Dasedag i Kilmore

Op da vi vågnede – klokken godt 7!!! Døgnet skal lige normaliseres inden der kan soves indtil kl. 09:00

På lang sejltur er der 3 ting skal man fikse når det er let: Vand, Diesel og vask af tøj. Her er der fin adgang til tøjvask, så et par maskiner skal vaskes. Køb af (dyre) poletter på havnekontoret gav lejlighed til at overvære en ordveksling mellem havnefogeden og en imperialistisk fransk kvinde:

Hun ville gerne ud at sejle og bad havnefogeden oplyse det bedste tidspunkt for af forlade havnen for den planlagte tur. ‘Kl. 3 om morgenen eller ca. 12 timer senere’ var svaret. Det passede absolut ikke den franske kvinde, der mente at det måtte han kunne gøre bedre. En lang diskussion på blandet fransk, irsk og engelsk… Til slut opgav havnefogeden, rullede med øjnene og udbrød et højlydt ‘Jesus!!!’. Irerne, der aldrig har haft imperialistiske drømme ved godt, at det står udenfor deres magt at ændre planeternes stilling og dermed tidevandet. Og det står heller ikke i franske kvinders magt, var havnens repræsentant tydelige holdning. Sidste kommentar fra fogeden var: ‘I kan sejle på hvilket tidspunkt I ønsker bare I betaler havneafgiften inden I forlader havnen!’

En kvinde har været på dæk :-s

Fortsat fest i havnen med irsk folkemusik og dans

og lidt opvisning fra RNLI – det lokale SOK

Mathilde kommer på et overraskelsesvisit i dag – det bliver hyggeligt.

Ellers har vi vedtaget at de næste par dage skal bruges til biltur, så billeje i Dublin for at få Mathilde til Kilmore, og så ud at se det sydvestlige af Irland. Det blev til bustur til Dublin og biltur tilbage – i alt 7,5 time – ikke lige den slapper, der var brug for…

Farvel til England. Goddag til Irland og lokal byfest

08/07/2017 Milford Haven -> Kilmore Quay, Irland

I dag ringede uret først kl. 04:00. Vi var udhvilede, hvilket hang sammen med at vi gik i seng i går kl. 20 – dødtrætte. Denne gang lykkedes det at ligge gratis for anker, hvilket også var helt rimeligt. Det eneste vi havde behov for var at båden lå stille mens vi fik noget søvn.

Det er sidste dag i England, og dermed kan man konkludere en smule på England:

  • Der er fantastisk smukt i Sydengland – især vest for Isle of Wight. Man kan bruge 3 måneder her nede alene.
  • Englænderne er dejlige mennesker. Mere til høflighedsfraser end os danske, er mere old school, men har samme værdier som os.
  • De spiser det bedste af vores grise.
  • De er meget til kontrol. Man kalder op til havne og beder om tilladelse til at entrere havneområdet. Der er konstant pludren på VHF’en
  • Havnene er DYRE! Typist mellem 25 og 30 pund. Men der skal jo også være et par mand ekstra i forhold til DK for at administrere al den kontrol.
  • De er så gennemsigtig hvide fordi de sidder indendørs på pub når de har fri og deres badevand er forfærdeligt koldt. Vandtemperaturen lå på 13,8-16 grader. Brrr. Vi badede i 23 grader i Belgien.
  • Men – rigtig ærgerligt de ikke vil være sammen med os andre i EU. Den umiddelbare grund er mangel på kontrol med indvandring. Vi vil helt sikkert gerne besøge England igen.

Og så til dagens sejlads. Klokken 4 var nøje udvalgt i forhold til ruten og tidevand.

Vi endte også med at sejle 13 mil kortere i vandet end i forhold til kortet, så noget medstrøm havde vi. Desværre var det motorsejlads, men det var nok også bedst ovenpå gårsdagens stroppetur….

Undervejs blev der igen strikket – målestokken for rolig sejlads! (og faktisk blev trøjen færdig), og vi mødte igen delfiner i flere omgange. Vi har nu mindst 20 minutter med rystet video af diverse delfiner. De er jo ikke noget særsyn på disse kanter, men os der ikke ser dem til daglig bliver alligevel betaget af deres elegance og legesyge.

Kilmore Quay (sydøst Irland) blev målet, da vi enten skulle langt længere mod nord, eller også bøvle med besværlig tilgang til havne med bøjer.

På med det Irske gæsteflag (efter vi havde været i bådforretning). Mener vi allerede havde købt et, men kunne ikke finde det….

Der er lokal byfest. En miniudgave af Hjallerup Marked (alle nordenfjords danskere ved, hvad det er).

Hyggeligt, sommervejr og øl i solen.

Nu slapper vi den lige lidt med sejladsen og ser Sydirland lidt an.

 

Også delfiner i 2017

07/07/2017 Padstow -> Milford Haven

Vi har tidligere skrevet om åndsvage tidspunkter at stå op på. Og vi gør det igen. En meget høflig og venlig havnefoged, der lukkede klappen efter os i går, sagde her til morgen høfligt som vanligt ‘Good morning’ kl. 03:05…. Da var vi i gang med at gøre klar til at komme af sted, og havnefogeden var i gang med at gøre klar til at åbne lugen. Af sted i bælgmørke.

Ud af porten lige efter et uddybningsfartøj, der fyldte hele sejlrenden og sejlede MEGET langsomt. Nå, men lidt senere blev der plads til at overhale og vi kunne komme i gang med dagens 75 mil. Sejlplanlægningen har været en speciel udfordring denne dag, hvor vi skal sejle på tværs af strømmen, og sejle i så lang tid, at vi når at få den fra begge sider med varierende styrke.

For sejl i opgående sol

Ellers var det en laaang dag på kontoret. 1½ meter bølger igen, men halvvind, så vi huggede sjældent. Alligevel måtte vi begge have tyggegummi/pille for at holde kvalmen stangen. Som Mette udtrykker det: Det bedste ved denne dag var, at vi flyttede 75 mil.

Der var dog en fed oplevelse. 3. sommer i Tack – 3. sommer med delfiner!!!

2015: I Grækenland og Kroatien

2016: I Lillebælt

2017: I det Keltiske hav. Denne gang var det ikke kun et par stykker – snarere 10. En enkelt gang var 5 samtidigt over overfladen for at trække luft. Det fik vi ikke på video, men det blev til 10 minutter, hvor de var maks 20 meter fra båden hele tiden. Et par billeder:

Vi ligger for anker ved Dale Point ud for Milford Haven – måske gratis denne gang 🙂

Vi skal sove ‘længe’ i morgen. Vi skal først af sted kl. 04:00. Derfor i seng senest kl. 20 – der er noget søvn, der skal indhentes.

I øvrigt er fyret nået frem til reparatøren inkl. toiletruller osv. Fik fat i manden på telefon på vej ind i havnen, så forhåbentlig får vi det tilbage et sted i Irland.

Rundt om Land’s End

06/07/2017 Newlyn -> Padstow

Nu skulle vestpynten forceres. Det er samtidig starten på enden i England. Stævnen peger nu mod Irland, selv om der lige er et par stop undervejs.

Vi skal til Milford Haven mod nord, men har indlagt et stop i Padstow. Af sted ved 9-tiden. Kort efter afgang passerer vi Mouse Hole. En lille by med en havn, men den skal man ikke lade sig narre af. Den er helt tør ved lavvande…

På vej rundt om pynten fik vi besøg…

– det stakkels kræ havde valgt den forkerte båd. Jeg blev omgående meddelt, at jeg måtte vælge mellem Mette og fuglen – altså måtte duen videre. Det var ikke let. Den lettede og landede igen flere gange, og først da den fik et dask med bådshagen, kom vi af med den.

Rundt om hjørnet, og så var der igen engelsk tåge. Denne gang lå den helt i vandoverfladen. Heldigvis var vi hurtigt ude af den og havde en problemfri færd videre, lige indtil Mette råbte OH SHIT! Først fór mit blik op på sejlene – de var hele.

Så riggen, den stod også fint. Til sidst et blik ned på dørken – den var også tør, så ingen voldsom vandindtrængning. Endelig øjnene tilbage på Mette

Hun havde tabt 7 masker! Katastrofer måles forskelligt i denne verden!

Indsejlingen til Padstow er gennem smalt og lavt vand. Egentlig ville vi ligge for svaj udenfor havnen, men endte alligevel indenfor. Vi har endnu ikke ligget i en havn, hvor de lukker vandet inde. Uden klappen tømmes havnen helt for vand under lavvande. På et passende tidspunkt lukkes havnen af en klap, der dukker op af vandet

Og senere ses forskellen. Vandet i havnen til venstre og floden til højre.

Og derude sejlede vi for 3 timer siden

Hyggelig havn og hyggelig lille by

I morgen tager vi af sted kl 3!!!!

 

 

Land’s End

05/07/2017 Falmouth->Newlyn

Vækkeren ringede 06:30. Vi skulle skylles ud med tidevandet og videre mod Newlyn, der er sidste havn inden vi ‘drejer om hjørnet’. En morgen i solskin, helt stille vejr og idyl.

 

Mette glædede sig over nattens forløb. Vi var ikke strandet og båden flød stadig. For motor ned ad floden, og siden sejl, da vinden kom. Ankomst til Newlyn, hvor vi på sædvanlig vis må melde ankomst over radioen og får at vide hvor vi skal ligge. Flydebro i en større fiskerihavn, hvor kun de yderste 3 pontoner er reserveret til lystsejlere.

I øvrigt er der mad ved kajen – hummere i hyttefade.

Tæt på en kilometer til havnekontoret, og ingen imponerende faciliteter, men fin læ. Toilet og bad har vi jo også selv. Vi havde brug for et postkontor, så fyret kunne blive afsendt, og en fødevareforretning. Når man endelig var kommet til havnekontoret var afstanden til gengæld lille – omkring 50 meter til begge. Vi havde jo ikke emballage til at afsende fyret i. Postkontoret havde ikke kasser, der var store nok. Over i dagligvarebutikken, hvor jeg scorede 2 tomme ølpapkasser. Tilbage til postkontoret, hvor de havde bobleplastic, men i små dyre ruller. Til gengæld solgte de også toiletpapir på postkontoret !?!?. Så fyret røg af sted i 2 ølkasser sammen med 18 ruller toiletpapir. Spændende om vi ser det igen.

