekoreret for krigsindsatsen, men smidt tilbage i fængsel, idet han efterfølgende fortsatte sin kriminelle løbebane. Han kunne kun lave indbrud, og det er vist nok forbudt i fredstid. 40 år tilbragte han i alt i fængslet.

Pga. hans mange flugter havde personalet en munter besked til dem, der måtte ønske at besøge Johnny: ‘Hvis du vil besøge ‘Gentle’ Johny, så ring lige på forhånd og kontroller om han er inde for tiden’

Fange idømt forvaring i Peterhead pga diverse lavtryk… Håber på løsladelse i 2017.

15/08/2017 Inverness->Peterhead

Vores positionsopdatering har ligget stille under passagen af Caledonian Canal, men nu er der igen landbaserede aflæsninger af AIS-signaler.

I dag er det relativt stille vejr med ‘spændende’ vejrudsigter i vente. Derfor valgte vi at tage denne distance i et hug, selv om det blev for motor det meste af vejen. Det var stille vejr, men vi blev hele tiden fulgt af spændende formationer på himlen, kæmpe tordenvejr med masser af sky til jord og sky til sky lyn. Men midt i alt dette sejlede vi under et lille blåt hul og havde solskin. Sommetider kan man være heldig!

Undervejs ville det britiske flyvevåben lige betragte en Dehler 41DS på nært hold

Det han måske sammen med vi passerede en flyvebase…

Lige inden vi ankom til Peterhead, møder man det punkt hvor mange af pipelinjerne til boreplatformene i Nordsøen, kommer i land. Ledningerne er aftegnet i søkortet, og der bliver sikkert ikke set med milde øjne på sagen, hvis man ankrer eller trawler hen over dem.

Peterhead havn blev kaldt op og vi fik tilladelse til at gå ind i havnen. Her kommer man ikke uanmeldt og uden tilladelse!

Vi skal nu gøre klar til Nordsøen og afvente en fornuftig vejrprognose.

13-14/08/2017 Biltur, vippet ud i havvandet

13/08/2017 I dag var det meningen vi skulle have været i Perth til Highland Games. Der er booket bil til dette arrangement for nogle dage siden. Men i aftes, da vi skulle kontrollere programmet, var det blevet aflyst pga. problemer med pladsen, hvor legene skulle afholdes 🙁 🙁 :-(.

Altså skulle bilen bruges til noget andet. Seværdighed nummer et på disse kanter er Loch Ness, Sejltur på Loch Ness osv. Der har vi ligesom været! Men skotterne slår sig jo også op på de gyldne dråber i flasker, så vi måtte ud at se et whisky-destilleri. Glenfiddich blev valget.

Det er et gammel (1887) og kendt destilleri (tapper pt. 1 mio. flasker om året). Det kan skotterne alligevel ikke nå at drikke selv, så de sælger til ikke mindre end 184 lande.

Noget af det oprindelige byggeri. Bygget af stifteren William Grant og hans 7 børn.

Rundvisning. Skipper har lidt svært ved at tage mænd i plisserede nederdele alvorligt, men man kan jo forsøge at ignorere den nederste halvdel af personen…

Prøvesmagning af 12, 15, 18 år samt projekt XX (20)

På vej hjem krævede skipper vi kørte vi gennem Cairngorms National Park. Mere til natur end whisky! Der er sikkert mange smukke årstider i disse bjerge, men lige nu står lyngen i blomst, hvilket betyder at det er et helt lilla landskab. Desværre fik vi ikke fotograferet på udturen med solen på, men synet er helt fantastisk. Lilla og grønt.

14/08/2017

I dag skulle Thilde og Søren hjemad. Med tog fra Inverness til Edinburgh. Herefter fly mod København. Bilen skulle afleveres kl. 10 i Inverness centrum, så de blev smidt af på vejen.

Vi ville så videre mod havet. Lidt mere slusning  og så var planen at ligge parat til at gå i sea lock mod havet i morgen tidlig. Først var planen at ligge i marina inde i kanalsystemet, men broerne var lidt korte og en stor motorbåd lå i vejen, så vi valgte at sluse ned til det sidste basin, hvor der også er pontoner. Videre til Clachnaharry – sidste sluse med ferskvand på begge sider

Da vi var i gang med at lægge til på pontonen til venstre

blev vi kaldt op og informeret om, at her kunne vi ikke ligge for en af sluserne var utæt og man kunne kun garantere 1 meter vand om natten!!! Og han kunne ikke nå at sluse os op igen inden fyraften. Mange gange undskyld fra denne slusevagt, men det har været et kendt problem hele sommeren. Måske skulle de opdatere deres informationsmateriale. Altså måtte vi tage sidste slusning ud i havet. Farvel til Caledonian Canal

Der var (selvfølgelig) ikke lavet sejlplan osv, så vi endte med at ligge i Inverness Marina på havsiden. Ikke en havn vi havde planlagt at besøge, men nu kan vi gå videre uden at tænke på mere sluser .