Man ved man er kommet til Land’s End, når man slår WIFI til på sin telefon og finder…. ABSOLUT INTET.

Vi gik en tur op ad hovedgaden i Newlyn. Og OP er ikke overdrevet – se hældningen på skiltet. Alt for stejlt til denne varme!

Efterfølgende holdt vi os i nærheden af vandet

Efter denne stroppetur, var det tid til en fyraftensbajer på den lokale pub. Indtaget ved bord-bænkesæt samme med alle englænderne, der lige skulle skylle dagens arbejde ned.

For anker ved flodbredden

04/05/2017 Salcombe->Falmouth

Vi forlod vores bøje i Salcombe fra morgenstunden før 8. Falmouth var målet, og vejret var til motorsejlads. Vi startede med typist engelsk tørvejr, dvs. man kan stå stille og forholde sig rimeligt tør, men tågepartiklerne er så store, at så snart man bevæger sig, bliver man drivvåd. Altså på med alt udstyret og ud på vandet.

Heldigvis havde solen mere magt til at skabe hul i tågen ude på søen. Vi lå i store dele af dagen i solskin og varmt vejr, mens vi kunne se at de på land havde ‘tåge-hatten’ på. Turen gik gennem endnu et militært skydeområde – dem har de godt nok mange af, men man må gerne sejle igennem – dvs. militæret har ikke retten til at sænke små fredelige lystsejlere. Men i dag blev der hele tiden kommanderet rundt med lystbådene, så kanonerne kunne få en fri bane uden at skyde huller i sejl og skrog. Der var 3 krigsskibe og for en gangs skyld havde de AIS slået til. Normalt forholder militæret (og fiskekuttere!) sig ret anonyme på AIS’en – begge parter foretrækker åbenbart at være usete. Hvis de skal skydetræne, kunne de passende fjerne denne knold, der dukker op midt i 60 meter vand, langt pokker fra land – og i øvrigt inden for skudvidde.

Ved indsejlingen til Falmouth var det tid at finde en havneplads. Det er en udfordring, og det meste foregår også her på bøjer. 2 pund pr. meter for at ligge ude midt i havnebassinet. Vi tog chancen længere op ad floden for at finde en ankringsplads. Og hvilket slaraffenland! Vildt smukt og masser af små læsteder. Vi valgte et sving, med en lille forgrening på floden, som tørrer ud under ebbe.

Ned med ankeret efter først at have kigget på dybdemåler, forløbet i tidevand osv. 200 meter længere nede lagde en engelsk båd sig for anker på en langt mindre attraktiv plads (troede vi…) Vi sad i cockpittet og nød solen over en øl ovenpå godt 50 mils sejlads, da en havnefoged kom futtende i sin motorjolle. Han sejlede lige forbi englænderen og direkte mod os. 6 pund for at ligge på eget anker i dette område. Hvis vi havde valgt at ligge på broen ude midt i vandet uden faciliteter overhovedet, havde det kostet 15 pund. Englænderen kendte områdegrænserne – han lå 10 meter på den anden side af denne grænse, hvor det var gratis….

Men idyllen skulle nu ikke ødelægges af dette. Helt stille. Solen ind i cockpittet, Vindstille, fuglesang, fiskehejren på bredden, og bredden var kun 1½ bådlængde væk.

Vores fyr har ophørt sit virke. Ikke noget problem lige nu, hvor varmen er problemet. Men når vi er 4 i båden senere på turen i Scotland, og måske får 3 dages regn og kulde, så vil det være rart at kunne dreje på knappen og få båden tørret ud. Derfor blev der tilbragt 2 timer nede i kistebænken med at afmontere fyret, for at det i morgen kan sendes til en gut, vi har fundet på nettet. Han har givet et tilbud på at skifte blæseren, der forventes at være synderen.

Endnu en flodby

03/07/2017 Dartmouth -> Salcombe

Efter den sidste gode erfaring med flodbyen Dartmouth, skulle der prøves en ny flodby. Mette var mest stemt for en kort sejlads, da der stadig er lidt problemer med vind/bølger, så Salcombe er et naturligt valg. 17 mil. Og der er stadig 1½ meter bølger der ude, og vinden er stadig ret imod… Afgang kl. 08:00, så vi kunne udnytte det sidste af medstrømmen. Typisk gråt engelsk vejr, som også var forvarslet hele dagen. Det skulle heldigvis vise sig meteorologerne var for pessimistiske.

Salcombe er mere landlig end Dartmouth, smuk natur og ingen havn med direkte landgang. Alle ligger på bøjer, og alle er temmelig mange – flere hundrede. Desuden er der relativt meget vandareal lige omkring byen, og her prioriteres kapsejlads højt. Joller fløj ud og ind imellem de ankrede både. Det var som at sidde midt på motorvejen. Ind imellem var der kun en meter mellem os og en jolle for spiler, der sejlede mindst 10 knob. Men generelt havde de godt styr på det og vi bemærkede ingen påsejlinger. Vi nød den sene morgenmad med masser af underholdning. I hver start deltog 60 både, og vi overværede mindst 3. Havneindløbet lukkes i et kvarter ved hver start.

Alt er muligt! de fleste havde masten opad og fangede vinden med spileren, men mindst 1 vendte masten lodret ned og fangede strømmen med spileren…

De fleste har forsejlet rullet ind og flyvesejlene under dæk når de ligger for bøje, men andre prøver lige med flyvesejl mens de stadig ligger forankret

Svært at løsrive sig fra underholdningen, men byen måtte inspiceres. Enten var det puste gummibåd op eller også… Opkald på kanal 12 til Salcombe havnetaxi. Det blev det sidste. 1½ pund pr. næse og ingen pusteri.

Byen kan ikke hamle op med Dartmouth, men denne smukke udsigt, og på 3. billede  med Tack midt i billedet, er det svært at klage over.

Oplevelsen er i øvrigt, at Sydengland er smukkere vest for Isle of Wight. Østpå ligger alle havne i niveau med kysten direkte på stranden, mens de mange flodmundinger i vest er udnyttet til smukke naturhavne.

Vandet er koldt, men ikke koldt nok til at gå på (15,2 grader). Derfor blev det taxi tilbage igen efter at have indtaget en pizza.

 

 

Smukke, smukke Dartsmouth

02/07/2017 Dartsmouth

Dartsmouth ligger ved mundingen af Dart floden, som strækker sig langt op i landet. Vi havde hørt fra andre sejlere vi havde mødt, at her skulle være dejligt. Men da vi fik øjne hen ad formiddagen viste det sig, at Dartsmouth er et fantastisk smukt sted – og så denne søndag i fuldt solskin 🙂 Hvis man skulle blive rigtig sur på EU er dette et godt bud på ny bopæl, hvis de da vil lade gamle EU-borgere immigrere.

Inden vi kunne iklæde os søndagstøjet og udforske dette nye sted, skulle der et bad til. Fuld vandtank, strøm på boileren, men intet vand ud af hanerne! Handy-Jan måtte i gang igen… Det viste sig at slangen fra vandtanken var hoppet af = masser af vand, hvor der helst skal være tørt! Nå, det blev selvfølgelig fikset og det gode liv kunne fortsætte.

Havnen ligger på østsiden af floden i byen Kingswear, Dartsmouth by ligger på vestsiden. Der er derfor etableret små færgeforbindelser mellem de to sider – både for biler og gående.

Byen summede af liv denne herlige søndag og der var travlt på de mange caféer og pub’er langs havnepromenaden. Vi spadserede op til Dartsmouth Castle og nød de mange udsigtspunkter på vejen.

Faunaen indeholder også planter vi ikke normalt har til at gro i vores haver i DK

Og her gror husfred faktisk helt naturligt på husene, hvis man ellers lader den være i fred…

På vejen tilbage blev det til et stop hos Edwards Fudge Kitchen, hvor der røg lidt frisklavet fudge i indkøbsposen (og i maven). Mums!

Og kaffe skulle vi også have

Til ære for turister, kører et gammelt tog med kulfyret lokomotiv mellem Kingswear og Paignton længere oppe ad floden. Men det er også muligt at gå på en smal sti langs med sporet, den tog vi. Man kan endda krydse sporet visse steder – de er ikke så pivede, de englændere!

– men for at helgardere, bliver alle der kan læse advaret om, at man ikke skal passere togsporet mens der kører tog mod én

Som alternativ til etablerede moler med adgang til land, ligger der her rigtig mange både mellem bøjer – spændt ud i stævn og hæk

Det gav noget diskussion omkring besværet med at skulle have en gummibåd med i bilen, eller have en jolle placeret på bredden – lige indtil vi mødte dette arrangement. Her stiller man sin gummibåd inden man tager hjem 🙂

 

Stroppetur til Dartmouth

01/07/2017 Weymouth -> Dartmouth

Som beskrevet i går, kom vi ikke af sted fra Weymouth i går nat. Vinden var kraftigere end prognosen lovede, og så var prognosen i øvrigt blevet opjusteret. Det er den ene del. Den mindst ligeså vigtige er, at bølgeprognoserne ikke tager højde for problemet med vind mod strøm. Bølgerne bliver krappere, højere og kortere, hvilket gør man banker helt uudholdeligt i søen. Beslutningen blev derfor at gå i seng igen kl. 03:30. Synd for naboen, der lå udenpå. Han var også oppe, fordi vi havde forvarslet vores afgang.

Så det blev endnu en dag i det dejlige Weymouth. Vi har i nattens løb være udsat for et angreb fra luften, der ville være en af de gamle styrtbombere fra 2. verdenskrig værdig. En måge have overskidt vores dæk og samtidig havde ladet bomberegnen passere en af dækslugerne, der var åbnet maks. 15 grader (så det ikke regner ind). Det betød at noget af lasten landede i hynderne i salonen. Møgdyr!!!

Den ekstra tid blev brugt til at spadserede op til det gamle Nothe Fort, der nu er blevet til museum. Hvilken herlig overraskelse. Byen har været en vigtig del af bataljer med franskmænd og tyskere gennem tiden. Den var en vigtig del af D-dag, hvor rigtig mange af de amerikanske tropper blev afskibet herfra. Museet drives af frivillige, og det var ikke så lidt bedre end det vi så i Calais!.