12/08/2017 Fort Augustus->Dochgarroch

Så skulle vi videre. Vi måtte se om ikke vi kunne finde det uhyre på søen. Stille vejr, men tørt.

Og alle holdt skarpt udkig!

Eller næsten alle…

Søen ender i en kanal og til slut en sluse, der kun flyttede ca. 30 cm i højden. Efter denne sluse stoppede vi, da det er sidste sted på turen gennem kanalen, hvor vi kan få el. Det med el viste sig at være en fejl i kortet, men badefaciliteter er der da, hvilket er smart når der ikke rigtig er varmt vand i tanken.

Vi tilbragte eftermiddagen med et besøg i Loch Ness Exhibition Center, hvor alle forsøgene på at opstøve bæstet gennem tiderne er blevet dokumenteret. Herunder går mange øjenvidneberetninger, der alle starter med: Jeg er sikker på, hvad jeg så, for netop denne dag havde jeg ikke drukket whisky endnu….. Ingen fotos fra det besøg – det glemte vi vist.

Indkøb i nærliggende COOP, og hjem i båden og grille. Lige bag os havde der lagt sig en X-Yacht Xp44 – et år gammel med alt udstyret. De havde krydset Nordsøen i 15 m/s på bidevind. Israelsk ejet, men med en dansk kvinde om bord under overfarten. LÆKKER BÅD!

Hen på eftermiddagen blev der rappet noget…

…og købt hjemmelavede shortbreads og flapjacks af den gamle dame i huset her (hun holdt i øvrigt skildpadder i haven)

11/08/2017 Fort Augustus

Hele natten har båden hoppet rundt i ekstreme vindstød. Vejrmeldingen lover stadig blæsevejr og småregn. Vi bliver, og hygger os på dette turiststed. Den urolige nat har også efterladt skipper med hovedpine. Først på formiddagen gik de gamle en tur i byen mens de unge ligesom får opstartet dagen. Det går der lang tid med, men de kom da også af sted senere. Her posering foran ‘Nessie’

og mindst en kanin så de også

Imens kunne skipper forsøge at jage hovedpinen på flugt med en lur i cockpittet. Skipperkonen foretog sig et eller andet vigtigt nedenunder. Under døsen høres en meget kraftig motorbåd nærme sig. Troede egentlig det var en af turbådene, der futter frem og tilbage. Men pludselig fór Mette op af salonen med en fart, der ikke er set de seneste 20 år, og mens hun var ved at lyne cockpitteltet op, lød et kæmpe brag, og hele båden rystede. Hovedpine pludselig en bagatel! En stor motorbåd havde ramt ved siden af de ca. 80 meter langskibsponton der var ledig foran os, og hamrede ind i vores stævn. Meget kaos og igen overraskede Mette… Hun brugte megen hurtig engelsk råberi iblandet mange F*- og I*-ord. Har aldrig hørt hende tiltale fremmede mænd på den måde før, men det kan åbenbart også lade sig gøre. Men en idiot var skipper også. 2 amatører med om bord og så bliver han nedenunder i stedet for at gå op på flybridge, så han selv kunne orientere sig under tillægningen. Han bankede ind i Tack med hækken omkring vanterne. Hækken ramte så et øjeblik senere stævnplatformen med stor kraft i bagbords side, mens påhængsmotoren fra gummibåden tog turen gennem søgelænderet. Her har de fået styr på skrumlet.

Heldigvis slap vi heldigt. Det store træk i boltene på bagbords side af stævnplatformen gav lidt slør i beslaget, men ellers ingen synlige skader. Retfærdigvis fik hans påhængsmotor nogle tæsk. Han får problemer med styring og at give gas.