Hvor blev den skide måge nu af?

Weymouths historie fra tilbage i 1600 tallet, 1. verdenskrig og 2. verdenskrig i illustrationer og tal. Vi må sikre os, der ikke kommer en 3.!

15:30 var næste mulige afgang i forhold til tidevand. Her er det ikke kun behageligt og smart at gå rigtigt i forhold til at have medstrøm. Der er også så kraftig strøm omkring Portland, at vandet på nogle tidspunkter er næsten umuligt at sejle i. Af sted vi gik med forventning om motorsejlads hele vejen i modvind. Det blev det også… Mere vind og mere bølge end forventet, men vi kom trætte frem til Dartmouth og fandt ind til Darthaven Marina i buldermørke kl. 00:30.

Her er plotter igen godt. Der er klippeformationer i indsejlingen, og de er ikke belyst af lysbøjer. Svær navigation fra papirkort, hvor man så bliver nød til at holde god afstand til alt. Kald til havnen. Vi tror nok vi vækkede havnevagten, da vi kaldte på VHF’en, selv om hun benægtede at hun sov…. Anvisning af plads A17!?!? I mørket er alle pladser sorte. Heldigvis viste den kvindelige havnevagt sig at være serviceminded, og kom ned og viste os hvor vi skulle ligge.

Ost og rødvin til ‘aftensmad’, og i seng kl 01:30.

Portland på cykel

30/6/2017 Overligger i Weymouth

I dag skulle nærområdet i Weymouth udforskes. Det er lidt tid siden vi har været på cyklerne, så en tur til øen Portland var en passende tur. Det er lidt anderledes her i England. I Holland forsvarer man landet med diger – her stikker en lille ø 150 meter op af vandet, så der er ikke fare for den forsvinder uanset hvor meget is der smelter ved polerne. Stigningen til ca. 130 meter kommer umiddelbart efter man har krydset dæmningen, så tungerne slæbte hen af asfalten. Desuden er dette ikke cykelland! Smalle veje, få cykelstier og en uvane med at køre i den forkerte side. Hver gang man skal krydse en vej har man det med at kigge til venstre først, men der sker aldrig noget derfra…

Vi besøgte stenbruddet, hvor der også var smuk udsigt over lagunen udenfor Weymouth.

Stenbruddet er fyldt med en masse kunst i sten, udført af kunstnere fra hele verden.

– og så er englænderne vant til højder. Ikke noget tøset afspærring selv om der er 100 meter ned 1/2 meter til højre..

Ruten kan dog blive for usikker, når stien skiller sig fra det landfaste.

For dem med hang til botanik, var der også nok at se på. Mange forskellige vilde planter i spraglede farver. Her er en nærsynet seksplettet køllesværmer også ude og botanisere.

Vores videre vej vestpå kan starte 2 gange i døgnet – 4 timer efter højvande. Når man passerer Portland kan der være op til 7 knobs strøm, hvilket kan skabe noget uroligt og uforudsigeligt vand. Det frarådes man på det kraftigste at eksperimentere med – det råd vil vi følge. Men medstrømsvognen starter enten 4:30 eller 17:05 fra sydspidsen af Portland, ca. 1½ time fra havnen. Enten f…. tidligt op eller meget sent fremme. Vi satsede på at gå på det tidlige tidspunkt (nu vi er inde i vanen), men vind og bølger ville det anderledes, så nu venter vi til i eftermiddag..

Ankomst til Weymouth

29/6/2017 Isle of Wight -> Weymouth

Endnu en gang tidligt op og af sted. Og endnu en gang motorsejlads i regnvejr. Det gik rigtig fint med at komme ud af Newtown River, nu med en del mere vand under kølen. Kurs mod det smalle løb Needles channel, hvor strømmen kan løbe med op til 4-5 knob. For motor 2000 RPM. 11,3 knob – velkørende motor!

 

Vi valgte at dreje til styrbord før Needles og tog den mere rolige og mindre befærdede North Channel. Ved St. Alban’s Head ramte vi et militært skydeområde. Skulle vi tage chancen (løbe risikoen!) og passere henover eller acceptere en omvej og sejle udenom? I følge Reeds anvendes området stort set hele året rundt og vi valgte derfor den konservative tilgang.

Nåede til Weymouth tidlig eftermiddag og fandt hurtigt en plads i yderhavnen. Tid til en lille morfar!

Vi landede med en del vådt sejlertøj og havde brug for noget varme til at få det tørret igen. Men ak og ve, oliefyret kørte kun et par minutter, hostede så sort og ildelugtende røg ud af udstødningsrøret og blæseren stoppede. Efter gentagende forsøg på at få det sparket i gang, måtte Jan i kistebænken og rode med rør og ledninger. Uden held – der arbejdes stadig på at finde en løsning.

Weymouth er et gammelt fiskerleje med en historie, der daterer sig tilbage til det 17. århundrede. Og her er MEGA hyggeligt.

Vi blev anbefalet at besøge pubben The Red Lion, som serverede bl.a. det lokale bryg Jurassic Ale. Smagte godt! Jan var stemt for fish’n chips, så vi blev hængende og indtog aftensmaden hos den røde løve.

Vi tager en overliggerdag i denne dejlige by.

Med kølen i en vandpyt

28/6/2017 Brighton -> Isle of Wight

Nå, så slap heldet med vejret op. Vores sejlads videre fra Brighton til Isle of Wight var både kold og våd….., og til sidst også ret så spændende! Motorsejlads i meget ringe vind. Vi har efterhånden fuldt styr på tidevandsplanlægning, så motorsejlads med 9-10 knob over grund er ikke usædvanligt. Til gengæld giver det ind imellem ubehagelige afgangstidspunkter

Vi har det nærmeste kliche-agtige engelske vejr: Grå tung tåge, som egentlig ikke er tåge, men en sky man sejler rundt i. Godt plotteren fungerer, for man kan ikke se bøjerne før man sejler ind i dem. Masser af trafik, så AIS’en gør også gavn. Og en masse snak på forskellige kanaler på VHF’en. Her kalder man op inden man går i havn. Og man rapporterer hellere en gang for meget end for lidt til Coastguard. Hvad er der galt med lidt stille og rolig anarkistisk sejlads? Rundt om Isle of Wight, hvor der kom en lille smule mere sigt

Vi ved det kun bliver en kort overnatning, og har endnu ikke ligget ude for svaj. Valget er faldet på en lille fjord med meget lidt vand. En lokal nabo på pladsen i Brighton har aldrig været der, og anbefalede absolut ikke at få derind – men han har også kun papirkort. Det gør det lidt svært at ramme hullerne perfekt.

Undervejs skabte valget af ankersted lidt diskussion om bord. Reeds (vores engelske bibel) havde ikke mange forventninger til vand i den fjord…

Indsejlingen foregik via 2 plottere. Bådens og Mette med Navionics på telefonen – hele tiden med 3 knobs modstrøm (= aftagende vanddybde) og placeringsjusteringer indenfor 10-20 meter. Ind kom vi, og vi fandt en af de 10 lovede hvide bøjer ved siden af en anden engelsk kølbåd. Check af dybdemåler – det ser OK ud. Fortøjning til bøjen, hjertet på plads igen og puste ud! Logbogen opdateres og her konstateres en pudsighed – vi sejler stadig 1,1 knob selv om vi er tæt på lavvande. Der løber en del vand ud endnu, men vi forblev flydende.

Ikke alle hvide bøjer er lige gode, se øverst til højre….

I øvrigt kunne vi lære noget om bøjer i DK. Den lille bold har en tynd line til selve fortøjningstovet. Man samler den lille op med bådshagen og lægger det splejsede øje fra fortøjningstovet på klampen. Intet, der kan skramle om natten!

Mulig inspektion af styrbords undervogn… Han var i øvrigt hurtig til at komme afsted derfra, da der kom vand igen!

Virkelig kort afstand mellem vand og land – ca. 30 meter.

Vores nabo førte Royal Navy flag. Det forpligter! Alle mand var på dæk og sang hymnen (ved ikke helt hvilken :-)) da flaget blev taget ned for natten.

I øvrigt en stille og rolig nat. Ingen store både kom forbi.

 

 

 

Overligger i Brighton

27/06/2017 Brighton

Inden beskrivelsen af i dag, skal en lille historie fra vores ankomst til denne havn lige med. Dette er en havn, hvor man over radioen melder sin ankomst, opgiver bådnavn og får anvist ved hvilken bro man skal ligge. Vi ankom lige nøjagtigt ved ebbe, og det er springtid nu, tidspunktet hvor forskellen mellem ebbe og flod er størst. Det er en havn, hvor der konstant er problemer med tilsanding i indsejlingen. Derfor anbefalede havnemyndighederne at man ventede til 2 timer efter ebbe med at gå ind. Det er l a n g tid, og de havde lige gravet, så jeg oplyste vi nok kun gav det en times tid. ‘It’s Your choice, sir.’ Høflige er de, men ansvar tager de ikke! Det gik fint, men der stod en del sø i indsejlingen, og det er ikke rart at stå på grund i sø. Det lyder som om båden bliver smadret i hver bølgedal.

Nå, men vi skulle i dag se Brighton. Al sightseeing er umulig på tom mave, så ned til den lokale og få en breakfast. Det er med æg, bacon, pølse, kartofler, brød og bønner. Nærmest hvad man i DK ville kalde en brunch. Godt med noget højkvalitet bacon fra DK.

En smuk og kendt badeby. Smukke gamle huse ned mod strandpromenaden, og desuden den naturlige forhindring omkring havnen: En kæmpe klint lige bag havnen, der skulle forceres inden vi kunne fortsætte mod byen. Det er den gullige ‘væg’ man kan se mellem husene.

  1. række til havet.

Hotel fra 1814

Og den gamle mole, Brighton Pier, hvor der nu er etableret tivoli, spillehal og diverse is-og snackboder. Strandens standard ligger i øvrigt langt fra de hvide danske strande. Her er det grus, hvilket sikkert er nødvendigt for at undgå skidtet bliver skyllet væk.

Et par af de mange hyggelige sidegader ned mod strandpromenaden.

Efter denne gåtur var der meldt om regnvejr fra kl. 15. Det holdt, så der blev tid til småsysler i båden. Mette har f.eks. fået taklet et par fortøjninger og vi fik (forhåbentlig) fikset vores Code 0 sejl, som var blevet rullet skævt op sidst den var ude og flyve.

Vi har IKKE været plaget af regnvejr indtil nu. Vi havde kraftig forbigående regn da vi var blæst inde på Norderney, Tyskland, men siden har det været tørt. I morgen er planen at nå Isle of Wight – vi får se 🙂

 

100 mil til Brighton

26/06/2017 Dunkerque -> Brighton, UK

Endelig lagde vinden sig, og i tilgift gik den i nord. Afgang fra pladsen kl. 06:00. Dunkerque har også tung industri

Med strøm, vind osv, havde vi beregnet at kompaskurs 290 i ca. 5,5 timer skulle bringe os over den Engelske Kanal til Dover.

Og sådan gik det lige nøjagtig. Vi måtte dog bruge motor over sejlruten, da vinden flovede, men udregningen var perfekt.

Tricoloren udskiftes med Union Jack

Nu har vi jo ligget stille nogle dage, og der var dejligt på vandet, så vi blev enige om at droppe Dover og fortsætte videre vestpå.

Den Engelske kyst viste sig fra sin smukkeste side. Grønt vand, blå himmel og hvide klinter næsten hele vejen.

1. by i England vi bare SKULLE besøge var Brighton, og vi endte med at fortsætte helt hertil. Ca. 100 mil. Solskin, sejl det meste af vejen, men også motor når vinden blev for svag. Der blev indhentet nogle forsømte mil. Varm aftensmad under sejl – perfekt! Nåede lige i havn inden solen helt forsvandt.

Biltur i Nordfrankrig

24-25/6/2017 Calais og Boulogne-sur-Mer

Stadig blæsevejr – dog en anelse bedre end eftermiddagen i går. Der er fred i havnen. Der er næsten ingen ankomster/afgange. I går eftermiddag måtte ‘Pilot DK’ også ud at undsætte en hollandsk sejlbåd. De havde sikkert forregnet sig på prognoserne og taget et for langt stræk. En ting er planlægning i havn, noget andet når man er blevet væltet rundt nogle timer i søen. De så heldigvis ikke ud til at have lidt fysisk skade, og båden kom også med i havn.

Vi besluttede at se et par af de havne vi også havde som muligheder i vores første sejlplan. Samtidig så vi krigsmuseet i Calais. Det er faktisk lidt underligt at få 2. verdenskrig beskrevet med franske briller. Vi er vant til den engelske og amerikanske version. Frankrig blev invaderet i 1940 efter Holland og Belgien var løbet over ende. Alt muligt fra besættelsen var udstillet inkl. nogle flymotorer fra bl.a. Spitfire.

De tyske forsvarsbastioner mod havet var typisk placeret på de højeste klinter på den franske kyst. Sådan en kanon kunne være 406 mm i diameter, 20 meter lang og levere en granat på et ton i Kent, England! Det må have givet noget et drøn, når man lod den gå.

Vi tog ud for at se en af disse batteristillinger ved Cap Blanc-Nez vest for Calais. Da vi kom der ud lå skyerne så lavt, at man ikke kunne se det mindste.

Søndag tog vi der ud igen, og skyerne var lettet, men varmt var det ikke! Og 12-14 m/s var det også…

Men vikingerne fra nord lod sig ikke afskrække. Store dele af den franske kyst i dette område minder mest om Stevns eller Møns Klint.

På vejen tilbage til havnen ledte vi med lys og lygte efter et åbent supermarked, så vi kunne få proviant depoterne fyldt op, men her er tilstandene som i Danmark for 20 år siden – alt lukket om søndagen!

Vejrudsigten har skiftet til det bedre, så vi afleverede bilen i aften for at kunne gå af havn tidligt i morgen. Hertz-kontoret var selvfølgelig lukket, så vi måtte stille bilen og lukke nøglen inde i den. Håber det er OK

 

Dunkerque

23/6/2017 Oostende->Dunkerque

HONK-HONK-HONK. Et øjebliks forvirring – har vi en alarm vi har glemt at afstille….??, men den var god nok. Kl. 05:00 skulle vi af sted, hvor strømprognoser og vindprognoser gav os 4-5 timer til at slippe til Frankrig. De næste dage melder om hård vind (og kuling) fra vest, så det er nu eller først om 3-4 dage. Af sted og ud af havnen. Vi vidste allerede fra afgang, at det ville blive motorsejlads, for på kryds ville vi ikke kunne nå frem inden vinden bliver temmelig hidsig. Det blev til trods for kun 8-10 m/s en noget bumlet tur, da vinden var mod strømmen og det giver ret krappe søer. På et tidspunkt måtte vi simpelthen reducere farten for at undgå at skulle smadre hver eneste bølge. Fremme i Dunkerque  – teltet op og en tiltrængt kop morgenkaffe. Nu blæste det omkring 12 m/s, og selv ved fuld solskin og lune temperaturer, bliver det en anelse køligt. Freden sænker sig. Og så…

Næsten alle sejlerhistorier indeholder fortællinger om flyvefisk, der helt umotiveret lander på båden. Denne fortælling skal ikke være en undtagelse! Bedst som vi sad der og nød stilheden, lød der et bump/klask ovenpå teltet. Der lå en lille fladfisk og sprællede. Som en ren refleks fik den et ordentligt dask nedefra, så den kunne humme sig, men den landede igen næsten samme sted. 2 sekunder senere landede et par store mågefødder ved siden af. Den fik også et dask, hvilket fik den til at lette, men kun kortvarigt. Et øjeblik efter forsvandt både mågefødder og fladfisk. Væk var begge dele ligeså hurtigt som de var kommet. En efteranalyse må gå på, at mågen har snuppet en af de små fisk fra en af fiskekutterne, der lige var kommet ind, tabt fladfisken, der landede uskadt på vores telt for derefter igen at blive forenet med mågen og fortsætte som flyvefisk…

Efter kaffe skulle indersiden af øjenlågene lige studeres en times tid, og så var det på cyklerne og på opdagelse i byen. Man kan ikke komme til Frankrig uden at gå på café. Kaffe og kage indtages på pladsen foran Eglise Saint Eloi, som er eneste historiske bygning i Dunkerque, der overlevede 2. verdenskrig.

I øvrigt var det en positiv oplevelse at komme til et land, hvor autoriteterne er danskervenlige (ingen skældud som i Holland). For at tilkendegive deres sindelag, fører mange både her danske kendingsbogstaver

(tror måske de mener DK betyder DunKerque og ikke Danmark)

I erkendelse af, at vi ikke kommer på vandet de næste 2-3 dage, har vi lejet en bil. I morgen går turen ud i det franske landskab.

Oostende sightseeing

22/06/2017 Oostende, Belgien

Vi sov fantastisk i nat. 10 timer i streg, men det har også været et par rodede døgn mht. nattesøvnen. Det med at sejle om natten påvirker energien næste dag. Vi har pløjet det indre af byen igennem til fods. En by præget af etageejendomme i 70’er stil. Ikke det store miljø, men velfungerende.

Dette er fra strandpromenaden.

Dette er 1. gade efter strandpromenaden.

Få huse med lidt charme har dog fået lov at blive, men lidt indeklemt

Der er også en ældre kirke på torvet.

Vi er nu også kommet til et land, hvor man igen kan betale med kort. Tyskland og Holland modtager helst kun kontanter, og det er vi jo slet ikke vant til i DK.

Vi ligger nu direkte mod havet, og får dermed hele tidevandsoplevelsen på godt og ondt: Både tidevandet og vejret bestemmer sejlplanen. At sejle mod tidevandet er som at gå mod strømmen på et rullende fortov. Til gengæld ved alle, at går man med rulleretningen på et rullefortov, så kan man holde en pæn fart. Så god sejlplan kan reducere sejltiden.

Tidevandet påvirker også havnen. Disse 2 billeder er taget fra samme plet, men på forskellige tidspunkter i forhold til tidevandet

.

– og det endda selv om Mette står på flydebroen på højvandsbilledet 😉

5,5 meter er forskellen ved springtid. Alt må indrette sig efter tidevandet. Også denne due, der kun kan sove ved lavvande. Til gengæld er der gratis gulvvask i hullet ved højvande.

Det skaber også udfordringer med trappen:

Ved lavvande bruger man trinnene. Ved højvande går man næsten vandret på pladen til højre…

Fra kajkanten er der overblik ved lavvande

Det meget kanalsejlads har påvirket dieselreserverne voldsomt. Vi var nød til at skaffe mere diesel, men denne havn har – som så mange andre i dette område – ingen dieselstander. Det betyder dunke… 105 liter i dunke med 3 km. til nærmeste tank er et job. Samtale med havnemesteren løste problemet. Som han sagde ‘I have done some juletræ in Fåborg’, (Han havde fældet juletræer i Fåborg), så vi er jo næsten nationalfæller. Dunke med plads til 110 liter ind i bagagerummet på hans bil og så af sted. Han bragte de 60 liter af dunkkapaciteten og havde også en hævertslange til påfyldningen. Let og elegant. Ikke en dråbe spildt, men alligevel mere besværligt end at sejle op til et tankanlæg…

Aftensmad på populært lokalt spisested ‘Koekoek’. De serverer kun halve kyllinger med brød. Ingen bestik, men til gengæld æblemos som tilbehør. Smagte fortrinligt men fedtede også en del på fingrene.

Det er snart tid til den lokale udstilling af sandskulpturer under temaet Disney.

Vi er klar til Frankrig i morgen!

 

Slut med hollandsk kanalsejlads

20-21/6 Gouda -> Oostende via Rotterdam

Efter et par lange og begivenhedsrige sejldage, har vi nu skiftet det hollandske gæsteflag ud med det belgiske

og tager en overliggerdag i Oostende.