Nu er det man har lyst til at finde det dyreste bådværft på kontinentet og sende ham en kæmperegning, men vi skal være klar til at forlade Inverness mandag morgen. Efter udveksling af forsikringspapirer gik jeg selv i gang med besigtigelse af skader og senere udbedring. Der var heldigvis ikke stress i glasfiber, bolte skiftet og efterspændt, så hun kommer hjem uden yderligere reparation. Skal lige har mulighed for at sidde foran hende med en øl og vurdere om prædikestol eller platform er blevet skæv.

Aftensmad i Boathouse. Vi spiste ikke udendørs, men billedet er taget fra deres udendørs facilitet.

Sluserne i Fort Augustus i baggrunden.

11/08/2017 Neptun Staircase->Fort Augustus

Vi har bemærket, at der ikke opsamles AIS-data inde i Scotland, så det ser ud som om vi ikke bevæger os, men det gør vi. Vi ligger lige nu ved indgangen til Loch Ness-søen, og samler mod til at møde uhyret. Uhyret gør dog lidt væsen af sig i morgen – der er lovet kuling og småregn, så vi bliver og ser Fort Augustus. Turen hertil har foregået via kanaler og et par søer. I kanalerne er det motor, men man må gerne sejle for sejl i søerne. Hastighedsbegrænsningen er 5 knob. Let at styre for motor, men i plat læns for storsejl rundede vi 8 knob. Det er ikke helt ligeså let at styre vinden. Kanalsejlads…

Og for sejl forbi en fiskefarm

Undervejs mødte vi denne venlige slusedame, der havde indført sit eget lille system med at udlevere en lille guldstjerne til alle, der har redningsvest på, Slusepersonalet bærer konsekvent redningsvest.

Hendes indkvartering var i øvrigt beskeden, men lå hyggeligt. Her Kytra Lock.

Vi har nået toppen, og er nu på vej ned igen – altså lukker man nu vand ud af de sluser vi kommer ind i, i stedet for tidligere, hvor der blev fyldt vand ind. Det er simplere at sluse nedad, men de slusevægge man glider ned ad er rå sten og møgbeskidte! Derfor kan man spare meget rengøringsarbejde ved at holde lidt afstand mellem slusevæg og båd. Det gøres lettest ved at ‘gå’ ned af væggen mens der sluses.

Langt ned og mange nysgerrige turister. Thilde og Mette på land, hvor de hygger sig med at flytte fortøjninger på vej ned ad den 5-dobbelte sluse i Fort Augustus.

Mens mændene klarer det hele på båden.

Vi får allerede nu lidt forsmag på morgenvejret. Kraftige vindstød, men teltet er oppe, fyret kører lidt ind imellem, lækker mad fra kabyssen er indtaget og rødvin nydes ad libitum, så vi lider ingen nød. Eneste problem er, at vi ikke har strøm. Det betyder de offentlige baderum må benyttes i morgen. Det lykkedes faktisk at få leveret varmt bad til 4 personer på en varmtvandstank her til aften.

09-08-2017 Neptun Staircase

Vi har ikke flyttet de mange mil – faktisk kun en enkelt. Til gengæld ligger vi nu over Neptun Staircase, der er 7 sluser i træk. Når man har mange sluser efter hinanden, bliver man nød til at ensrette trafikken – altså tømme alle sluserne inden man kan sluse en båd modsatte vej. Derfor er der kun 2 slusninger hver vej om dagen. Vi kunne have nået den første, men valgte at vente til eftermiddag.

Flot vejr, solid bemanding OG ENESTE BÅD… Det betød at hver eneste bevægelse var overvåget af dagens flok af turister, der skulle se hvordan slusning foregår. Bare 2 pund pr. tilskuer ville have betalt hele vores tur gennem kanalen!

Alle mand i sving

… godt lige at sikre sig kvaliteten…

Overblik fra øverste trin i trappen.

Thilde og Søren med Ben Nevis i baggrunden

Så var det af sted til pubben…The Lochy…og et par pints Guinness

…med senere mad. Super hyggeligt – og super vejr, som det kan ses.

Så kom vi tilbage fra pub, mad og Guinness. Vi træder op på båden og hører vandpumpen køre. ÆV, ÆV, ÆV – endnu en vandslange hoppet af. Omkring 100 liter vand i båden, der skulle pumpes/øses/tørres op 🙁 Kedelig slutning på en ellers dejlig dag.

09/08/2017 Oban->Fort William

Der blev sovet længe. Unge mennesker har stort søvnbehov, og når de der foruden er i underskud, kan intet bringe dem ud af coma-tilstanden. Det betød sen morgenmad, baderunde, besætningen af sted for at handle bl.a. Cola Zero mens skipper måtte lænse al ferskvand, da det fik skyld for at smage af klor. Kommer fra Loch Aline, hvor de åbenbart sikrer vandkvaliteten med klor. Herefter ny vandpåfyldning, der forhåbentlig er af bedre kvalitet. Det er et evigt fokuspunkt med vandkvalitet. På en bådebro løber vandet gennem mange slanger inden det når båden, og disse slanger er oftest monteret på broen – dvs. de i solen kan nå 30-40 grader. Altså holder man øje med andre, der lige har påfyldt vand – så er slangerne skyllet, og man kan selv fylde på. Inden slangen kommer ned i påfyldningsstudsen, smagstestes vandet. Men man kan være kommet så langt ned i beholdning, at man må tage hvad man kan få.

Afgang kl. 14, hvor strømmen går med mod Caladonian Canal.

Hver sejltur sin regnbue. Start i solskin og regn til sidst.

Turen var både for sejl og motor

Aftenstemning fra cockpittet, hvor der blev nydt hjemmelavet mad tilberedt under den sidste del af turen for motor

Og så slapper de 3 af, mens der lige skal lægges lidt billeder op i bloggen.

5-6/8/2017 Loch Alaine->Oban

Denne morgen skulle vi en smut op i den lokale ‘by’ for at se hvordan man bor her. Meget stille! Søndag og lille flok huse.

Det er ikke specielt vigtigt med en stor båd for sejle i disse farvande. Nabobåden bebos af 2 franskmænd, der dog har trailet båden til Scotland. 5,5 meter er længden mod vores 12,45

I dag skal vi til Oban, hvor Thilde og Søren ankommer med tog. Vi kom efter middag inden vi kontrollerede tidevandet. ÆV – det skulle vi have gjort før. De næste 6 timer er med modstrøm. Vi gik alligevel på vandet – kun 12 mil…

Men hvilke mil. Der stod 10 m/s lige imod, 3,5 knob modstrøm på toppen og rigtig stikkende regn lige ind i øjnene. Uhyggelig dårlig sigt i trafikeret farvand, hvilket betød man var nød til at holde konstant udkig. Crazy water i det smalleste stræde. Men til Oban kom vi. I Oban ligger marinaen på en ø overfor byen. Der er etableret fast færgefart, men alligevel lidt besværligt når Thilde og Søren skal hentes. Vi har hørt rygter om at en ny havn midt i byen er under opførelse – det måtte lige checkes ud! Og ganske rigtig. Nyanlagte broer, havnemester i skurvogn, elforsyning via kæmpe generator. Men med adgang direkte til centrum. Den snuppede vi!

Her har de også flotte regnbuer

Og temperaturerne er begrænsede, så selv lygtepælene må have tøj på

Mandag kiggede vi byen lidt ud. Det er en relativt stor by i lokale sammenhænge – ca. 7000 indbyggere. Besøg på den lokale musikarena, hvor der er udsigt over byen og omgivelserne.

Aftenhygge med strik og et spil ‘Geni’

08/05/2017 Loch Aline

En rolig nat for anker på Rum. Tiltrængt efter bumleriet på Canna! Morgenstemning på Rum

Nu er det ved at være tiden at nærme sig Oban, hvor vi skal samle Thilde og Søren op søndag. Derfor lægges kursen SV mod Sound of Mull. Tobermory har vi ligesom prøvet, så denne gang valgte vi Loch Aline. 8 m/s agten for tværs. Tørvejr og oftest sol, men skide koldt!

Et par øjebliksbilleder undervejs i sejladsen, der er bare så smukt!

Underholdningen under dagens sejlads stod Stornoway Coastguard for. De pludrer normalt løs på kanal 16 om alt og intet, men i dag var der en rød kajak med bunden i vejret og en katamaran men hul i det ene skrog at tale om. Begge hændelser endte, så vidt vi kunne forstå, godt.

Loch Alaine er en stor naturhavn, hvor man kan ligge mindst 200 både for anker. I tilgift er der nyanlagt en rigtig pontonhavn med fine faciliteter, hvor vi kan få strøm, tanke vand og handle lidt efter vi har været uden disse muligheder et par dage. Strøm giver også varmt vand til bad – vil også være godt!