Tirsdag formiddag nåede vi lidt rundt i ostebyen Gouda. På byens rådhustorv holdes der stadig ostemarked hver torsdag, hvor der gives håndslag på mangt en (god) ostehandel. Desværre var timingen ikke helt god – vores besøg var tirsdag – men så prøvesmagte vi i stedet i Gouds Kaashuis, hvor de ikke var fedtede med smagsprøverne! Der røg da også et par gode stykker vellagret ost med hjem i båden.

Turistinformationen havde de placeret i det gamle ostevejehus De Goudse Waag, hvor der også var indrettet ostemuseum, museet sprang vi dog over.

Til gengæld nåede Jan en hårdt tiltrængt klipning i Gouda.

Det var nu tid at beslutte om vi skulle fortsætte af masteruten sydover til Vlissingen eller vi skulle ud af Rotterdam til det åbne vand. Vi besluttede det sidste, trængte efterhånden til at sejle rigtigt igen. Piece of cake, kun en enkelt sluse syd for Gouda, derefter en dobbelbro og en enkelbro i Rotterdam, så var ville vi være ude. Det skulle vise sig, at vi var mere end almindelig heldige at komme igennem den tirsdag aften, slusen var ellers lukket for den dag, men et stort fragtskib havde bestilt åbning kl. 18:30 – og så smuttede vi med! Broerne i Rotterdam åbnede KUN for OS. Det er service….

Og selv om de også har ‘Rabatbroer’ , så har de mange broåbninger og slusninger alt i alt kun kostet os 15 Euro 🙂

Der skulle nu findes ly for natten. Havn eller ligge udenpå denne?

Der var lagt spærrebøjer rundt om – ikke særlig gæstfrit. Han må regne med samme behandling, hvis han en dag får brug for at ligge udenpå os!

Holland og kanalsystemerne har været en positiv oplevelse. Man kan futte rundt i disse kanaler en hel sommer til næsten ingen penge. Der er masser af pladser, hvor man må ligge helt gratis i op til 3 døgn. Men alle de broer (vi har endnu ikke talt det totale antal op), er lidt i vejen når man skal flytte 2500 mil + det løse.

Ude af kanalsystemerne var det nu igen tid at studere strøm- og tidevandstabeller. Og uanset hvor mange gange vi regnede og genregnede blev resultatet, at det bedste tidspunkt ud af Rotterdam var kl. 03:00 natten til onsdag. Så efter et par timers søvn, gjorde vi klar til at sejle ud i mørket i Rotterdam mens store fragtskibe blæste forbi. Behøver vi nævne, at vi ikke så andre sejlbåde….?! Vi nåede dog sikkert ud af Rotterdam havn og skulle nu i det spæde morgenlys

krydse ‘motorvejen’ for fragtskibe ind og ud af Rotterdam. Her havde vi liiiige glemt at lytte med på kanal 3, hvor havnelodsen forventede at vi meldte ind når vi agtede at krydse motorvejen. Så vi fik besøg! “You caused a lot of trouble”, fik vi at vide! Men pyt, en skideballe kan vi (Jan) leve med, bare der ikke følger bøder med….

Ellers en dejlig og varm sejlads med sejlene oppe, vi havde ramt tidevandet perfekt, gik mellem 8 og 10 knob over grunden det meste af tiden. Puster nu ud i Oostende, hvor vi for første gang har badet i Nordsøen og det var DEJIGT!

22 i vandet, 30 i luften og 37 i båden (ny rekord på denne tur)

 

 

Natsejlads ud af Amsterdam

18-19/6/2017 Amsterdam -> Gouda

Fra morgenstunden den 18/6 tog Sissel og Torben af sted. Hjem til DK og arbejde. Vi om bord tog en slapperdag, fik vasket lidt og sovet lidt, da vi jo igen skulle forsøge at komme ud af Amsterdam gennem byen om natten. Kontrolopringning for at sikre de ikke har problemer med broerne – nej i aften skulle det kunne lade sig gøre, men i morgen er der igen lukket på den famøse bro, der spændte ben for os i aftes.

Kl 22 lagde gik vi af sted til havnen, hvor turen sydpå starter. Farvel til Sixhaven.

Denne gang kom vi ind i venteområdet sammen med 3 andre både. De samler bådene og vurderer ud fra antallet, hvornår det kan passe med togtiderne at åbne broen. Det er meget korte åbninger og mange både vanskeliggør processen med at få alle igennem indenfor den korte tid. Vi fik besked på, at ca. 0:25 skulle vi igennem, og at vi skulle ignorere alle signaler og blot sejle igennem så snart klappen var åbnet tilstrækkeligt til at masten kunne komme igennem.

Og det skete! Vi var i gang og sejlede nu gennem en Amsterdam by night i shorts og helt stille vejr. Rigtig, rigtig fin oplevelse. Mange broer inden vi kom til kritisk punkt nummer 2 kl. ca. 02:00, hvor vi skulle passere en sluse og endnu en jernbanebro ud til Nieuwe Meer, der dog ikke er helt så kritisk som den første bortset fra det var denne, der forhindrede gårsdagens forsøg pga. defekt. Vi var heldige, broen virkede, bro/slusevagten var vågen og vi kom hurtigt igennem.

Igennem et par småsøer med store og flotte husbåde, og så vente til 05:00 inden næste bro kunne forceres. Lidt søvn indtil 04:30 og så på den igen.

Videre til næste bro. Ankomst kl. 05:40. BROEN VAR DEFEKT!?#!!! Den kunne ikke åbne – prognose ukendt… Ved 8-tiden kom først 1 tekniker, senere 2 mere. Man kan blive helt træt af al den venten

Endelig kl. ca. 12:00 kom vi – uden nogen form for varsel – af sted under en aftestning af reparationen. Vi havde teltet oppe for at give lidt skygge, men når en bro åbner, smutter man igennem uanset hvad! Så skipper måtte op på tæerne for at kigge over teltet .

Lidt stemningsbilleder fra turen sydover

Kanalsejlads er seriøs transport. Store både kan få brug for at vende om, og så har man selvfølgelig en vendeplads.

Flere broer, så gik det galt igen. En eftersøgning af en druknet person forhindrede gennemsejling. Efter en time fik vi dog tilladelse til at passere for nedsat fart. I øvrigt en lun dag. Trods vejrstationens prognose så vi stort set ikke en sky. Lige så varmt som vores Middelhavstur, dog med den forskel at vandet i kanalerne ikke indbyder til en dukkert!!

Frem til Gouda, hvor vi skal igennem sidste bro inden havnen i Gouda. Estimeret åbning 20:29, men kl. 17:30 kom et stort fragtskib med øl (Heineken), OG DET ER JO VIGTIGT! Så åbner broen utidigt, og vi smuttede med. Kl. 18 i havn efter ca. 30 broer og 3 sluser i 30 graders varme og stort set vindstille. Pyha, men det var en oplevelse med natteturen gennem Amsterdam.

 

 

Amsterdam sightseeing

16-17/6/2017 Ud at se i Amsterdam

Amsterdam har en tæt bykerne, hvor der er utroligt mange mennesker i gaderne, både dag og nat, der er gang i den hele tiden. Det er umuligt at holde et behageligt gangtempo – 3 km/t er maks. Det får man ondt af alle steder – lidt som at gå på en udstilling (det er Jan, der skriver her!). Desuden bliver man noget træt af stanken af hash alle vegne. Hash er jo som bekendt lovligt i Holland og der ryges ikke kun i de etablerede Koffieshops! Man får let en forestilling om at alle hollændere går rundt og er lidt småskæve hele tiden. Selvfølgelig uretfærdigt, men husene bærer også præg af misbruget – helt lige er de i hvert tilfælde ikke

Vi ville gerne have været inde og se Anne Franks Hus, men dér havde vi ikke gjort vores hjemmearbejde, for der skal købes billetter på nettet 2 måneder FØR besøget. Til gengæld besøgte vi det ikoniske Rijksmuseum, men vi må nok indrømme, at det ikke lige er her vores største interesse ligger, så det blev et ret hurtigt besøg.

Men vi fik da set Rembrandts berømte store maleri ‘Nattevagten’

Det blev også til en vindues-kigge-tur i Red Light District fredag aften, men det får I altså ingen billeder af…..

Der er stort set ingen biler i gaderne foruden lidt taxier, så Amsterdam er et levende bevis på, at byer kan eksistere uden biler. Måske er de også hjulpet af de mange kanaler, der transporterer noget af godset ind. Nedenstående billede er blot et tilfældigt billede taget i forbifarten tæt på Centralstationen. Der er også et cykel-parkerings-hus. Uden tagoverdækning, men med 4 etager.

.

Vi har ikke brugt cyklerne her i byen, men burde nok have gjort det i går. De 2,5 dage her har givet 10+20+26 tusinde skridt.

Alt plads i Holland er brugt intensivt. Det betyder også at store parker er få, men de findes dog. Her er vi i Westerpark.

Lidt kunst er der mange steder – og der er også gjort plads til dyrene i den forbindelse.

Det lokale eksperimentarium NEMO med den irrede kobberbeklædning er en flot bygning i sig selv.

I så tæt et byrum, er der også behov for autonome oaser. Vi kom forbi denne (Dijkpark)på vores vandring, hvor vi kunne få en forfriskning sammen med de andre unge…

Både er der alle vegne. En excentriker med åbenbart mindst 4 motorbåde har lagt til for en overnatning

Natten mellem lørdag og søndag var tidspunktet, hvor vi ville sejle ud af Amsterdam. På et tidspunkt omkring 01:50 kan man få åbnet den kritiske jernbanebro, der forbinder Amsterdam med den øvrige verden rent togmæssigt. Det giver mulighed for at sejle gennem Amsterdam i løbet af natten, da endnu en jernbanebro nogle kilometer sydpå skal forceres inden myldretiden starter igen. Man skal være parat inden midnat. Vi lå parat, kaldte op på radioen, og fik så den nedslående meddelelse, at den sydlige jernbanebro havde problemer. Derfor kan vi først komme igennem i morgen 🙁 ÆV, ÆV. Men det blev til flotte aften/nattebilleder af Amsterdam og heldigvis var der ingen der havde snuppet vores plads i Sixhaven under vores lille eventyr.

Søndag morgen afmønstrede Sissel og Torben efter en hyggelig uge i Holland.