Udsigten fra cockpittet på 2 forskellige tidspunkter

04/08/2018 Rum

Op lidt sent efter den urolige nat. Alt var hvor det skulle være både i båden og udenfor. Hen på morgenen havde vinden aftaget en smule, og det gav endelig nogle timers dyb søvn. Nu kunne vi gå mod Sound of Mull eller tage endnu en ø. Naboøen Rum, er meget større og skulle også være et besøg værd. Her er der kun en vig at ligge for anker i, men vindretningen var god og her skulle den heller ikke være noget særligt….

Ind i vigen – ikke en båd i sigte, så det var bare at snuppe den plads vi mente var den bedste. I gummibåden (midt i en byge) og ind til land. Her mødte vi et lille samfund på 23 voksne og 8 børn. De har desuden en del besøgende, der er naturinteresserede. Færgen fra Mallaig kommer 2 gange om dagen. Forholdene er primitive. De har et forsamlingshus

– hvor man kan købe en kop kaffe, lægge et puslespil eller købe en brugt bog og i øvrigt hænge ud med alle de andre… Man kan også få internet og låne en computer. Dette lokale har i sin tid være brugt som kirke, og derfor har det en prædikestol. I denne har man monteret 2 bilsæder og vupti, så har man en internetcafé!!! 🙂

Øen har også et gammelt slot, Kinloch Castle, hvor der er daglige rundvisninger. Vi kom for sent!

Der er en stor hjortebestand af ‘red deers’ og de er næsten tamme. Rige mænd kommer over for at ‘jage’ ind imellem. En forhammer vil kunne nedlægge disse hjorte

De naturinteresserede kan indlogere sig på forskellig vis

Og vejvisning sker passende med gummistøvler. Der er ingen grund til at lade som om øen har et tørt klima.

Tilbage til båden og nedsvælge oplevelserne…

03/08/2017 Canna

Canna er en øde beliggende ø som sidste bastion inden de Ydre Hebrider. Vi har fået denne ø anbefalet – både af sejlere vi har mødt på turen, og af litteraturen. Der er få mennesker på øen, den har ikke en rigtig havn, men 10 bøjer man kan fortøjre til, men den har en flot natur og rigt dyreliv. Et af dyrene er søpapegøjer, som vi aldrig har set i vild natur.

Næsten vindstille fra morgenstunden, så det var for motor vestpå. Ved ankomsten til Canna var vinden stadig kun 3 meter. Canna er over 300 meter på højeste sted. Søpapegøjerne skulle være på nordsiden og vestsiden. Øen er desuden 8 km lang og ankringsbugten ligger i det sydøstlige hjørne. Det betød, at en sejlads op på nordsiden var mere tillokkende end en vandring i uvejsomt terræn. Målet var at se mindst 1 søpapegøje.

Det lykkedes til fulde. Så snart vi rundede hjørnet, lettede en flok på mindst 20 fra vandet. Senere sejlede vi mod vinden gennem flokke, der tilsammen har udgjort flere tusinde! Lidt svært at vise dette scenarie med kameraet fra en mobiltelefon, men lydkulissen, de lodrette klipper til over 100 meter og de mange fugle er ubeskrivelig. Efter at have sejlet ca. en mil mod vest og mod vinden, vendte vi rundt og brugte nu det gamle strandjægerkneb med at nærme sig fuglene med vinden i ryggen. Det provokerer dem til at forsøge at svømme bort fra båden, da de kun vil lette mod vinden og dermed er nød til at konfrontere båden. Det gav også lejlighed til at se dem tæt på. Vi har ca. 10 minutters video, der beskriver scenariet – en oplevelse, der bliver siddende et stykke tid! Vi var helt høje….

Efter søpapegøjer, lagde vi os ind i bugten på en bøje. På en landtange under 100 meter væk lå 3 voksne sæler og 2 sælunger og slængede sig i solen. De må have ‘boet’ her, for næste morgen lå de der igen. Herligt! Til sammenligning cyklede vi i Tyskland 2×15 km for at se nogle sæler på 7-800 meters afstand…

Nu skulle gummibåd og bådmotor testes. Vi har ikke brugt dem endnu, men her skal man i land for at betale for brugen af bøjen. Det lykkedes at få liv i motoren, og vi fik kaffe+is på den lokale café og sludret med andre sejlere. Der er også en lille butik med lidt madvarer og lokalt fremstillet brugskunst, men uden betjening. Man skriver hvad man tager og lægger pengene i en boks…Honesty payment, kalder de det.