Ankomst til Amsterdam, Sixhaven

15/06/2017 Muiderzand->Amsterdam

Muiderzand fortjener lige nogle sidste bemærkninger. 950 pladser, hvor gennemsnitsstørrelsen ligger pænt over DK-niveau. Et Raymarine-center, der klarede reklamationen på plotteren, men også en af Hollands største udstyrsforretninger, eget X-Yacht-kontor, hvilket har medført en masse X-både i området. Desuden fantastiske faciliteter – eneste irriterende element er de lange broer.

Vi startede dagen omkring kl. 8 med afrejseforberedelser, vand på, vaske cockpit efter gårsdagens myggeinvasion osv. Afgang ved 10-tiden efter besøg i udstyrsforretningen. Ca 6 mil til broen/slusen ind i Amsterdam. Meget lidt vind, så det blev motor. Den hvide mand i stævnen fordrev tiden med at træne ‘tranen’

I venteposition inden entreen til Amsterdam

Vores udsigt fra pladsen i havnen (Sixhaven)

I osteforretning

Vi sejler rundt med foldecykler. Mange af de lokale transportbåde sejler rundt med deres bil på dæk. Det er en helt almindelig øvelse, så det normale er sikkert at et mandskab flytter båden fra A til B, og så tager bilen hjem

Vi tester det lokale øl. Damen i midten (baggrunden) kender vi ikke men hun er sikkert også tørstig.

Vi så i øvrigt en del andre kvinder i let påklædning og i flere tykkelser i ‘Red Light District’, men dem må vi ikke fotografere, så fantasien må råde…

Ny kortplotter

14/6 Lemmer -> Muiderzand

Startede dagen med slusning i Lemmer, tid til at komme ud på den store inddæmmede sø IJselmeer. 4 mand på dæk, alle fendere ude, fenderbrædt fastgjort – vi var bare klar!

Skuffelsen var til at få øje på, da sluseporten åbnede sig efter blot sølle 20 cm forskel i vandstand var udlignet… MEN, better safe than sorry!

Vejret viste sig fra sin bedste solbadningsside i dag.

Masser af sol og næsten ingen vind, selvom sejlene nu alligevel liiige skulle prøves, nu hvor vi var kommet på åbent vand. Vi sejlede et længere stræk langs en vindmølleallé.

Den dejlige sommerdag betød også udklækning af myg og vi blev nærmest invaderet af de små flyvende bæster, som lige så muligheden for et gratis lift med Tack.

På den positive side, ankom vi til Muiderzand havn sidst på eftermiddagen tidsnok til at kunne få udskiftet kortplotteren, som siden Kiel har opført sig meget mærkeligt. Men nu er vi kørende igen. For en gang skyld gik noget i stykker på det rigtige tidspunkt (hvis det overhovedet skal gå i stykker) – 2 måneder inden garantien udløb.

Solen går også ned i Holland

 

 

Slut på kanaler inden Amsterdam

13/6/2017 Leeuwarden->Lemmer

Dagen startede samtidig med broåbningerne startede – kl 09:00. Et aftenbillede af første bro. 2 røde lamper betyder vent i ubestemt tid.

Vi startede med 8 broer inden vi kom ud af Leeuwarden. Som tidligere beskrevet går det let, men tager alligevel en del tid med at vente. Bare 5 minutter ved hver løber også op, når man skal igennem så mange. Mange broer har kunstværker, som de forulempede fodgængere, cyklister og bilister kan betragte mens de venter på de mange sejlbåde. En enkelt bro (første billede) åbnede utraditionelt.

Nogle gange hjælpes navigatøren på vej af motorvejsskilte…

Traditionelle kanaloplevelser på vejen.

Det blev en lidt kold dag – mest overskyet og kold vind, men hen under aften kom solen og vinden aftog.

Dyreoplevelser er der også på vejen, hvor der er god tid til at eksperimentere med fotografering.

På havnen ligger der en sejlbåd med en lidt utraditionel mast. I stedet for rundt profil er både mast og salling i gitterkonstruktion. Mere specielt end kønt.

– og så til grill, god mad og vin med Sissel og Torben.

 

 

Leeuwarden bymidte

12/6/2017 Dukkum->Leeuwarden

Da vi stod op var ambitionen at nå til Lemmer. Det er imidlertid ikke en stationsby, og desuden ville Sissel og Torben så ikke få lejlighed til at opleve kanalerne her oppe, så da vi landede midt i Leeuwarden, skulle vente på en bro og der var skide hyggeligt, lagde vi til midt i en park

.

Undervejs var vi på ‘havevandring’, hvor vi i nogle områder mødte reder på pind – helt sikkert konstrueret af menneskehånd. Hvem den heldige fugl er, ved vi ikke, men der var flotte æg i rederne..

Fyren her bruger kun bilen om vinteren. Det kræver stift vand…

Lidt havestemning…

Kort efter vi lagde til kom denne mægtige fætter med en masse unge om bord. Den lavede en 10-punktsvending i kanalen og valgte derefter at lægge til ved et stort træ. Netop den plads havde vi forkastet pga. grene, der hang ud over vandet. Men ikke ham her! Store grene regnede ned over båden, da hans rig maste sig gennem træet.

Det er ikke kun italienere, der har gjort det i skæve tårne. Og både i Pisa og her har bygmesteren ikke villet erkende den dårlige forberedelse med fundamentet. De har blot fortsat med at bygge og hele tiden lagt næste skifte i vatter med det resultat at bygningen er kommet til at ligne en banan. Her har han i tilgift bygget væggene tykkere for at forsøge at skjule fadæsen. Bygmesteren Jakob van Aken skulle efter sigende have være så flov over sit mislykkede byggeprojekt, at han hængte sig inden bygningen var færdigbygget. Sørgelig historie.

Nu er klokken knap 21, og vi venter på at skulle hente Sissel og Torben på banegården.

En dag med motorbådsklubben

11/6/2017 Groningen->Janum (Dokkum)

I dag har vi sejlet 10 timer og tilbagelagt 35 mil. Ikke imponerende distancemæssigt, men vi har passeret vildt mange broer og 3-4 sluser. Det med broerne fungerer generelt fantastisk. Man bliver set når man ankommer og 5 minutter senere er broen oppe. Men inde i Groningen, hvor man starter med henved 10 broer, der tager det tid!. Kunstmuseet i Groningen (det med korte ben fra i går)

Vi har sejlet under rigtig mange broer, vinket til endnu flere mennesker, der i bil, på cykel eller gåben har måttet vente på vi gled forbi. I dag har vi for første gang betalt den fyrstelige sum af 5 Euro for åbning af 3 broer alene for vores skyld. Det foregår i en træsko for enden af en fiskestang.

Tror det er cykelpenge, for brovagten cykler fra bro til bro mens vi sejler ved siden af.

Bystemning i Dokkum

Vi har forsøgt med forsejlet et par gange, men på læns og halvvind gav fokken alene ikke nok fart, og det er ikke vildt smart med en storsejl oppe i på læns i en 30 meter bred kanal og en bro med 4,5 meters frigang 50 meter fremme… Så vi har sejlet for motor og har masser af strøm og varmt vand!!!

Det har været Holland på landet sammen med motorbådsfolket. Landbrug, husdyr, grønne marker og masser af sommeridyl.

Men også byer med husbåde og ‘vandring’ i folks haver.

Vi er begge blevet røde på ikke tildækkede områder, selv om der kom flere skyer senere på dagen.

Vi overnatter ude på kanalen midt i landbrugstilrettet natur

Groningen til fods

10/6/2017 Sightseeing i Groningen

Let skyet men perfekt vejr til at gå rundt i Groningen og opleve den første gamle kanalby.

Den slags dage er som de nu er. Man skal se butikker, spise på café, på museum og gå en pokkers masse kilometer. Vi valgte at gå, da havnen ligger midt i byen, og man bare lige drejer om hjørnet for at komme til det interessante. Kunstmuseet var et must, og også et besøg værd. Ikke kæmpestort, så det kunne ses inden det blev alt for meget. Spændende udstilling af Maarten Baas.

Der er mange bilister, der mener der er for mange cykler i København og at de cykler ukultiveret. Men her er der bare mange flere cykler, og de cykler overalt. Mellem biler, mellem fodgængere og på kryds og tværs mellem hinanden.

Lørdag er markedsdag…

Masser af kunst i byen. Nogle unge arkitektstuderende lavede et projekt omkring andre boformer (mindre plads). Blandt 12 ting skulle man vælge 6 ting man VILLE have mulighed for hjemme. Pasning af børn og gamle røg ud, bad og toilet blev. Og med en enkelt undtagelse havde alle også valgt at have muligheden for sex der hjemme…

Efter mange indtryk, en frokost på fortovscafe. Alle de rigtige ting var i det bestilte mad, men en særdeles kedelig oplevelse. Thilde – i Holland er der store kokkemuligheder.

Vi gik, vi gik og gik og benene blev kortere og kortere….

Ænderne blev også trætte af at svømme. En andefamilie ‘bor’ på havnefogedens båd. Han må vaske flere gange dagligt, for de skider gerne på egen platorm.

 

To gange over grønsværen til Groningen

09/06/2017 Norderney->Groningen

Vi vågnede til stille vejr. Båden lå helt stille.  Dejlig afveksling! Afgang var sat til 08:30 præcis! Det har en lille forhistorie:

Når man sejler på de Frisiske Øer, er der 2 strategier at følge. Den normale og mest brugte er, at man sejler ud i Nordsøen, sejler hen til sin ‘nye’ ø, og så sejler ind igen. Sådan gør de fleste, der ikke er lokalt kendt. Men de lokale tager den ofte indenom. Det er langt kortere, men man skal have styr på tidevandet. Desuden har man en tommelfingerregel her nede, der siger: Båden skal maks stikke 1,5 meter. Vi havde kigget på kortet. 20 mil kunne spares ved indenomssejlads. Havnefogeden mente det kunne lade sig gøre med vores båd (vi stikker reelt omkring 1,7). Vi har mødt et par fra Aalborg, der har været her før, men ikke turdet prøve det. Vi slog pjalterne sammen og sejlede sammen. 2 lave områder skule forceres indenfor samme højvande. Områderne er tørre ved lavvande, men lægger man 3 meter vand ovenpå, så burde det gå. Hvis man strander på et af de lave områder, ligger man på siden på sandbunden 6 timer senere… På første stykke skrabte vi bunden et par gange, men ellers gik det problemfrit. En båd med 2 meter dybgang ville også kunne forcere denne tur, hvis den har kraftig motor, så man kan nå fra det ene lave område til det andet hurtigt nok.

Dette er et søkort. Normalt angiver søkort DYBDER. Og normalt er søkort blå. Alt det grønne er tørt ved lavvande, så de 1,4 der er angivet midt i billedet er ikke dybden, men HØJDEN over vandet ved lavvande. Den tykke streg er vores rute, og alle de små ‘knappenåle’ er birketræer….

 

På områder, der bliver tørre er det upraktisk med sædvanlige bøjer. Så man tager bare en masse unge birketræer og stikker dem ned i sandet. Står grenene opad, er det en bagbordsbøje. Ved en styrbordsbøje hugger man toppen af og binder den omvendt på, så grenene vender nedad.

Undervejs blev vi overhalet af fladbundede lokale transportskibe. Denne fætter kom MEGET tæt på (et par meter). Vi vil begge ligge på det dybeste sted. Som straf gik han senere på grund 🙂

Ren motorsejlads. Skipper tager det sure vejr.

– mens garsten hygger sig i tørvejr med ‘Ikea-arbejde’

Men gasten kan så godt tage roret når solen skinner ind imellem.

I Delfzijl, Holland blev det tyske gæsteflag pakket væk for denne tur. Den næste halvanden uge hedder det Holland.

Først slusning til de Hollandske kanaler

Holland er helt nede i kælderen! Det er landet, hvor husene ikke har vægge, og køerne ingen ben!. Det skal forstås sådan, at når man sejler på de første kanaler, så er der en ca. 1 meter høj vold til begge sider. Når vi sidder på båden har vi også hovedet placeret ca. 1 meter over vandet. Betragter man verden, der glider forbi, ser man kun hustage og komaver. Terrænet på den anden side af volden ligger simpelthen lavere end vandspejlet. På nogle af de marker vi passerede var højdeforskellen endda mere. De må bruge meget energi på at pumpe fra dræn.

Undervejs møder vi mange broer. De åbner når vi nærmer os, så Hollænderne er godt klar over at når man lægger landtransport hen over vandet, må den føje sig når der kommer en båd. Brovagten i Frederikssund kunne lære meget på en studietur til Holland!

Eneste undtagelse fra denne rimelige regel var en motorvejsbro. Her holder man myldretidspause fra 16 til 18.

Ankomst til Groningen, ca. 25 km. fra slusen. Efter at have lagt til, debriefede vi med vores nye venner fra Aalborg over 2 flasker rødvin. Hyggeligt! Herefter aftengåtur i byen. Ved kaj i Groningen, Holland

Norderney i blæst

6/6/-7/6/2017 Norderney.

Vi ligger stadig på Norderney pga. et gedigent blæsevejr. Natten til 7/6 var hoppende. Relativt store dønninger i havnen, over 20 m/s på tværs af båden. Man sidder i sin båd og tænker ‘Gad vide om det hele holder?’, men selvfølgelig gør det det. Fortøjninger hugger, gummikødben er trukket til ukendelighed, båden krænger hele tiden 10 grader. Men ingen fare. I hvert tilfælde hvis alt er surret, så vinden ikke kan få fat. 4 både længere nede af broen fik en båd sin genua ‘afviklet’ i løbet af et par minutter. Den havde endeløs indrullerline, der ikke var ordentlig sikret. Først delvis udrulning. Derefter i løbet af et minut rene laser, som vi 5-6 mand kæmpede med at få ned, så vi kunne få nattero. Os der et på havnen går rundt og kontrollerer nabobådene. Surrer lidt, strammer et hækstag osv.

Det er også en kaninø. Denne ø importerer helt sikkert alle frilandsgrønsager, for en tur mod byen jager mindst 50 kaniner op. Et salatbed ville blive raseret på en nat.

Der er kaninhuller overalt – også i græsplænerne i privathaver.

Og de efterlader også fordøjet græs i massevis. Alle pletterne er lorte…

Foruden blæst er der også regn. 7/6 blev en arbejdsdag, hvor vi begge arbejdede via mobilt netværk. Korte gåture efter fornødenheder er i stærk blæst og regn. Der er ‘grønt efterår’. Grønne blade overalt.

Der har også været tid til at kigge på tekniske udfordringer. Lidt varme var nødvendig mens vi sad og arbejdede. Fyret i gang, men det gav ikke specielt meget varme. Efter 1/2 time var der til gengæld enormt varmt i kistebænken og i bænkene i salonen. Et spændebånd var hoppet af.

Desuden har vi problemer med plotteren. Der er brugt en del tid på at sikre en aftale med et Raymarinecenter tæt på Amsterdam. Enten skal den fikses eller også skal der en ny til. Der er stadig garanti.

Alt vel om bord, men lige nu er det mere efterårstur end sommertur 🙂

 

Norderney

5/6/2017 Langeoog->Norderney

2. pinsedag stod på frisisk øhop fra Langeoog til Norderney længere mod vest. Selvom vind-, strøm- og tidevandskort var blevet studeret nøje inden afsejling, blev det en noget hårdere sejlads end ventet. Der sker virkelig noget voldsomt i vandet, når vind og strøm er modsatrettede! Jan fik afprøvet Superpep tyggegummiet, som vi efter tip fra kollega Philip (som også er sejler) havde indkøbt i Kiel. Og det virkede mod den begyndende kvalme….

Hvor det er naturen, der er trækplasteret på Langeoog, er det de mondæne hoteller, fashionable butikker og flotanlagte strandpromenader, der dominerer på Norderney. Havneafgiften er også dobbelt-op!

DMI har varslet 18-20 m/s de kommende dage, så vi bliver nok liggende her til vinden har lagt sig igen.

Langeoog sightseeing

4/6/2017 Overliggerdag på Langeoog

Langeoog er en af De Frisiske Øer – fællesbetegnelsen for øer i det vi betragter som vadehavet. Fra Fanø i Danmark som den nordligste til Texel i Holland som den sydligste. Langeoog ca. i midten. Vi har haft en dejlig solskinsdag på Langeoog, der har budt på 30 km cykeltur sammen med rigtig mange andre turister. Langeoog er bilfri, men 15 km lang, så når man skal ud til østspidsen for at se nogle sæler på 500 meters anstand, skal der cykles. Fin cykelsti hele vejen belagt med betonsten. Kom til at tænke på det kedelige arbejde med at lægge 160 kvadratmeter betonsten i hallen der hjemme. Her taler vi om ca. 25.000 kvadratmeter for denne sti alene…. Nordsiden af Langeoog ligner vesterhavsklitter med hvidt sand. Efter strabadserne på cyklerne måtte energidepoterne retableres, så turen gik tilbage til øens byliv.

Herefter handle lidt og retur til ‘havnen’, for den ligner ikke det vi i DK vil kalde en havn. Der skal en god sælger til at sælge ‘havne’-pladser ved lavvande…

Mudderbankerne går helt ind under nogle af bådene. Der er af gode grunde HELT roligt i havnen ved denne vandstand og ingen master rokker i blæsevejr!

På dette billede kan man se samme bro som på et af billederne fra i går. Bemærk hvordan klappen på vej ud på broen ikke ligger vandret længere.

Tack er parkeret i tidevandsland

03/06/2017 Helgoland->Langeoog

På Helgoland ligger man i Sydhavnen langskibs udenpå hinanden. Vi lå selv som 3. båd med en 4. udenpå da vi gik i seng. Vi havde advaret yderste nabo om, at vi ville af sted kl. 8 om morgenen. Da vi stod op om morgenen lå der yderligere 4 udenpå os inkl. en katamaran! Heldigvis var der rolige vindforhold, og det lykkedes at slippe os ud uden alle øvrige både skulle slippe fortøjningerne.

Perfekt sejlads mod Langeoog, der er en af de tyske Frisiske Øer. 6 m/s foran tværs. Krydsning af 4 sejlruter, hvor der ikke var meget aktivitet pga. kommende pinse. Derfor lå mange store fragtskibe sikkert også for anker – ca. 50

Indsejlingen ind bag øerne er ofte forbundet med lidt udfordringer, da der er meget grundt i lavvande. Vi tog chancen for langsom fart for motor, og satte ‘vende om’-grænsen ved 2,2 meters dybde. Dem mødte vi halvvejs, så ud igen og ligge for anker en times tid. Det blev til frokost og bad, der jo alligevel skulle overstås når vi kom i land. i mellemtiden steg vandet en lille meter, og indsejlingen var problemfri. Det var indsejlingen til havnen derimod ikke. 3 rækker markeringer, hvor man skulle imellem 2 af dem. Forkert valg endte i omgående grundstødning, men vi kom fri ved egen hjælp i løbet af nogle minutter. Ind i havnen, hvor man har en ambition om at have ca. 1 meter vand ved ebbe… På gund igen 2 gange i selve havnen inden vi fik placeret os ved en flydebro. Her parkerer man båden. Dvs. man kan sejle i højvande og i lavvande mases kølen ned i bunden. Ingen problem siger tyskerne. Båden vælter ikke – den holder bare op med at vippe når du går på den! Vi må tro på de erfarne…

I øvrigt en idyllisk ø med feriestemning, afslappethed, Vesterhavsnatur. Vi tager en ekstra dag!

Helgoland

02/06/2017 Cuxhafen->Helgoland

Gårsdagens kulde og modstrøm blev i dag konverteret til varme, solskin og medstrøm. I dag var det bare at læse tidevandstabellen og smutte af sted på det rigtige tidspunkt. 36 mil er distancen fra Cuxhafen til Helgoland. Ingen vind, men bragende solskin, solcreme og shorts! Det er ikke tit Tack går 10,5 knob for motor, men det gjorde vi ind imellem i Elbens udmunding. Vi blev simpelthen skyllet ud med Elbens brune vand i retning mod Helgoland.

Helgoland i sigte!

Godt 4 timer senere var vi i havn på Helgoland  for at bunkre diesel. Vi tilbagelagde 36 mil, men sejlede kun 30 i vandet – resten var medstrøm, der dog aftog på vejen.