Lige som vi gik i seng, startede ragnarok. Vejrudsigterne lovede 5-7 m/s i løbet af natten, men vi fik vindstød i kraftig kulingstyrke. Det gav en særdeles urolig nattesøvn, og det med at ligge på bøje i urolig vind er ikke lykken. Først presses båden tilbage og trykker bøjen ned i vandet. Så bliver det næsten vindstille og båden sejler op på siden af bøjen. Nyt pust, der så vil skubbe båden hen over bøjen osv. Havde vi dog bare kastet ankeret…

2/8/2017 Mallaig

Dette sene indlæg skyldes at vi nu har første internetadgang siden Mallaig. Vi har end ikke haft telefonforbindelse undervejs.

Det er jo målet at besøge Canna, der er en relativt øde ø mod vest. I dag passer vinden ikke til Canna (der skal komme vind af kulingstyrke fra øst) og afgangstidspunktet er heller ikke rigtigt til det, så nyt mål er at gå til Mallaig, derefter Canna og så sidenhen tilbage mod Sound of Mull, som Tobermory ligger i.

Efter en masse dage med regnvejr, er der endelig solskin, men det er ikke varmt! Turen mod Mallaig forløb fredeligt med halvdelen af turen for sejl og resten for motor. Vi har faktisk været i Mallaig før. Det er her Harry Potter toget har den ene endestation, og det tog kørte vores børn med for mange år siden (før 2005 kan Mette oplyse). Men ellers en lille by uden den vilde charme!

Vi gik en rundstrækning omkring byen på en stenet sti der førte lidt op i højderne. Fin udsigt derfra.

Herefter kom regn og den lovede vind fra øst. Dejligt når vejrudsigter rent faktisk holder – det bekræfter anvendelsen af dem til planlægningen af sejladsen.

01/08/2017 Aflyst tur til Canna, men hyggelig aften med Detour

Vækkeur kl. 07:00 – vi skulle af sted til Canna kl. 08:00. Men det pissede ned, og vi var ikke helt færdige med at sove, og det skal man egentlig være inden man står op når man holder ferie! Det blev til et par timer mere og derefter pandekager til morgenmad. Mmmm….

Senere blev det opholdsvejr. For sent til Canna, men Mallaig var stadig en mulighed. Vi var mentalt parate til at pakke sammen og komme af sted, men så ville Mette lige checke med Detour – en af bådene fra Dehler 41DS-klubben. De er også i Scotland, og befinder sig nord for os, men er på vej sydpå. En forespørgsel via elektroniske medier afslørede, at de lige nu var på vej til Tobermory. Alle planer om at sejle videre blev aflyst – nu skulle vi have en hyggelig aften med Carsten og Ann fra Kastrup. Gåtur i stedet i ventetiden, hvor vi nu fik lejlighed til at afdække 2. række i byen. Kirke, kunstudstilling og en gade med almindelige boliger. De bor nogle etager højere. Udsigt fra vejen…

Detour ankom og vi ligger side om side. Samme båd – bare lidt blegere…

G&T, G&T, øl og så ud at spise. Det blev en smuk aften og på vejen tilbage fra pubben så udsigten således ud:

– ikke ringe!

31/07/2017 Tobermory Sightseeing

Tobermory er en hyggelig lille havneby med ca. 700 indbyggere. Antallet af restauranter, et hotel og øvrige faciliteter vidner om sommerby med mange turister. Det er tid at få tanket op på mad, vand og strøm, så vi gik på pontonbro. Sædvanlige hidsige priser – 31 pund…

En tur på promenaden viser hurtigt et af Scotlands hovederhverv

En gammel kirke er blevet i overskud. Det kan måske være inspiration til at løse samme problemstilling i DK, hvor vi har rigtig mange kirker som står tomme, men som vi alligevel ikke bare har lyst til at fjerne.

Café og salg af lokalt håndværk

Mull er jo en ø med relativ få indbyggere. Der er selvfølgelig behov for en biograf, da internettet ikke giver meget håb for Netflix 😉 Biografen er mobil, og kan så besøge småbyerne på skift. Endnu et flashback til ens ungdomsdage, hvor den omrejsende biograf besøgte Vodskov Hallen. Repertoiret tiltalte dog ikke besætningen synderligt…

Ellers blev dagen til ‘spise ude’ – både frokost og aftensmad. Og køleskabet blev fyldt til de kommende par dage.