Få nu stoppet den dieselstuds i tanken, Mette – så vi kan komme videre…

Helgoland er afgiftsfrit, så 114 liter til 0,91 Euro pr. liter.

Vi kom uden de store forventninger til Helgoland. Det var øen, der passede med tidevandet. Men Helgoland er fantastisk! Egentlig 2 øer. Den lille østlige (Oberland) er badeø, hvor tyskere i hobetal bader med numsen bar når vejret er godt. Den vestlige (Underland), hvor havnen ligger, har 60 meter høje røde klipper, hvor fugle i massevis yngler på små afsatser.

Suler på rede

Efter diverse studier og fotos af fjerkræ, kræver det lidt hygge i cockpittet.

En fantastisk dag. Helgoland kan anbefales! Hvorfor afgav vi dog denne dejlige plet til prøjserne…?

 

For motor i kulde og med sluseproblemer

01/06/2017 Rendsburg->Cuxhafen

Afgang fra Rendsburg kl ca. 8. Det er en dag, hvor der skal tilbagelægges 60 km. for motor. Det var en god lejlighed til at lade Mette overtage roret, mens jeg fiksede nogle småting, som f.eks. fuger i badeværelset. Selvom solen skinnede på os, var der bidende koldt…..

Vi er generelt kække på vores vej, men ind imellem dukker der nogle motorbåde op, der har lidt samme virkning som når man kommer ind i en bar og møder et kæmpe brød – man holder lige lidt afstand…

Vi overvejede at overnatte i kanalen lige inden slusen, og så gå direkte fra slusen til Helgoland imorgen. Men valget faldt på slusning i dag, og Cuxhafen for natten. Det var afpasset således at vi skulle kunne nå ud i Elben tidsnok til at undgå det værste tidevand imod os, men vi missede første slusning. Vi har litteratur med modstridende beskrivelse af signalering i slusen, så vi turde ikke sejle ind første gang. Endnu ventetid, radiokommunikation med slusemester og så endelig ned. Det resulterede så i sejlads mod Cuxhafen i mellem 2 og 3 knobs modstrøm :-(… I øvrigt er Cuxhafens eneste anbefaling dens placering – dødssyg havn uden atmosfære selv om den forsøges solgt på sin ‘Internationale atmosfære’. Ind imellem slog dønningerne fra Elben så voldsomt ind i havnen, at man måtte holde fast i bordkanten…

På tysk landevej i blæsevejr

31/5/2017 Kiel ->Rendsburg

Op til sædvanlig kontortid(!), og afgang inden morgenmad for at komme i slusen ved Kiel-Holtenau. 20 minutters sejltur og 100 minutters ventetid i en ordentlig piver. De har service på sluserne, så kun den ene del af sluseanlægget var i brug og vi var uheldige at komme lige efter en slusning af flere store skibe i vores retning var startet. Vi havde overvejet mulige problemer ved slusningen og forventede at skulle sidde i slusen i 1/2 times tid (så lang tid tog det den anden vej), men vi havde knapt fortøjret inden vi blev smidt ud igen. Man sluser sammen med store som små…

Da vi kom ud på den anden side blæste det stadig en pelikan, og her mistede vi endnu et Dannebrog. Vi har efterhånden mistet nogle stykker – mest i hårdt vejr. Denne gang knak flagstangen et sted mellem dette billede og ca 10 km. længere fremme. Dette er, hvad der blev tilbage – metalstumpen afsluttede teakstokken flaget sad på

Turen igennem kanalen vekslede mellem skov, vajende kornmarker og distinkt landlige dufte! Ca. 1/3 inde på ruten drejede vi af til højre og ligger nu i Rendsburg. Her har vi på traditionel tysk vis smagt på de lokale øl og ‘fleischschnitzel mit gebratenen champignon und pommes’ til aftensmad.

Jan

Vi fører nu tysk gæsteflag

30/05/2017 Sønderborg->Kiel

Vi tog af sted fra morgenstunden. en frontpassage medførte svage vinde stort set kompasset rundt de første par timer, så det blev for motor. Senere dukkede vestenvind op, og det viste sig fra en retning, der netop muliggjorde at holde hele Kielerfjorden op med kun et enkelt slag. Vi trak slaget så længe at en bekymret tysk sejlbåd kaldte os op og oplyste os om, at vi ikke kunne passere ret frem. Oplysningen kom ikke som nogen stor overraskelse, da vi styrede ret mod et træ med betydelig stammediameter…

Vi møder rigtig mange flotte træskibe – der må være et træf i nærheden…

Ofte er det livets skæve vinkler, der er de mest interessante! Til ikke sejlkyndige, så følger kameraet horisonten.

Vel ankommet til Kiels Sportshafen, var det tid at besøge havnekontoret, betale havnepenge og spørge om vej til den nærmeste bordershop. Øldepoterne er lidt lave… Det var urealistisk langt væk – mellem 5 og 10 kilometer – for langt med foldecykler OG øllager. Men alle havnemestre tænder på billigt øl, så han tilbød at køre os. Fin service!

I morgen er det Kanalen mod Elben!

 

Vi er på sporet igen

29/5/2017 Årøsund -> Sønderborg

Kl. 8:30 blev jeg mødt af et herligt ‘Mojn’ på parkeringspladsen. Det var Torsten sejlmagers far, der var sendt af sted i bil for afhentning af 1 styk flænget fok. Kort efter afgik vi mod Sønderborg med kun storsejl, men det meste af turen foregik for sejl – dog i astadigt tempo. Foruden det flængede sejl var der også sket en kedelig udvikling med temperaturen. Væk var sol og sommer.

Det har forringet udsigten om bord. Væk er også de bare ben og små shorts… Faktisk blev en stor del af sejladsen pga. af kulden kontrolleret fra salonen med fjernbetjeningen til selvstyreren.

Inden Sønderborg ringede Torsten. Han kom tidligere til Sønderborg end ventet , og sejlet blev udleveret ved en sejlklub inden klapbroen ved Sønderborg. Her måtte vi vente 1½ time, men det løste problemet med frokosten. Samtidig kom varmen tilbage.

Både før og efter broen mødte vi kollegaer:

Efter anduvning i Sønderborg skulle det reparerede sejl inspiceres.

Find reparationen – den er midt i billedet 🙂

Proviantering i Bilka og så lidt arbejde. Dette er sidste dag i DK i ca. 3 måneder.

 

 

 

Kort tur med sejlskade

28/5/2017 Fredericia -> Årøsund

Sove længe, bådvask og morgenmad – så var det afgang sydover. Lidt kryds de første mil under bl.a. Lillebæltsbroen

Vind fra SV, 8-10 m/s var prognosen. 11-12 m/s den reelle vind, og lige inden Årøsund mistede vi en sjækel og fik en flænge i fokken. LORT!!!! Resten af dagen på dette i øvrigt dejlige sted gik med at forsøge at få arrangeret en reparation. I skrivende stund 21:50 er der aftalt afhentning her kl. 08:30 i morgen, og aflevering af repareret sejl i Sønderborg i morgen eftermiddag. En efter omstændighederne perfekt løsning.

Liden flænge kan vælte store sejlplaner…

 

Vi tog bussen til Fredericia

27/5/2017 Røsnæs -> Fredericia

Vejret i dag lød på solskin, vind omkring 6 m/s, men fra syd… Den oprindelige plan med Storebælt ville betyde kryds hele dagen, sikkert modstrøm OG kryds igen i morgen i sydvestlige vinde mod Kiel. Ikke ferie! Derfor blev planen ændret og lagt indenom Fyn, hvor vi kunne sejle til Fredericia på halvvind, og igen i morgen på halvvind sydøst over. Vinden ville først blive perfekt omkring kl. 12. så vi cyklede en formiddagstur til Røsnæs fyr.

Der er et yndigt land…. Kig ned mod fyret

Og kig mod fyret udefra

Turen til Fredericia var en bustur! Ud af havnen. Sejlene op og derudaf på halvvind i 6-7 m/s for selvstyrer. Nord for Fyn faldt vinden betragteligt. Op med Code-0, og så var vi igen på march-fart. Nedenstående er typisk Code-0 sejlads

Vi fik en times motorsejlads undervejs i 0-2 m/s, men så kom vinden igen inden Lillebælt.

Sen aftensmad i Fredericia Lystbådehavn

I morgen går turen sydover – sandsynligvis til Sønderborg.

Jan

Første sejldag på en dejlig sommerdag

Hvor heldig kan man være….Den første rigtige sejldag i blændende solskin og en god vind – i hvert fald at starte ud på. Efter Snekkeløbet ved Odden løjede vinden noget, men det var en god lejlighed til at få prøvet begge de nye sejl samtidig. Med Code 1’en oppe præsterede vi mellem 4 og 5 knob på 2,5 m/s vind. Den bliver vi glad for!!

Vi diskuterede en del om vi skulle gå til Ballen på Samsø eller til Røsnæs, men vi besluttede os endeligt for Røsnæs ‘jollehavn’. Til dagligt ligger der vel 10-15 mindre både i havnen, men de havde også anlagt en fin gæstebro, som lige passede til Tack. Et fredeligt, men også smukt og kuperet landskab inde bag havnen. Aftengåtur i den fantastiske solnedgang.

Vi er på vej

Kristihimmelfartsdag var ligesom lillejuleaften. Masser af forberedelse, lidt stress. Forberedelse til noget større. Man bliver aldrig helt færdig – aldrig helt klar, men jul bliver det alligevel. Sådan er det også med forberedelse til 3 måneder på vandet. Der står stadig nogle punkter på ToDo-listen, men nu har kalenderen indhentet forberedelserne og nu er det nu! Torsdag kl. 17:20 var der slukket for det, der skulle slukkes for og Jens kørte os til havnen. Adskillige trillebøre senere fik vi en ‘tage af sted’ øl.

Efter lidt nødtørftig stuvning af alt bagage og materiel, gik vi af havn mod Rørvig. Mest for at være af sted, men også for at møde Dag og Lotte i havnen, hvor de troppede op med øl og vin. Rigtig hyggeligt samvær i cockpitteltet som sædvanligt.